Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

20. december 2023

Sådan ændres eller tilbagekaldes fremtidsfuldmagter

Hvis du af den ene eller anden årsag vil ændre eller tilbagekalde din fremtidsfuldmagt, er der en klar fremgangsmåde for, hvordan du skal gøre. Det kan nemlig ikke bare aftales mellem fuldmagtens parter.

Ændring og tilbagekaldelse før fremtidsfuldmagten træder i kraft

Hvis du ønsker at ændre eller tilbagekalde din fremtidsfuldmagt og den endnu ikke er sat i kraft, hvilket betyder, at den ikke er registreret i registret for fremtidsfuldmagter og underskrevet/vedkendt foran en notar, kan du nemt ændre eller tilbagekalde den. Hvis du vil ændre den, skal du bare ændre de ønskede forhold i registret for fremtidsfuldmagter på tinglysning.dk. Du skal herefter underskrive/vedkende fremtidsfuldmagten (den rettede version) foran en notar.

Hvis fremtidsfuldmagten derimod er blevet underskrevet foran en notar, og du ønsker at tilbagekalde den, skal den tilbagekaldes foran en notar. Hvis du ønsker at ændre en eksisterende fremtidsfuldmagt, der er underskrevet/vedkendt foran notar, skal du oprette en helt ny fremtidsfuldmagt på samme måde, som da du oprettede den første fremtidsfuldmagt.

Den nye fremtidsfuldmagt ændrer den tidligere fremtidsfuldmagt, og skal registreres i registret for fremtidsfuldmagter og underskrives med MitID og herefter underskrives/vedkendes foran notar.

Notarens opgave er at sikre, at fuldmagtsgiveren er i fornuftsmæssig stand og at det er fuldmagtsgiverens eget ønske, uanset om det handler om ændring eller tilbagekaldelse.

Læs mere og lav en fremtidsfuldmagt her

Ændring og tilbagekaldelse efter ikraftsættelse

Hvis du ønsker, at ændre eller tilbagekalde din fremtidsfuldmagt efter at fremtidsfuldmagten er sat i kraft og det derfor er den fuldmægtige, der varetager dine interesser, kan fremtidsfuldmagten kun ændres eller tilbagekaldes, hvis du som fuldmagtsgiver, er i stand til at forstå betydningen heraf. Der skal sendes en anmodning om den ønskede ændring eller tilbagekaldelse til Familieretshuset, der herefter vil træffe afgørelsen om fremtidsfuldmagtens ændring eller ophør. 

Hvornår ophører en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt ophører automatisk, hvis du som fuldmagtsgiver går bort. Derudover ophører den også, hvis du kommer under værgemål, dog ikke hvis værgemålet angår forhold, som ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten. Fremtidsfuldmagten ophører også, hvis den fuldmægtige ikke vil agere som fuldmægtig, eller hvis den fuldmægtige ikke længere er i stand til at være fuldmægtig. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor den fuldmægtige kommer under værgemål, hvis den fuldmægtige selv har en fremtidsfuldmagt, der bliver sat i kraft eller hvis Familieretshuset vurderer, at den fuldmægtige ikke er i stand til at varetage opgaven som fuldmægtig.

Opret en fremtidsfuldmagt med Legal Desk

Hvis du endnu ikke har lavet en fremtidsfuldmagt, kan du nemt gøre det med Legal Desk. Du vælger selv, hvad der skal gælde, og du modtager din fremtidsfuldmagt med det samme. Hvis du ønsker det, kan vi også sørge for, at den bliver registreret i registret for fremtidsfuldmagt på tinglysning.dk. Det betyder, at du som fuldmagtsgiver blot skal underskrive den digitalt med dit MitID på tinglysning dk. og derefter underskrive den fysisk foran en notar.