Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

04. januar 2024

Kapitalafkastordningen

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, har du flere muligheder for, hvordan du og din virksomhed skal beskattes. Én af disse muligheder er kapitalafkastordningen, som i visse tilfælde kan spare dig penge i skat. Læs denne artikel og find ud af, om ordningen kan være en fordel for dig.

Hvad er kapitalafkastordningen?

Kapitalafkastordningen udgør én af de tre beskatningsmuligheder som selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at anvende. Beskatningsmulighederne er følgende:

Hvis du som selvstændig vælger personskatteloven, beskattes du direkte af virksomhedens overskud, som hvis det var et lønmodtagerjob. Hvis du derimod vælger enten virksomheds- eller kapitalafkastordningen, kan du få nogle skattemæssige fordele. Kapitalafkastordningen er altså en beskatningsordning, som selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at anvende.

Hvad er kapitalafkast? 

Kapitalafkastordningen er et alternativ til virksomhedsordningen, hvor du kan beregne et kapitalafkast af virksomhedens aktiver (uden gæld), som herefter kan trækkes fra i din personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten (den indkomst, du får fra f.eks. aktier og renter). Hermed formindskes din personlige indkomst, men kapitalindkomsten forhøjes.

Et kapitalafkast er din virksomheds aktiver ganget med en procentsats kaldet “kapitalafkastsatsen”. I 2022 var satsen 0 procent, hvilket betyder, at ordningen ingen forskel har fra beskatning efter personskatteloven. I 2023 steg satsen til 3 pct. Kapitalafkastsatsen for 2024 er endnu ikke fastsat. 

Eksempel på kapitalafkast: Hanne er selvstændig erhvervsdrivende og har en maskine til 200.000 og en ejendom til 2.300.000 kr. Samlet har hun aktiver for 2.500.000 kr. som hun kan gange med kapitalafkastsatsen. Hvis satsen er på 3 pct., giver det hende et kapitalafkast på 75.000, ved 1 pct. giver det 25.000 og ved 0 pct. giver det 0. 

Hvad er fordelen ved kapitalafkastordningen?

Fordelen er, at du kan beregne et kapitalafkast, som kan trækkes fra din personlige indkomst og dermed spare dig penge i AM-bidrag og skat. Du trækker beløbet fra virksomhedens overskud (før renter) og mindsker dermed det beløb, du skal betale AM-bidrag af. Ved at trække afkastet fra din personlige indkomst og lægge det til kapitalindkomsten, kan fradragsværdien af renteudgifterne i virksomheden forhøjes. Dette svarer i realiteten til, at renteudgifterne i din virksomhed kan trækkes fra overskuddet, således at du får fuldt fradrag for dine renteudgifter.

Ud over at spare penge i skat og AM-bidrag, er ordningen ikke underlagt regnskabsmæssige krav, hvilket f.eks. gælder virksomhedsordningen. Det er forholdsvis simpelt at anvende kapitalafkastordningen, da det blot kræver, at du holder styr på din virksomheds aktiver og værdierne af disse. Fordi der ikke er bogføringspligt, kan det også spare dig penge på revisorarbejde, da du kan klare det selv.

Skat's hjemmeside kan du læse mere om ordningen og ved at logge ind, kan du finde ordningen, hvor du vil blive guidet igennem diverse poster, som skal udfyldes.

Hvornår skal jeg anvende ordningen? 

En ulempe ved kapitalafkastordningen er, at kapitalafkastet maksimalt kan svare til det overskud, der er fra din virksomhed (før renter) eller til de reelle renteudgifter i virksomheden. Så hvis dine renteudgifter er større end kapitalafkastet, er det ikke optimalt at anvende kapitalafkastordningen, da du ikke vil få fuld fradragsværdi for renterne. Hvis kapitalafkastet derimod er større end renteudgifterne, er ordningen en klar fordel.

Ved forældrekøb af lejlighed har kapitalafkastordningen hidtil været en fordelagtig skattemodel. Ordningen er attraktiv, fordi der kan beregnes et højt kapitalafkast, da lejligheden typisk har stor værdi. Ordningen er dog ikke attraktiv lige i øjeblikket, da kapitalafkastsatsen er på 0 procent, hvorfor den sidestilles med personlig beskatning.