Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Lønforhandling for privat- og offentligt ansatte

Uanset om du er ansat i den offentlige- eller private sektor, kan det være en god idé at gøre sig nogle tanker om lønforhandlinger, og hvilke muligheder og begrænsninger der kan være. Her skal man også huske, at løn ikke altid kun er løn, men også kan være andre goder, der kan være relevante for dig at forhandle om.

Lønforhandling i det offentlige

Hvis du er ansat i det offentlige, er dine ansættelsesforhold bestemt ud fra en kollektiv overenskomst. Din løn består af en basisløn og tillæg. Størrelsen af din basisløn bestemmes ud fra det løntrin, du befinder dig på og det er din anciennitet, der placerer dig på et bestemt løntrin. Derfor står basisløn som udgangspunkt ikke til forhandling. Tillæggene består blandt andet af engangstillæg, kvalifikationstillæg og funktionstillæg. Det er disse tillæg, der forhandles om, når man forhandler løn i det offentlige, og det vil typisk være din tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, der forhandler på dine vegne.

Hvis du er ansat som special- eller chefkonsulent, kan der dog være mulighed for, at du kan forhandle din egen løn. Hvilken forhandlingsret du kan have, afhænger dog af, om du er ansat i kommune, region eller stat. Kontakt din fagforening, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.  

Lønforhandlinger i det offentlige finder som udgangspunkt sted én gang om året, og det er arbejdsgiver, der skal indkalde til forhandlingerne. Hvis det ikke sker, bør du kontakte din fagforening.

Lønforhandling i det private

Når der skal forhandles løn i det private, afhænger processen grundlæggende af, hvorvidt der er en overenskomst eller en personalehåndbog på arbejdspladsen. Hvis der ikke er det, kan du i princippet forhandle om det meste, såsom pension, betalt telefon, løn under ferie mv. Det står dig frit for at forhandle med arbejdsgiver om din løn. Det kan være svært at prissætte sig selv på den måde, og det kan derfor være behjælpeligt, at tage udgangspunkt i, hvad andre i lignende stillinger og med samme uddannelsesbaggrund og erfaring modtager i løn. De fleste fagforeninger kan oplyse dig om, hvad gennemsnitslønnen er for en person med din baggrund.

Hvis du er nyuddannet, kan du tage udgangspunkt i startlønnen for din branche. Du kan enten søge på nettet ved at taste “startløn” efterfulgt af den aktuelle stillingsbetegnelse, eller du kan kontakte din fagforening.

Hvis en virksomhed allerede har forhandlet overenskomst eller lavet en personalehåndbog, vil det få betydning for lønforhandlingen. Det vil for eksempel være besværligt at få forhandlet en anden løn igennem, end den, der allerede er fastsat i overenskomsten. Til gengæld vil du som oftest have bedre vilkår, end hvis der ikke var forhandlet overenskomst.

Se hvordan Legal Desk virker

Løn er ikke altid bare løn

Når du skal forhandle løn, er det værd at huske på, at løn ikke altid kun er løn. Hvis det ikke ligger i kortene, at du kan få en lønstigning, kan der være andre ting, du kan forhandle om. Det kan for eksempel være at gå ned i tid, løn under ferie, pension, frokostordning, betaling af fagligt abonnement, efteruddannelse osv. Selv hvis lønstigning er en mulighed, kan det være en god idé at overveje alternativer til hertil, hvis det alligevel skulle vise sig umuligt. På den måde er der mere albuerum for både arbejdstager og -giver, hvilket kan resultere i en mere positiv forhandlingssituation.

Idéer til goder

For (kommende) ansatte i det offentlige og private:

  • Betalte ferie for nyuddannede

  • Bonus/resultatløn

  • Fri mobil

  • Kontingenter til faglige netværk/foreninger

  • Nedsat tid (kan eventuelt være for en begrænset periode)

  • Kurser og efteruddannelse

  • Ekstra ferie og fridage

For (kommende) ansatte i det private:

  • Pension

  • Løn under barsel

  • Fri med løn under barns sygdom

  • Forhøjet ferietillæg

  • Abonnement på aviser og tidsskrifter

  • Aktieaflønning

  • Sundhedsforsikring

  • Fri bil

  • Erhvervskort

Uanset om du skal forhandle i forbindelse med nyt job eller om du skal forhandle i dit eksisterende job, er det en god idé at kontakte din fagforening. At hjælpe dig i disse situationer, er en af deres vigtigste opgaver, og de er altid interesserede i, at du får det bedst mulige resultat ud af forhandlingerne.

Mangler du en ansættelseskontrakt som enten medarbejder eller arbejdsgiver, kan du lave ansættelseskontrakter til henholdsvis funktionærer som er månedslønnet eller timelønnet her. De lever op til alle lovmæssige krav og er gratis at benytte.