Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Undgå donationer fra arv fastlåses

Personer, der ønsker at give en del af sin arv til en velgørende organisation, bør være særligt opmærksom på, hvad der bliver skrevet i testamentet i forhold til brugen af pengene. Ellers kan de risikere, at pengene bliver fastlåst som organisationens grundkapital og derfor ikke må bruges til uddelinger til det velgørende arbejde.

Donationer fra arv fastlåses

De seneste år har flere og flere velgørende organisationer oplevet, at penge de har modtaget via arv, bliver fastlåst som en del af deres grundkapital. Det betyder, at den velgørende organisation ikke må anvende de modtagne midler til uddelinger i forbindelse med deres velgørende arbejde. Uanset om dette højst sandsynligt var hensigten med arven fra donorernes side. Det ærgrer mange organisationer, da de oplever, at mange millioner er indefrosset og derfor ikke må anvendes, som de ønsker, selvom de har brug for dem i deres arbejde. Det viser sig, at nogle organisationer har op til 100 millioner kroner fastlåst.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvorfor bliver donationerne fastlåst?

Langt de fleste velgørende foreninger, der er ikke-erhvervsdrivende fonde, er omfattet af fondsloven. Fondsloven bestemmer, at medmindre at det specifikt fremgår af testamentet, at donationen til den velgørende organisation må anvendes til uddelinger, skal donationen indgå som en del af grundkapitalen, der ikke må bruges til uddelinger.

Formålet med denne regel skyldes at renten tidligere var langt højere end den er i dag, og derfor gav det et vist afkast til organisationens arbejde fra selve grundkapitalen. Det er desværre ikke længere tilfældet, da den lave rente giver et minimalt afkast, og organisationen mærker derfor ingenting eller meget lidt til de enorme summer af arv, der bliver testeret til dem.

Sådan undgås fastlåsning af donationer

Så længe reglen i fondsloven er gældende, er det meget vigtigt, at personer, der ønsker at give en del af sin arv til velgørende organisationers arbejde, angiver klart og tydeligt i deres testamente, at arven skal anvendes til uddeling. Det kan f.eks. være formuleret således:

“Det beløb, som tilfalder [velgørende forening], skal anvendes til uddeling og ikke indgå i foreningens grundkapital.”

I Legal Desks legat til velgørende organisationer indgår det automatisk i testamentet, at arven skal bruges til uddeling. På den måde kan vedkommende, der testerer penge være sikker på, at der i testamentet er angivet en juridiske korrekt formulering, der gør, at arven vil gå til det velgørende arbejde.