Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

10. januar 2023

Sådan slår du en ægtepagt op på tinglysning.dk

Når I har tinglyst jeres ægtepagt, er det en god idé efterfølgende at bekræfte, at tinglysningen rent faktisk er gennemført. Med denne vejledning kan I se, hvordan I nemt selv tjekker om jeres ægtepagt er tinglyst.

Selvom I har tinglyst jeres ægtepagt og modtaget en bekræftelsesmail fra Tinglysningsretten, er det en god idé at tjekke, at tinglysningen er gennemført. Vi anbefaler, at I følger op 2-3 uger efter, I har foretaget tinglysningen. Nedenfor kan I følge vores vejledning til, hvordan I tjekker jeres tinglysning af ægtepagten på tinglysning.dk.  

Hvis I endnu ikke har tinglyst jeres ægtepagt, kan I bruge vores vejledning til tinglysning af ægtepagt. I kan også få Legal Desk til at klare tinglysningen for jer med vores tinglysningsservice. Hvis I endnu ikke har lavet en ægtepagt, kan I lave den her.

Guide – bekræft tinglysning af ægtepagt

For at bekræfte tinglysningen, skal du først gå til tinglysning.dk.

Vælg “Forespørg med log ind”:

Log på tinglysningen

Dernæst skal du logge på med dit NemID:

Indtast dit NemID

Vælg “Personer/Virksomheder”:

Vælger Personer/Virksomheder

Indtast navn og CPR-nummer på én af ægtefællerne – det er underordnet om det er dig eller din ægtefælle:

Indtast navn og CPR-nr.

Ægtefællen skulle nu blive vist og du skal klikke på navnet for at komme videre:

Klik på navnet

Klik på “Persondokumenter” for at se den tinglyste ægtepagt:

Den tinglyste ægetpagt

Hvis du gerne vil have en kvittering for tinglysningen, kan du trykke på “Hent PDF”.

Det var det – du har nu bekræftet, at din ægtepagt er korrekt tinglyst.