Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

11. juli 2023

Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag er en skat, du som lønmodtager skal betale. Men hvad er arbejdsmarkedsbidrag egentlig, og hvem skal betale arbejdsmarkedsbidrag? Få svar på dette her.

Hvad er arbejdsmarkedsbidrag?

Arbejdsmarkedsbidrag - som ofte forkortes til AM-bidrag - er en offentlig skat på 8 %, som alle lønmodtagere og selvstændige hver måned skal betale af deres løn. Din arbejdsgiver sørger for, at arbejdsmarkedsbidraget automatisk bliver trukket fra din løn efter, at ATP og eventuelt eget pensionsbidrag er fratrukket, hvorefter de øvrige skatter bliver fratrukket.

Arbejdsmarkedsbidraget går til de statslige udgifter, der er i forbindelse med dækning af dagpenge, efteruddannelse, orlov, aktivering og andre uddannelsesforløb.

Hvem skal betale arbejdsmarkedsbidrag?

Hvis du er ansat eller er selvstændig, har du pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag hver måned af din lønindkomst. Som selvstændig er du desuden forpligtet til at betale arbejdsmarkedsbidrag af virksomhedens overskud. Hvis du har indkomst fra aktier, feriepenge, godtgørelse, honorarer og lignende, er du tilsvarende forpligtet til at betale arbejdsmarkedsbidrag af disse indtægter.

Du skal derimod ikke betale arbejdsmarkedsbidrag, hvis du er på SU, du modtager dagpenge eller får udbetalinger fra pensions- og ulykkesforsikringsordninger, livsforsikringer, tjenestemandspension, overførselsindkomster, efterløn, folkepension, førtidspension og underholdsbidrag.

Se hvordan Legal Desk virker