cart

16. april 2019

Testamente for ugifte samlevende med særbørn

Hvis I er ugifte samlevende med særbørn, vil I ikke arve efter hinanden, uanset hvor lang tid, I har boet sammen. Men med et testamente kan I vælge, at I som samlevende skal arve mest muligt efter hinanden og samtidigt bestemme, hvordan arven efter længstlevende skal fordeles mellem jeres respektive særbørn. Læs mere om testamente for ugifte samlevende med særbørn.

Hvornår er man ugifte samlevende med særbørn?

I er ugifte samlevende, hvis I bor sammen som et par, men ikke er gift. Hvis I har børn fra tidligere forhold, er der tale om særbørn. Det vil sige børn, som kun den ene af jer er forælder til (det kan være enten kun den ene eller begge, der har særbørn).

Hvad sker der, hvis vi ikke laver et testamente?

Hvis I ikke laver et testamente, vil hele arven efter den af jer, som først går bort, gå til den afdøde samlevers særbørn til ligedeling, mens den af jer, som er længstlevende samlever, ikke vil modtage nogen arv. Hvis førstafdødes særbørn er mindreårige, vil hele arven blive sat ind på en spærret forvaltningskonto. Dette kan betyde, at den efterlevende samlever må flytte fra den fælles bolig.

Hvordan fordeles arven efter den samlever, som først går bort?

Et testamente for ugifte samlevende med særbørn er typisk gensidigt begunstigende. Det betyder, at I som samlevende vil begunstige hinanden mest muligt.

I vil således som ugifte samlevende tilgodese hinanden. Hvis en af jer afgår ved døden, vil den længstlevende samlever med testamentet modtage 7/8 (87,5 %) af arven efter den førstafdøde samlever, mens førstafdødes eventuelle særbørn vil arve mindst muligt - samlet 1/8 (12,5 %). 

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen, og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Hvis Mette går bort først, vil Mikkel arve mest muligt, mens Mettes børns arv vil blive begrænset mest muligt (tvangsarv).

Blue Mikkel                               

Red Oliver

Green Anne

87 6 6

Dette er den almindelige måde at lave gensidige testamenter på, og I vil på denne måde kunne sikre hinanden økonomisk, da den længstlevende samlever herved vil arve mest muligt.

Hvordan fordeles arven efter længstlevende samlever, hvis kun én af os har særbørn?

Når den længstlevende samlever går bort, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende skal fordeles. I kan vælge mellem følgende muligheder:

1. Alt går til særbørn

Det betyder, at arven efter længstlevende samlever går til særbørnene uanset, hvem der bliver længstlevende samlever. Særbørnene kommer således til at arve jer begge og arve lige meget hver.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil Mettes særbørn (Oliver og Anne) arve alt efter længstlevende med lige meget hver (1/2 hver).

Blue Oliver                                       

Red Anne

L2

2. Arven bliver delt mellem særbørn og legale arvinger

Det betyder, at arven efter den længstlevende samlever bliver delt med halvdelen til den ene samlevers særbørn, og den anden halvdel går til den anden samlevers legale arvinger. Legale arvinger er de arvinger, der følger af Arveloven. Du kan læse nærmere om, hvem der er legale arvinger i vores artikel om hvem der arver efter dig.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen, og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil Mettes særbørn (Oliver og Anne) arve halvdelen til deling (1/4 hver), mens den anden halvdel af arven efter længstlevende samlever vil gå til Mikkels arvinger i henhold til Arveloven. 

Blue Legale arvinger efter Mikkel 

Red Oliver

Green Anne

25 25 50

 

3. Arven bliver delt mellem særbørn og andre

Det betyder, at arven efter længstlevende samlever bliver delt med halvdelen til den ene samlevers særbørn og den anden halvdel til arvinger valgt af den anden samlever.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen, og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil Mettes særbørn (Oliver og Anne) arve halvdelen til deling, og således arve 1/4 hver, mens den anden halvdel af arven efter længstlevende vil gå til Søren og Martin (Mikkels nevøer), som Mikkel har valgt at indsætte i testamentet til deling med 1/4 til hver.

Blue Oliver                                       

Red Anne

Green Søren

Lilla Martin     

L4

Hvordan fordeles arven efter længstlevende samlever, hvis begge har særbørn?

Når den længstlevende samlever afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende samlever skal fordeles.

1. Ligedeling for alle særbørn

Alle særbørnene arver lige meget efter længstlevende samlever, uanset hvem den længstlevende samlever måtte være. Der vil blive reguleret for den arv, der måtte være givet efter førstafdøde samlever, og alle særbørn bliver således stillet lige.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen. Mikkel har et særbarn fra et tidligere forhold (Martin) og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil alle tre børn (Martin, Oliver og Anne) arve lige meget med 1/3 hver.

Blue Martin                               

Red Oliver

Green Anne

L3

 2. Ligedeling efter forældre

Det betyder, at arven efter længstlevende samlever bliver delt op i to halvdele, hvoraf den ene bliver delt ligeligt mellem den ene samlevers særbørn og den anden halvdel bliver delt ligeligt mellem den anden samlevers særbørn. Særbørnene bliver således delt op i grupper efter, hvem deres forældre er.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen. Mikkel har et særbarn fra et tidligere forhold (Martin), og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt med halvdelen til Mettes livsarvinger (Oliver og Anne) ligeligt med en 1/4 til hver og halvdelen til Mikkels livsarvinger (Martin), der arver 1/2.

Blue Martin                               

Red Oliver

Green Anne

25 25 50

Hvordan gør vi et testamente gyldigt?

For et testamente gælder der nogle forskellige regler, der skal opfyldes, for at det bliver gyldigt. Først og fremmest skal det udarbejdes og derefter skal det underskrives af begge parter foran en notar.

Dette betyder, at I skal vente med at underskrive jeres testamente indtil, at I er hos notaren. I kan læse mere om, hvordan I får en tid hos notaren, og hvad I skal medbringe i vores artikel om, hvordan du underskriver for notar.

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter privat

Dokumenter erhverv