14. februar 2023
Er du specialist inden for email marketing og automation, og brænder du for at arbejde med brugerdata, engagerende kampagner og digital customer journey? Så er du havnet det helt rigtige sted. Lige nu søger vi en ny kollega til at lede udviklingen og implementeringen af vores email marketing og automation kanal.
Legal Desk har en ambition om at gøre juridiske ydelser mere tilgængelige for privatpersoner og virksomheder gennem automatisering og teknologiske løsninger. Derfor har vi udviklet en platform, som i dag har over 150.000 brugere og omkring 350.000 besøgende hver måned. Vi er for nyligt indtrådt på det svenske marked, og vi lancerede i Norge i andet halvår af 2022. Med andre ord… vi keder os ikke, og vi har brug for flere hænder – dine!
Udvikle og eksekvere email kampagner for alle nordiske markeder
Skabe automation flows på baggrund af data insights
Optimere og udvikle struktur for lister, tags og segmenter således, at der arbejdes ud fra “best practices”
Eje og optimere KPI’er såsom: clicks, delivery %, unsubscribes, lead nurturing, lead scoring etc.
Udvikle og eksekvere lead generation kampagner on-page og på tværs af marketing kanaler som fx Meta og Google - i samarbejde med performance marketing og UX/UI teamet
Fuldt ejerskab over Active Campaign ESP
A/B split teste kampagner, subjectlines, CTA’s etc.
du har et grundlæggende nysgerrigt sind og holder af at lære fra andre, ligesom du ønsker at inspirere andre via din faglighed
du elsker at have det store overblik og har samtidig øje for detaljerne
du er god til at organisere og prioritere dine arbejdsopgaver – og bede om hjælp, når du har brug for det
du tager del i ambitionen om at skabe Nordens førende legaltech-løsning for erhvervsdrivende og private
Du er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet
Min. 2 års erfaring fra en lign. stilling indenfor email og automation marketing fra enten studiejob eller en fuldtidsstilling
Gerne konkret erfaring med Active Campaign
Solid forståelse for den digitale kunderejsen og de synergier email marketing har på tværs af marketing kanaler.
Er datadreven og arbejder hjemmevant i excel
Er komfortabel med begreber som BIMI, DMARC, spam traps, sender reputation ect.
Er detaljeorienteret og god til at fange fejl fx inden kampagner rulles ud
Generelt teknisk interesseret og har færdighederne til at udnytte Active Campaigns funktionaliteter til fulde
Du er ikke bange for selv at gå til tasterne og skabe indholdet
Fagligt nysgerrig
Taler og skriver flydende dansk
Vi er et internationalt team, der i skrivende stund består af 48 medarbejdere, der holder til i nye, lyse lokaler på Islands Brygge. Der bliver talt svensk, norsk, rumænsk og makedonsk rundt omkring på kontoret – men primært dansk og engelsk. Vi ved, at diversitet er en force, og at en god arbejdsplads er en alsidig arbejdsplads. Vi elsker vores social butterflies og wall flowers.
Vi sørger for at holde dig hydreret i form af fri adgang til diverse drikkevarer, såvel kolde som varme. Det er desuden i alles interesse at undgå hangry-relaterede sammenstød, og derfor sørger vi også for frugt og en udmærket frokostordning, som kan tilpasses vegetarer og veganere.
Om fredagen er der som regel et par stykker, der får en øl eller sodavand sammen efter arbejde. Uanset hvad du er til, respekterer vi, at du har et liv udenfor kontoret – også fredag ved fyraften. Fem-seks gange om året holder vi større fester og arrangementer, hvor venner af huset inviteres op og bliver budt på specialøl fra kontorets spritnye fadølsanlæg.
Derudover tager vi én gang om året på en firmatur. I år tager vi på et skønt gods, hvor vi bl.a. laver workshops i løbet af dagen og hygger os sammen om aftenen med spil, sodavand og måske et glas vin.
Hvis du stadig ikke er overbevist, kommer de vindende argumenter her: 1. Sigurd – allergivenlig kontorhund og medarbejderen med absolut højeste cuteness-factor. 2. Vi har en Teenage Mutant Ninja Turtles-arkademaskine. Det lader vi bare lige stå…
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt – vi venter dog gerne på den rette kandidat. Vi tilbyder konkurrencedygtig lønpakke, der aftales med den individuelle kandidat. Bemærk venligst, at arbejdet finder sted på vores kontor på Islands Brygge (fysisk fremmøde).
Søg via dette link:
https://thehub.io/jobs/63ea5065a5ebaa9d74aac5f7