Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

Boopgørelse

Når du går bort, efterlader du dig typisk en eller anden form for arv, som i juridiske termer kaldes for et dødsbo. Inden dine arvingerne kan få udbetalt deres arv, skal dødsboet gøres op for at klarlægge, hvilke værdier, det indeholder – dette gøres i en boopgørelse. Læs her, hvad en boopgørelse er, og hvem der skal opgøre boet. Du kan også nemt lave dit testamente med Legal Desk.

Hos LegalDesk

Pris: 999 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

15 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 3.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Hvad er en boopgørelse?

En boopgørelse er – sammen med en åbningsstatus – et af de centrale elementer, når en arv skal gøres op og fordeles til de pågældende arvinger. Som det ligger i ordet, er en boopgørelse en opgørelse over den afdødes samlede dødsbo, altså hvad den afdøde efterlader af arv.

Dødsboet skal først igennem en behandlingsproces, før arven kan afvikles og arvingerne kan modtage deres arv. Når et dødsbo skal behandles, skal alle værdier og ejendele fastslås, og det skal i den forbindelse undersøges, hvorvidt der er gæld i dødsboet. Herudover skal der også betales boafgift til staten.

Læs her, hvor meget du skal betale i boafgift.

Når dødsboet er færdigbehandlet og skal gøres op, skal opgørelsen danne et overblik over følgende: 

  • Aktiver, herunder kontanter, værdipapir, fast ejendom, bil, inventar, smykker osv.

  • Passiver, herunder al gæld f.eks. kontogæld, gæld i bilbogen, bankgæld osv.

  • Indtægter, eventuelt royalties

  • Udgifter, f.eks. til advokat i forbindelse med behandlingsprocessen. 

Det er primært dødsboets aktiver, som har en positiv værdi, og passiver, som har en negativ værdi, der udgør værdien af dødsboet. Den samlede værdi er derfor det beløb, som boafgiften beregnes ud fra.

Boopgørelsen skal desuden indeholde en oversigt over, hvordan dødsboets ejendele skal fordeles mellem de respektive arvinger, altså hvem der skal arve hvad. Hvem der er arvinger, og hvem der skal arve hvad afhænger dog af, hvorvidt der er udarbejdet et testamente eller ej. Er der ikke udarbejdet et testamente, er det arvelovens regler, der afgør, hvem der arver hvad.

Har du ikke et testamente, kan du nemt og hurtigt lave et med Legal Desk her.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

video

Hvem skal opgøre boet?

Hvem der står for opgørelsen af boet afhænger af, om I selv ønsker at skifte boet, også kaldet et privat skifte, eller om I ønsker, at en bobestyrer skal stå for skiftet. Hvis I selv står for skiftet, foregår boopgørelsen ved, at I udfylder en blanket, som kan findes på domstol.dk. Da det er vigtigt, at blanketten udfyldes juridisk korrekt, anbefales det, at I som minimum får en advokat til at læse dokumentet igennem. 

Hvis I vælger privat skifte, skal I også være opmærksomme på at overholde de gældende datoer. Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten i to eksemplarer senest tre måneder efter skæringsdagen. Skæringsdagen er den dag, hvor boet er færdigbehandlet og kan maksimalt være tolv måneder efter dødsfaldet. Begge eksemplarer skal underskrives af samtlige arvinger.

Opret testamente med Legal Desk

Med et testamente har du mulighed for at fordele din arv, efter dine egne ønsker. Hos Legal Desk har du mulighed for nemt, hurtigt og billigt at oprette et testamente og dermed sikre, at din arv havner i de rigtige hænder. Det eneste, det kræver fra dig, er, at du udfylder vores formular på hjemmesiden og underskriver med NemID.

For at gøre et testamente gyldigt, skal det dog underskrives foran en notar. Du kan heldigvis nemt finde den nærmeste notar her. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

 

Gå i gang med vores formular ved at trykke ‘Lav testamente nu’ nedenfor.

Legal Desk i medierne

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder