Arvereglerne i arveloven

Som udgangspunkt er det arvereglerne i arveloven, der gælder, hvis der ikke er oprettet et testamente. Arvereglerne vil i en del tilfælde ikke komme dig eller dine efterladte til gode, og et testamente bruges derfor til at ændre den arvefordeling, som følger af arvereglerne i arveloven. Derudover kan du med et testamente bestemme, at arven skal være særeje.

Arveklasser

Arveloven er bygget op med udgangspunkt i forskellige grupper af arvinger – såkaldte arveklasser. Arveklasserne kan ses som en prioriteret rækkefølge af arvingerne. De familiemedlemmer, der tilhører arveklasse 1, vil have førsteprioritet til arven. Hvis der ikke er nogen familiemedlemmer i arveklasse 1, vil arven gå videre til arveklasse 2. Hvis der ikke er familiemedlemmer i arveklasse 2, vil arven gå videre til arveklasse 3. Er der heller ikke nogen personer i arveklasse 3, vil arven tilfalde statskassen. Sådan fordeles arven, hvis der ikke er lavet et testamente.

Første arveklasse – livsarvinger

Første arveklasse består af ægtefæller og såkaldte livsarvinger. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. Stedbørn er ikke livsarvinger og vil derfor ikke arve efter dig ifølge arveloven. Hvis du både har en ægtefælle og livsarvinger, vil arven deles sådan, at halvdelen af arven går til din ægtefælle, og den anden halvdel går til livsarvingerne. Hvis du har flere livsarvinger, vil disse skulle dele deres halvdel af arven i lige store dele.  

Eksempel: Mikkel efterlader sig hustruen Charlotte og tre børn, Anne, Benny og Carl. Ved Mikkels død vil Charlotte arve halvdelen, mens Anne, Benny og Carl vil arve 1/6 af arven hver især.

█ Charlotte: 50%

█ Anne: 16,7%

█ Benny: 16,7%

█ Carl: 16,7%

Anden arveklasse – forældre, søskende, nevøer og niecer

Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller livsarvinger, vil arven efter dig gå til anden arveklasse. Anden arveklasse omfatter i første række dine forældre og herefter dine søskende og deres børn (nevøer og niecer). Hvis dine forældre er i live, vil de arve alt efter dig. Hvis dine forældre ikke er i live, vil det være dine søskende, der arver. Hvis dine søskende ikke er i live, vil det være dine eventuelle nevøer/niecer, som arver efter dig. Arvingerne i anden arveklasse vil arve ligeligt, hvilket betyder, at henholdsvis din mor og far hver arver halvdelen af arven efter dig. Hvis kun den ene af dine forældre er i live ved din død, vil den afdøde forælders livsarvinger (dine søskende) arve den afdøde forælders arvelod ligeligt.

Eksempel: Mikkel er ikke gift og efterlader sig ingen børn. Af Mikkels forældre, Agnete og Bjarne, er kun Bjarne i live. Derudover efterlader Mikkel sig to søskende, Ditte og Emil. Ved Mikkels død vil Bjarne (faren) arve halvdelen af arven, mens Ditte og Emil (søskende), vil dele den resterende arv mellem sig med 1/4 hver.

█ Bjarne: 50,0%

█ Ditte: 25,0%

█ Emil: 25,0%

Tredje arveklasse – bedsteforældre, mostre, fastre og onkler

Hvis du ikke efterlader dig hverken forældre, søskende eller livsarvinger efter dine søskende (for eksempel niecer og nevøer), vil arven efter dig gå til tredje arveklasse. Denne arveklasse omfatter dine slægtsarvinger såsom dine bedsteforældre og deres børn (moster, faster og onkel), men ikke mere fjerne efterkommere af bedsteforældrene (for eksempel fætre og kusiner). Dine slægtsarvinger vil arve ligeligt, hvilket betyder, at henholdsvis din bedstemor og bedstefar hver arver halvdelen af arven efter dig. Hvis kun den ene af dine bedsteforældre er i live ved din død, vil den afdøde bedsteforælders livsarvinger arve den afdøde bedsteforælders arvelod ligeligt.  

Eksempel: Mikkel er ugift og efterlader sig ingen børn, forældre eller søskende. Af Mikkels bedsteforældre, Alfred og Bente, er kun Alfred i live. Alfred og Bente har udover Mikkels far et andet barn, Caroline (Mikkels moster), der stadig er i live. Ved Mikkels død vil Alfred (bedstefaren) arve halvdelen, mens Caroline vil arve halvdelen af arven efter Mikkel, som den eneste livsarving efter Bente.

█ Alfred: 50,0%

█ Caroline: 50,0%

Hvis du ikke efterlader dig bedsteforældre, mostre, onkler, eller fastre, vil arven efter dig tilfalde statskassen. 

Arver en samlevende/kæreste?

Hvis I er samlevende, men ikke gift, vil I ikke arve efter hinanden. Det er uden betydning, hvor mange år I har boet sammen, da ugifte samlevende helt generelt ikke har arveret efter arvereglerne i arveloven. Hvis du ønsker, at I som ugifte samlevere skal arve efter hinanden, skal I lave et testamente for ugifte samlevende.

Eksempel: Mikkel efterlader sig Charlotte, hans samlever, som han har boet sammen med i 12 år, og hans forældre Agnete og Bjarne. Agnete og Bjarne vil herefter arve alt efter Mikkel ved hans død.

█ Agnete: 50,0%

█ Bjarne: 50,0%

Mindreårige børn

Hvis I er gift og har børn, vil børnene arve halvdelen af arven efter dig. Er I derimod ugifte samlevende, vil børnene arve alt efter den afdøde forælder, da samlevende, som beskrevet ovenfor, ikke har ret til arv efter arvereglerne i arveloven. Hvis børnene er mindreårige og arven er over 75.000 kr., vil arven til dem blive indsat på en forvaltningskonto, indtil barnet fylder 18 år. En forvaltningskonto betyder, at hverken den overlevende forælder eller barnet vil kunne råde over pengene uden godkendelse fra Familieretshuset. Dette kan få store konsekvenser for den længstlevende samlevers økonomi og muligheden for at blive i den fælles bolig.

Eksempel: Mikkel efterlader sig sin kæreste Charlotte og deres to børn Anna og Bertram. Hele arven går til børnene, mens Charlotte ikke arver noget, da de ikke er gift og ikke har oprettet testamente. Da halvdelen af huset tilhører Mikkel, skal huset nu tilfalde i arv til børnene, medmindre Charlotte kan udbetale arven kontant. Da Charlotte ikke har mulighed for at udbetale børnenes arv i kontanter, bliver hun nødt til at sælge huset og flytte i noget mindre, som hun kan betale, så børnene kan modtage deres arv.

█ Anna: 50,0%

█ Bertram: 50,0%

Hvad hvis jeg ønsker noget andet?

Hvis du ønsker selvbestemmelse over, hvem der skal arve efter dig, eksempelvis for at sikre din familie i tilfælde af din eller din samlevers død, skal du/I oprette et testamente. Læs mere om testamente for enlige, testamente for ugifte samlevende eller testamente for ægtefæller.

Lav dit testamente med Legal Desk

Du kan spare tid, penge og besvær ved at lave dit testamente online med Legal Desk. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde formularen, og så modtager du dit testamente med det samme – klar til at blive underskrevet af en notar.

Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med dit testamente allerede i dag!