Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

23. november 2021

Hvad er et dødsbo?

Når en person går bort, efterlader han eller hun et dødsbo. Et dødsbo er den afdøde persons formue og ejendele, og det kan eksempelvis bestå af hus, smykker og bil. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan et dødsbo håndteres, og hvilke forhold du bør være opmærksom på.

Hvordan fungerer et privat dødsboskifte?

Et dødsbo deles typisk mellem den afdødes arvinger. Hvis arvingerne kan blive enige om fordelingen af dødsboet, er der tale om et privat dødsboskifte, og det sker uden indblanding fra en bobestyrer udpeget af Skifteretten. Selvom arvingerne behandler dødsboet privat, sker det ofte med hjælp fra en dødsboadvokat, men dette er ikke et krav. 

Juridiske krav

Der er dog en række juridiske krav, som skal opfyldes for, at arvingerne selv kan stå for at behandle dødsboet. Disse forhold er følgende:

  1. Den afdøde må ikke have angivet i sit testamente, at boet skal behandles som bobestyrerbo, da det forhindrer et privat skifte.

  1. Alle arvinger skal være enige om et privat dødsboskifte. Hvis der er én arving, der ønsker, at boet behandles af en bobestyrer, er det ikke muligt at behandle boet privat.

  2. Alle arvingerne skal være enige om, hvordan boet behandles. Det betyder, at der skal være enighed om fordeling og salg af den afdødes ejendele og formue. 

  1. Mindst én arving skal være myndig og solvent (dvs. personen ikke må være gået personligt konkurs). Denne person skal underskrive en solvenserklæring på dette.

  1. Hvis en arving er umyndig, eller ikke er i stand til at tage vare på sige selv, skal denne have en værge eller skifteværge.

  1. Mindst én arving skal have bopæl i Danmark. Bor alle arvinger i udlandet, er det dog fortsat muligt at skifte boet privat. I sådanne tilfælde skal der dog stilles sikkerhed for boafgifternes betaling. Hvis det blot er én arving, der bor i udlandet, kan en arving, der bor i Danmark repræsentere den arving, der bor i udlandet.

  1. Arvingerne skal erklære, at boets aktiver er tilstrækkelige til at dække boets gældsforpligtelser. Hvis boets gæld overstiger dets formue er boet insolvent og skal behandles af en bobestyrer. 

Praktiske forhold

Udover de juridiske krav, er der også en række praktiske forhold, der skal opfyldes, før behandlingen af dødsboet kan iværksættes. Disse forhold er følgende:

  1. Arvingerne skal udpege en kontaktperson, som Skifteretten, Skattevæsenet og andre instanser kan henvende sig til i forbindelse med boet.

  2. Arvingerne skal indsende en anmodning om privat skifte, solvenserklæring og proklamablanket til Skifteretten, for at boet kan udleveres. Her kan du finde de relevante blanketter, der skal indsendes i forbindelse med privat dødsboskifte.

  3. Arvingerne skal betale en retsafgift på 2.500 kr. i forbindelse med boets udlevering. Hvis boets formue overstiger 1. mio. kr., skal der yderligere betales 6.500 kr. i retsafgift.

  4. Arvingerne skal senest 6 måneder efter dødsdagen og senest 2 måneder efter boets udlevering indsende en åbningsstatus. En åbningsstatus er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Åbningsstatus skal indsendes i to eksemplarer, der er underskrevet af alle arvingerne.

  5. Arvingerne skal indlevere en endelig boopgørelse til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen.

  6. Hvis boet er skattepligtigt, skal der også indleveres en selvangivelse i forbindelse med boopgørelsen. Et dødsbo kan være skattepligtigt, hvis den afdøde stadig generer en indkomst, eksempelvis gennem aktier eller udlejning af en lejlighed.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

video

Hvordan håndteres dødsboet af en bobestyrer?

En bobestyrer er en erfaren dødsboadvokat, som kan varetage behandlingen af dødsboet. En bobestyrer overtager behandlingen af dødsboet, hvis én af følgende situationer er gældende:

  1. Arvingerne kan ikke blive enige om behandlingen af boet.

  2. Arvingerne ønsker at lade en bobestyrer stå for behandlingen af boet.

  3. Den afdøde har bestemt, at boet skal behandles af en bestemt bobestyrer.

  4. Boet er insolvent, og gælden overstiger boets formue.

  5. Der findes ikke myndige arvinger, eller alle arvinger er under konkurs.

  6. Der findes ikke arvinger til boet, eller der er usikkerhed omkring, hvem arvingerne er.

  7. Der er ikke truffet en beslutning om, hvordan boet skal behandles inden for en rimelig tidsperiode.

Hvis den afdøde ikke har angivet i sit testamente, at en bestemt bobestyrer skal behandle dødsboet, udpeges en bobestyrer af Skifteretten. Bobestyreren kan selv træffe afgørelser omkring dødsboet, men vil typisk holde møder og orientere arvingerne om behandlingen af dødsboet. Bobestyreren er som hovedregel forpligtet til at fremme boets behandling bedst muligt, og behandlingen af dødsboet er stort set den samme som ved privat skifte. Bobestyrerbehandlingen koster, ligesom ved privat skifte, en retsafgift på 2.500 kr. og yderligere 6.500 kr., hvis boets nettoformue overstiger 1. mio. kr.

Uskiftet bo

Hvis den afdøde efterlader en ægtefælle, kan ægtefællen oftest overtage boet. Der sker altså ikke et skifte, og derfor kaldes det et uskiftet bo. Der er dog en række forhold, som skal opfyldes, for at du som ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Lav dit testamente online med Legal Desk

Hvis du overveje at lave dit testamente, så kan du slippe for besværet med at inddrage en advokat og i stedet selv lave dit testamente online – det er nemt, hurtigt og koster kun en brøkdel af, hvad en advokat tager for samme ydelse. Vi guider dig sikkert igennem vores online formular, så du ender med et juridisk gyldigt testamente, der tager højde for dine behov.

Du kan lave dit testamente online med Legal Desk her.

Legaldesk Testamente Process 500 Px

Legal Desk i medierne

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder