Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. december 2022

Nulpunktsomsætning

Nulpunktsomsætning bruges til at beregne, hvordan en virksomhed klarer sig økonomisk. Tallet angiver, hvor stor en omsætning virksomheden skal have for, at regnskabet går i nul. Læs mere om, hvordan du beregner nulpunktsomsætning i denne artikel.

Hvad betyder omsætning?

Begrebet omsætning dækker over en organisations samlede indtægt gennem salg af produkter og ydelser i en bestemt periode. Indtægten kan være opnået gennem forskellige former for salg, herunder kontantsalg og fakturerede produkter/ydelser. Omsætningen angiver kun en virksomheds samlede indtægter og siger derfor ikke noget om, hvilke omkostninger virksomheden har, eller hvorvidt den er i underskud.

Du kan læse mere om, hvordan du kan beregne omsætning her

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvad er nulpunktsomsætning?

En virksomheds nulpunktsomsætning er et af nøgletallene, som viser, hvordan den pågældende virksomheds økonomiske situation ser ud. Tallet angiver, hvor meget virksomheden skal omsætte for i en given tidsperiode for, at resultatet går i nul. Med dette menes, at omkostningerne og indtægterne udligner hinanden.

Hvis dit resultat ikke går i nul, kan det skyldes, at indtægterne overstiger omkostningerne, således at virksomheden har fået overskud. Det kan imidlertid også skyldes, at omkostningerne overstiger indtægterne, således at virksomheden har fået underskud i perioden. For at kunne finde nulpunktsomsætningen for din virksomhed, skal du kende dens dækningsgrad og kapacitetsomkostninger.

Dækningsgrad

Dækningsgraden er det beløb, som virksomheden har stående fra omsætningen af varerne/ydelserne i perioden, efter de variable omkostninger er blevet trukket fra.

De variable omkostningerer omkostninger, der varierer afhængigt af salgenes størrelse og sammensætning. Det kan eksempelvis være udgiften til fragt, da dette beløb oftest vil være forskelligt, alt efter hvor mange varer, der skal leveres i perioden.

Kapacitetsomkostninger

Virksomhedens kapacitetsomkostninger er de faste omkostninger, som virksomheden har i perioden. Det kan eksempelvis være betaling af husleje til leje af lokaler eller betaling af løn til de ansatte. Kapacitetsomkostninger kan godt svinge i perioder, men det, der adskiller dem fra variable omkostninger er, at de ikke er afhængige af salgenes størrelse og sammensætning.

Når du kender de nævnte tal, kan du benytte dem til at beregne virksomhedens nulpunktsomsætning ved hjælp af følgende regnestykke:

Kapacitetsomkostninger x 100 / dækningsgrad

Hvad er sikkerhedsmargin?

Begrebet sikkerhedsmargin angiver, hvor meget omsætningen i en given periode har oversteget nulpunktsomsætningen. Når virksomheden omsætter for mere end nulpunktsomsætningen, betyder det, at virksomheden har haft overskud i perioden. Dette indebærer, at jo større sikkerhedsmarginen er, jo mere overskud er der, og jo bedre er det for virksomheden. 

Virksomhedens sikkerhedsmargin kan beregnes ved hjælp af følgende regnestykke:

(Omsætning - nulpunktsomsætning) / omsætning x 100

Husk du trygt kan stifte dit selskab med Legal Desk

Du kan nemt og hurtigt oprette din virksomhed med Legal Desk, uanset om du ønsker at oprette en enkeltmandsvirksomhed, et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Vi sørger for at bekræfte selskabskapitalen og registrere selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Kom godt i gang ved at læse mere om de forskellige virksomhedstyper her