Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Fremtidsfuldmagt
dit dokument oprettes ...
10
Det tager 10 i reelt tidsforbrug

Sådan bliver din fremtidsfuldmagt gyldig

Når du har udarbejdet en fremtidsfuldmagt, er der to trin, der skal gennemføres for at den bliver gyldig. Vi beskriver de to trin i denne artikel. Hvis du ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt endnu, kan du også gøre det gennem Legal Desk her.

Hos LegalDesk

Pris: 199,-

Inkl. moms

Traditionel advokat

Spar 4.000,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 min.

Indholdsfortegnelse

Hvordan gør jeg min fremtidsfuldmagt gyldig?

Der er en generel misforståelse omkring, hvad du har brug for, før at du kan registrere en fremtidsfuldmagt. Før du kan registrere noget, skal du nemlig have lavet en fremtidsfuldmagt, der beskriver, hvem der skal have fuldmagt til at handle på dine (fuldmagtsgivers) vegne og på hvilke vilkår.

Når du laver din fremtidsfuldmagt med Legal Desk, kan du tilvælge registrering. På den måde er der færre ting, du skal tage stilling til, så du i stedet kan fokusere på, at din fremtidsfuldmagt lever op til dine ønsker og behov.

Du kan læse mere om, hvad en fremtidsfuldmagt er og lave din egen gennem Legal Desk her.

Udover selve udarbejdelsen af fremtidsfuldmagten, er en fremtidsfuldmagt først gyldig, når den er:

  1. Registreret i det offentlige register for fremtidsfuldmagter og underskrevet digitalt af fuldmagtsgiveren med MitID

  1. Underskrevet/vedkendt af fuldmagtsgiveren foran en notar

Hvordan registreres fremtidsfuldmagten?

Når du har udarbejdet din fremtidsfuldmagt, skal den registreres i registret for fremtidsfuldmagter på tinglysning.dk og underskrives med MitID. Du kan læse mere om, hvordan du gør dette i praksis i vores vejledning om underskrift af fremtidsfuldmagt med MitID. Hvis du ikke har et MitID eller adgang til internettet, kan du blive fritaget fra at underskrive din fremtidsfuldmagt digitalt.

Registret for fremtidsfuldmagter er et offentligt register, som Familieretshuset og domstolen har adgang til. Det er nemlig Familieretshuset, der i sidste ende afgør, hvorvidt fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft eller ej. Læs mere om dette i vores artikel om, hvornår fremtidsfuldmagter kan sættes i kraft.

Hvis du udarbejder din fremtidsfuldmagt gennem Legal Desk, kan du tilkøbe registrering. Du kan altså slipper for denne del og blot underskrive fremtidsfuldmagten digitalt med dit MitID, når du får besked på, at den er registreret.

Se denne video, der viser, hvordan du underskriver fremtidsfuldmagten med MitID

Hvordan underskriver jeg foran en notar?

Når din fremtidsfuldmagt er registreret i det offentlige register, skal den som det sidste underskrives/vedkendes foran en notar. I praksis skal du henvende dig hos notaren hos den byret, der ligger nærmest din bopæl inden for den retskreds, som du har valgt i forbindelse med oprettelsen af din fremtidsfuldmagt hos Legal Desk. Hos nogle notare skal du bare møde op, mens andre kræver, at du skal bestille tid før henvendelse. Din fremtidsfuldmagt vil ligge klar til at blive underskrevet hos notaren, du skal blot oplyse dit sagsnummer, og din fremtidsfuldmagt vil findes frem.

Du skal huske at medbringe dit sagsnummer, et billede-id, såsom pas eller kørekort, samt 300 kr. i retsafgift. Hvis du har lavet din fremtidsfuldmagt med Legal Desk er dit sagsnummer dit (fuldmagtsgiverens) navn, som du har oplyst i forbindelse med oprettelsen af fremtidsfuldmagten (vær opmærksom på, om du har anvendt mellemnavn eller ej). Når du møder op hos notaren, vil notaren stille dig et par spørgsmål for at sikre sig din identitet og for at sikre sig at du vedkender dig fremtidsfuldmagten. Herefter vil notaren lave en digital påtegning af fremtidsfuldmagten på tinglysning.dk. Når dette er gjort, er din fremtidsfuldmagt gyldig.

Hvorfor registrering og underskrift foran notar?

Årsagen til at fremtidsfuldmagter skal registreres i det offentlige register for fremtidsfuldmagter og underskrives foran en notar, er for at sikre at fuldmagtsgiveren er i fornuftsmæssig stand til at oprette fremtidsfuldmagten og at det er fuldmagtsgiverens eget ønske. På den måde sikres der mod misbrug af fremtidsfuldmagter.

Læs mere om og lav en fremtidsfuldmagt her

Du kan lave din egen fremtidsfuldmagt med Legal Desk

Det er en rigtig god idé at lave en fremtidsfuldmagt, så der er klarhed omkring, hvem der kan handle på dine vegne, hvis uheldet er ude. Med Legal Desk behøver du ikke koordinere møder med en dyr advokat, men kan lave din fremtidsfuldmagt med det samme online – samtidig sparer du ca. 4.000 kr. i forhold til advokatprisen.

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde vores formular, der løbende forklarer og vejleder dig igennem den ellers uforståelige  jungle af juridiske fagtermer. Start på formularen her, og så er du i gang – nemt og hurtigt.

Fremtidsfuldmagt

Vi laver +2.500 fremtidsfuldmagter pr. år og vi kan også hjælpe dig

Udfyld og modtag straks

Skræddersyet til dine behov

Vi kan hjælpe med registrering

230.000 tilfredse kunder

Vi hjælper dig hele vejen

100% tilfredshedsgaranti

Kun 199,-

Inkl. moms

Start nu

Spar 4.000,- ift. traditionel advokat