Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

12. januar 2024

Internationalt kørekort

Hvis du skal til et land udenfor EU, hvor du skal køre bil eller et andet køretøj, skal du medbringe et internationalt kørekort. Vi forklarer her, hvordan du får et internationalt kørekort, gyldigheden af det og hvad det koster.

Hvad er et internationalt kørekort?

Et internationalt kørekort er en officiel oversættelse af dit danske kørekort, der giver dig ret til at køre i lande udenfor EU og de tre EØS-lande (Island, Norge, Liechtenstein). Det er derfor nødvendigt at medbringe et internationalt kørekort, hvis du skal køre uden for disse lande, dog kan du kun få et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort. Det internationale kørekort giver dig desuden kun ret til at føre de køretøjer, som du har ret til med dit danske kørekort.

Husk dit almindelige kørekort

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et internationalt kørekort ikke erstatter dit almindelige kørekort. Derfor er det et krav, at du medbringer begge kørekort til det land, hvor du skal køre, da det internationale kørekort blot er en oversættelse af dit almindelige kørekort. Derudover er dit internationale kørekort også kun gyldigt, hvis dit almindelige kørekort er gyldigt, og dit almindelige kørekort er derfor et bevis på, at du lovligt har ret til at køre. Det betyder også, at hvis du får frakendt dit danske kørekort, skal du også aflevere dit internationale kørekort. Eksempelvis kan du blive frakendt dit kørekort, hvis har overtrådt færdselsloven tilstrækkeligt mange gange og dermed fået de klip i kørekortet, som du må. Hvis dit danske kørekort blot er ugyldigt på grund af, at det er udløbet, skal det blot fornyes. Læs mere om fornyelse af kørekort her.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvordan får jeg et internationalt kørekort?

For at få et internationalt kørekort skal du møde op hos Borgerservice. Der er ingen krav om, at det skal være i den kommune, hvor du bor. Du skal medbringe følgende:

  • Dit gyldige danske kørekort

  • Pasfoto, der lever op til reglerne omkring pasfotos

  • 30 kr. (2024) som det internationale kørekort koster (du kan også betale med dankort)

Bemærk, i nogle kommuner kan du bestille tid hos Borgerservice til at få lavet et internationalt kørekort. På den måde kan du springe køen over og få lavet dit internationale kørekort inden for 15-30 minutter. Når du har modtaget dit internationale kørekort, er det gyldigt i ét år, hvorefter der skal ansøges igen.