Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Dobbelt statsborgerskab

Personer med dobbelt statsborgerskab har statsborgerskab i to forskellige lande. Tidligere var det i Danmark ikke muligt at få dobbelt statsborgerskab, men dette blev ændret 1. september 2015 og har været muligt lige siden. Men hvad indebærer dobbelt statsborgerskab egentlig og hvordan får man det? Dét forklarer vi i denne artikel.

Hvad er dobbelt statsborgerskab?

Dobbelt statsborgerskab er, som ordet antyder, når en person har to statsborgerskaber. Det er i Danmark muligt både at have et dansk statsborgerskab og et udenlandsk statsborgerskab.

Det betyder, at hvis man som udlændinge flytter til Danmark, skal man ikke give afkald på sit oprindelige statsborgerskab for at blive dansk statsborger, ligesom man som dansk statsborger kan bevare sit danske statsborgerskab, selvom man flytter til et andet land, hvor man også får statsborgerskab.

Personer, der afgav deres danske statsborgerskab for at få statsborgerskab i et andet land, kunne under visse betingelser søge om at få dansk statsborgerskab igen og dermed få dobbelt statsborgerskab. Det krævede dog, at de afgav en erklæring til Statsforvaltningen inden 31. august 2020.

Sådan virker Legal Desk

Hvordan får man dobbelt statsborgerskab?

Selvom Danmark accepterer dobbelt statsborgerskab, er det ikke kun de danske regler, der afgør hvorvidt det er muligt at få dobbelt statsborgerskab, men også det givne land, hvor man hidtil har været statsborger, eller ønsker at blive statsborger i. Det betyder altså, at begge land, hvor man ønsker statsborgerskab, skal acceptere dobbelt statsborgerskab.

Du kan søge om dansk statsborgerskab ved at sende en ansøgning til Udlændinge- og Integrationsministeriet gennem ansøgningsformularen på borger.dk. Det koster 3.800 kr. i gebyr at ansøge, og det er ved ansøgningen et krav, at man opfylde følgende betingelser:

Tro og love-erklæring

  • Ansøgeren skal love troskab og loyalitet overfor det danske samfund via en underskrift på en tro og love-erklæring

Ren straffeattest

  • Ansøgeren skal have en ren straffeattest

Danskkundskaber

  • Ansøgeren skal bestå en danskprøve, som kan vedlægges og dokumenteres i ansøgning

Statsborgerskabsprøve

  • Ansøgeren skal bestå statsborgerskabsprøve (indfødsretsprøven)

Ophold

  • Ansøgeren skal have haft fast, uafbrudt ophold i Danmark i mindst 9 år. Dog er der andre krav til:

- Flygtninge, der kan blive tildelt dansk statsborgerskab efter 8 år

- Nordiske statsborgere kan blive tildelt statsborgerskab efter 2 år

- I tilfælde hvor ansøgeren er gift og bor med en dansk statsborger kan kravet væres mellem 6 og 8 års ophold

- Børn under 15 år, kan blive tildelt dansk statsborgerskab når de fylder 18 år

- Ansøgere der har taget en dansk uddannelse på mindst 3 år, kan få dansk statsborgerskab efter 5 år uafbrudt ophold i Danmark

Økonomi

  • Ansøgeren må ikke have gæld til det offentlige som eksempelvis betaling til daginstitutioner, boligstøtte og skatter og afgifter

Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark

  • Ansøgeren skal have haft tidsubegrænset opholdstillades og bopæl i Danmark. Dog med undtagelse, hvis ansøgeren er nordisk, tidligere dansk, dansksindede sydslesvigere eller hvis ansøgerens ægtefælle arbejder i udlandet for danske interesser

Ovenstående krav er kun i forhold til at få dansk statsborgerskab. Hvad der gælder for det givne land, man yderligere ønsker statsborgerskab i, er op til det enkelte land og man skal derfor undersøge dette specifikt.