cart

16. april 2019

Vejledning til registrering af ændringer i bestyrelsen

For at ledelsesændringer kan træde i kraft, skal de registreres hos Erhvervsstyrelsen på Virk.dk. I denne vejledning guider vi dig gennem registrering af ændringer i virksomhedens bestyrelse, trin for trin.

Sådan registreres ændringer i bestyrelsen på Virk.dk

Når du har udarbejdet og underskrevet dit beslutningsreferat, skal du registrere ændringen hos Erhvervsstyrelsen. Hvis du ikke har underskrevet dokumentet med NemID endnu, kan du læse mere om, hvordan du gør her

Når du er klar til registrere, skal du som det første gå til Erhvervsstyrelsens IT-system og vælge “Ændre virksomhed”:

aendre virksomhed på virk.dk

Herefter kommer du til siden nedenfor, hvor du skal trykke på knappen “Start”:

start aendring på virk.dk

Når du har klikket "Start", skal du logge på med dit NemID for firmaet eller med din digitale medarbejdersignatur:

log paa på virk.dk

Du vil herefter blive bedt om at accepterer betingelserne for brug af systemet:

accepter vilkaar på virk.dk

Nu er du logget ind. Du skal nu indtaste CVR-nummeret for det selskab, hvor bestyrelsen skal ændres, og dernæst trykke "Søg":

soeg selskab på virk.dk

Når du har fundet virksomheden, skal du trykke på “Ændre” og herefter “Rediger virksomhed”:

rediger på virk.dk

På denne side skal du gå ned til “Ledelse” og trykke på “Rediger”:

rediger ledelse på virk.dk

Nu kan du fjerne et bestyrelsesmedlem ved at trykke på “Fratræd” og tilføje en nyt bestyrelsesmedlem ved at klikke på “Tilføj medlem”: 

ny bestyrelse på virk.dk

Hvis du vælger, at et eksisterende bestyrelsesmedlem skal fratræde, skal du alene oplyse fratrædelsesdatoen.

Hvis du vil tilføje et nyt bestyrelsesmedlem, skal du indtaste navn og CPR-nummer (hvis bestyrelsesmedlemmet har dansk CPR-nummer):

nyt bestyrelsesmedlem på virk.dk

Du skal desuden angive, om bestyrelsesmedlemmet er formand, næstformand, almindeligt medlem eller suppleant.

Da bestyrelsesmedlemmet er valgt på generalforsamlingen, skal det angives, at valgform til bestyrelsen er “Generalforsamlingsvalgt”.

Når du har indtastet informationerne for det nye bestyrelsesmedlem, skal du trykke på “Tilføj”.

Når du har tilføjet det nye bestyrelsesmedlem, kan du se, hvordan bestyrelsen vil se ud fremadrettet:

gem aendringer på virk.dk

Hvis det nye bestyrelsesmedlem skal erstatte et eksisterende bestyrelsesmedlem, skal du huske at klikke på “Fratræd”. Husk også, at ét af bestyrelsesmedlemmerne skal være bestyrelsesformand.

Når du er tilfreds med, hvordan bestyrelsen er sammensat, skal du trykke på “Gem ændringer”.

Du er nu næsten færdig. Gå ned til sektionen “Dokumentation” og tryk på "Rediger":

dokumentation på virk.dk

Du kan nu trykke på “Vedhæft” og vælge dit underskrevne beslutningsreferat:

vedhaeft dokumentation på virk.dk

Når dette er gjort, skal du angive, hvilken type dokument, du har vedhæftet: 

  • “Referat af ordinær generalforsamling”
  • “Referat af ekstraordinær generalforsamling”

Dokumentets type fremgår af overskriften på dokumentet, hvis du har lavet det med Legal Desk. 

tilfoej dokumentation på virk.dk

Når du har valgt dette og datoen for godkendelse, skal du trykke på “Tilføj”.

Dokumentation er nu tilføjet og du skal trykke på “Gem ændringer”:

gem aendringer på virk.dk

Du mangler nu kun at godkende ændringerne og betale et gebyr til Erhvervsstyrelsen på 180 kr. Tryk på “Godkend og Afslut”:

godkend aendringer på virk.dk

Endelig skal du trykke på “Godkend og Betal” for at gennemføre ændringerne.

Når du kommer til betalingsform, skal du vælge “Separat faktura”.

Ændringen er nu gennemført og du vil modtage en kvittering på e-mail fra Erhvervsstyrelsen i løbet af få minutter.

Du kan dobbelttjekke ændringerne ved at slå din virksomhed op på datacvr.virk.dk.

Bestyrelsen i din virksomhed er nu ændret!

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter privat

Dokumenter erhverv