Support har åbent man. - tors. kl. 9.00 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Årsopgørelse

Årsopgørelse bliver ofte forvekslet med forskudsopgørelse. Men hvor forskudsopgørelsen er et slags budget og dermed fremadrettet, er årsopgørelsen et skattemæssigt blik tilbage.

Hvad er en årsopgørelse?

Din årsopgørelse er SKATs regnskab for det forgangne år, og er en oversigt over, hvad du har tjent og betalt i skat. Årsopgørelsen udarbejdes en gang om året og frigives i marts. Du kan se den på SKATs hjemmeside. Det er i årsopgørelsen, at du kan se, om du skal have penge tilbage eller om du skal betale restskat.

Skal jeg gøre noget aktivt i forhold til min årsopgørelse?

Modsat forskudsopgørelsen, skal du som udgangspunkt ikke gøre noget i forbindelse med din årsopgørelse, da det er et tilbageblik, der viser din reelle indtægt og betaling af skat i det pågældende år. Du kan dog rette i oplysningerne i din årsopgørelse, hvis det viser sig, at de er ukorrekte. Det kan betyde, at du enten skal have penge tilbage i skat eller skal betale restskat. Hvis du ønsker at rette i din årsopgørelse, gør du det ligeledes på SKATs hjemmeside. Hvis du ønsker at rette i en årsopgørelse før 2014, skal du ansøge om dette samt vedlægge relevant dokumentation for din forespørgsel.

De oplysninger, der kan have særligt stor effekt på din årsopgørelse (og dermed hvorvidt du skal betale restskat eller have penge tilbage), er disse fradragstyper:

  • Kørselsfradrag (befordringsfradrag)

  • Pendlerfradrag: Træk broen fra (befordringsfradrag)

  • Håndværkerfradrag (servicefradrag) 

  • Fradrag for donationer til velgørenhed

  • Tab på aktier og investeringsforeningsbeviser

  • Børne- og underholdsbidrag

  • Boligkøb/salg – ejendomsværdiskat m.v.

  • Stiftelsesprovision på korte lån

  • Låneomkostninger 

  • Differencerenter

  • Renteudgifter på private pantebreve

  • Renter på fælleslån

  • Kost, logi og småfornødenheder som udsendt

  • Renter på bolig- eller banklån

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen 

Jeg har ikke modtaget min årsopgørelse

Der er forskellige scenarier, hvor SKAT ikke automatisk udarbejder din årsopgørelse, og hvor du eventuelt skal gøre en aktiv indsats, for at få lavet din årsopgørelse:

  • Hvis du har egen virksomhed eller indtægt fra udlandet

Du modtager et servicebrev i TastSelv og en udvidet selvangivelse. Når du har udfyldt din selvangivelse, kan din årsopgørelse udarbejdes, og vil derefter blive gjort tilgængelig for dig.

  • Hvis din ægtefælle har egen virksomhed

Du modtager først din årsopgørelse, når din ægtefælle har udfyldt hans eller hendes selvangivelse.

  • Du har tidligere haft egen virksomhed

Hvis du har modtaget en udvidet selvangivelse, skal du i rubrik 71 vælge, at du ikke længere har virksomhed og derudover godkende de øvrige tal i selvangivelsen. Herefter dannes din årsopgørelse.

  • Du har tidligere haft udenlandsk indkomst

Hvis du tidligere har haft udenlandsk indkomst, men ikke i 2017, skal du besvare rubrik 496 og godkende de øvrige tal i selvangivelsen. Herefter dannes din årsopgørelse.

Hvis du både har boet i Danmark og i udlandet i 2017, dannes der ikke automatisk en årsopgørelse for dig. Se her, hvad du skal gøre, for at få din årsopgørelse.

Kort om forskudsopgørelse

Din forskudsopgørelse er dit estimat af, hvad du forventer at have af indtægter i det kommende år. Det er her, du skal oplyse, hvis der sker ændringer i din indtægt, såsom hvis du starter studie. Det er også i din forskudsopgørelse, at det skal registreres, hvis du pludselig får længere til arbejde og derfor er berettiget til kørselsfradrag. Du er selv ansvarlig for at få indgivet de rette informationer i din forskudsopgørelse.

Læs mere om forskudsopgørelse her