Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

Testamente for ugifte samlevende med særbørn

Hvis I er ugifte samlevende med særbørn, vil I ikke arve efter hinanden, uanset hvor lang tid I har boet sammen. Med et testamente kan I ændre på dette og selv bestemme, hvordan arven efter jer bliver fordelt. Lav jeres testamente med Legal Desk i dag – hurtigt og nemt.

Hos LegalDesk

Pris: 999 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

15 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 3.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Hos LegalDesk

Pris: 999 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

15 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 3.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Hvornår er vi ugifte samlevende med særbørn?

I er ugifte samlevende, hvis I bor sammen som et par, men ikke er gift. Hvis I har børn fra tidligere forhold, er der tale om særbørn. Det vil sige børn, som kun den ene af jer er forælder til.

Hvad sker der, hvis vi ikke laver et testamente?

Hvis I ikke laver et testamente, vil arven fra den førstafdøde samlever kun gå til vedkommendes børn (herunder særbørn), og den længstlevende samlever vil altså ikke modtage noget. Hvis førstafdødes særbørn er mindreårige, vil hele arven blive sat ind på en spærret forvaltningskonto. Dette kan betyde, at den længstlevende samlever må flytte fra den fælles bolig.

Hvordan fordeles arven efter den samlever, som først går bort?

Et testamente for ugifte samlevende med særbørn er typisk gensidigt begunstigende. Det betyder, at I som samlevende vil begunstige hinanden mest muligt af jeres arv.

I vil således som ugifte samlevende tilgodese hinanden. Hvis en af jer afgår ved døden, vil den længstlevende samlever derfor modtage 7/8 (87,5 %) af arven efter den førstafdøde samlever, mens førstafdødes eventuelle særbørn vil arve mindst muligt  – samlet 1/8 (12,5 %).

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen, og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Hvis Mette går bort først, vil Mikkel arve mest muligt, mens Mettes børns arv vil blive begrænset mest muligt (tvangsarv). 

Legaldesk 14 16 Plus 1 16 Plus 1 16

Mikkel: 87,5%

Oliver: 6,25%

Anne: 6,25%

Dette er den almindelige måde at lave gensidige testamenter på, og I vil på denne måde kunne sikre hinanden økonomisk, da den længstlevende samlever herved vil arve mest muligt. 

Hvordan fordeles arven efter længstlevende samlever, hvis kun én af os har særbørn?

Når den længstlevende samlever går bort, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende skal fordeles. I kan vælge mellem følgende muligheder:

1. Alt går til særbørn

Det betyder, at arven efter længstlevende samlever går til særbørnene uanset, hvem der bliver længstlevende samlever. Særbørnene kommer således til at arve jer begge og arve lige meget hver.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen, og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil Mettes særbørn (Oliver og Anne) arve alt efter længstlevende med lige meget hver (1/2 hver).

Legaldesk 1 2 Plus 1 2

Oliver: 50%

Anne: 50%

2. Arven bliver delt mellem særbørn og legale arvinger

Det betyder, at arven efter den længstlevende samlever bliver delt med halvdelen til den ene samlevers særbørn, og den anden halvdel går til den anden samlevers legale arvinger. Legale arvinger er de arvinger, der følger af arveloven. Du kan læse nærmere om, hvem der er legale arvinger i vores artikel om hvem, der arver efter dig.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen, og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil Mettes særbørn (Oliver og Anne) arve halvdelen til deling (1/4 hver), mens den anden halvdel af arven efter længstlevende samlever vil gå til Mikkels arvinger i henhold til arveloven.

Legaldesk 2_4-1_4-1_4

Mikkels arvinger: 50%

Oliver: 25%

Anne: 25%

3. Arven bliver delt mellem særbørn og andre

Det betyder, at arven efter længstlevende samlever bliver delt med halvdelen til den ene samlevers særbørn, og den anden halvdel til arvinger valgt af den anden samlever.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen, og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil Mettes særbørn (Oliver og Anne) arve halvdelen til deling, og således arve 1/4 hver, mens den anden halvdel af arven efter længstlevende vil gå til Søren og Martin (Mikkels nevøer), som Mikkel har valgt at indsætte i testamentet til deling med 1/4 til hver.

Legaldesk 1 4 Plus 1 4 Plus 1 4 Plus 1 4 1 4 Plus 1 4 Plus 1 4

Oliver: 25%

Anne: 25%

Søren: 25%

Martin: 25%

Hvordan fordeles arven efter længstlevende samlever, hvis begge har særbørn?

Når den længstlevende samlever afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende samlever skal fordeles.

1. Ligedeling for alle særbørn

Alle særbørnene arver lige meget efter længstlevende samlever, uanset hvem den længstlevende samlever måtte være. Der vil blive reguleret for den arv, der måtte være givet efter førstafdøde samlever, og alle særbørn bliver således stillet lige.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen. Mikkel har et særbarn fra et tidligere forhold (Martin) og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil alle tre børn (Martin, Oliver og Anne) arve lige meget med 1/3 hver.

Legaldesk 1 3 Plus 1 3 Plus 1 3

Martin: 33,3%

Oliver: 33,3%

Anne: 33,3%

2. Ligedeling efter forældre

Ligedeling efter forældre betyder, at arven efter længstlevende samlever bliver delt op i to halvdele, hvoraf den ene bliver delt ligeligt mellem den ene samlevers særbørn, og den anden halvdel bliver delt ligeligt mellem den anden samlevers særbørn. Særbørnene bliver således delt op i grupper efter, hvem deres forældre er.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen. Mikkel har et særbarn fra et tidligere forhold (Martin), og Mette har to særbørn fra et tidligere forhold (Oliver og Anne). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt med halvdelen til Mettes livsarvinger (Oliver og Anne) ligeligt med 1/4 til hver og halvdelen til Mikkels livsarvinger (Martin), der arver 1/2.

Legaldesk 2_4-1_4-1_4

Martin: 50%

Oliver: 25%

Anne: 25%

Hvordan gør vi et testamente gyldigt?

For et testamente gælder der nogle forskellige regler, der skal opfyldes, for at det bliver gyldigt. Det skal først udarbejdes og derefter underskrives af begge parter foran en notar.

Det betyder, at I skal vente med at underskrive jeres testamente indtil, at I er hos notaren. I kan læse mere om, hvordan I får en tid hos notaren, og hvad I skal medbringe i vores artikel om, hvordan du underskriver for notar.

Udarbejd dit testamente online med Legal Desk

I dag er det muligt at lave sit testamente online – og det kan du gøre med Legal Desk. Fordelen ved at få det lavet online i modsætning til at bruge en advokat, er, at der ikke går  mere end 15 minutter, før du sidder med et færdiglavet testamente, der er klar til at blive underskrevet foran en notar. 

Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde vores formular, og så sørger vi for, at du med det samme modtager et 100% juridisk gyldigt testamente.

Legaldesk Testamente Process 500 Px

Du kan nemt gå i gang med dit testamente ved at klikke ‘Lav testamente nu’ nedenfor!

Udfyld formular

1. Udfyld formular

Modtag straks

2. Modtag straks

Underskriv digitalt

3. Underskriv digitalt

999 kr.

Vil du vide mere, ring på
+45 9387 7889 eller fang os på
kontakt@legaldesk.dk

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter privat

Dokumenter erhverv