Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

01. november 2021

Legal Desk søger jurastuderende

Kunne du tænke dig at arbejde i en af Danmarks førende LegalTech-scaleups? Vi søger lige nu en skarp jurastuderende, som har lyst til at blive en del af en hurtigt-voksende virksomhed, hvor læringskurven er garanteret stejl og hvor der bliver lagt stor vægt på det gode arbejdsmiljø.

Hvem er vi?

Legaldesk.dk er en digital platform, hvor man kan udfylde, underskrive og opbevare juridiske dokumenter. Vi har over 350.000 besøgende hver måned. Det skyldes bl.a., at vi kontinuerligt udgiver artikler, som alle skrives i et letforståeligt sprog i øjenhøjde med læseren. Man kan sige, at vi giver læseren den nødvendige information uden alle paragrafferne.  

Hos Legal Desk er der ikke langt fra tanke til handling, så hvis du har en god idé eller et forslag til noget, du vil ændre, er vi altid lydhør. Vores kontor er udgjort af folk fra forskellige fag, så der vil være masser af muligheder for sparring og læring. Vi har fokus på, at Legal Desk skal være et godt og sjovt sted at arbejde. Et par gange om måneden holder vi fredagsbar, hvor venner og familie er mere end velkomne, og én gang om året rejser vi sammen, når verden ikke er nedlagt af en pandemi. 

Dine arbejdsopgaver

  • Udarbejde juridiske artikler til Legaldesk.dk
  • Revidere eksisterende artikler løbende
  • Assistere med research ifm. forretnings- og produktudvikling
  • Bistå med diverse ad hoc opgaver (ikke kaffebrygning)

Din profil

  • Du læser på kandidaten på enten cand.jur eller cand.merc.jur
  • Du er flydende i skriftlig dansk
  • Du har sans for fængende formidling og lyst til at formulere juridisk indhold på en pædagogisk måde
  • Du er detaljeorienteret, grundig og går struktureret til værks
  • Du har en proaktiv og opsøgende tilgang til dine arbejdsopgaver

Det vigtigste er, at du allerede besidder en vis juridisk ballast fra dine studier, så du kan navigere i de forskellige juridiske områder, du bliver kastet ud i. Din største udfordring bliver at formidle kringlet juridisk viden på en måde, hvor det også giver mening for mennesker, der ikke har juridisk forhåndsviden.

Vi tilbyder

Stillingen er som udgangspunkt 15 timer om ugen fordelt over to fulde arbejdsdage. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og omskiftelige skemaer.

Sådan ansøger du

Send din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt. Du kan sende din ansøgning og CV til jobs@legaldesk.dk. Vi indkalder og afholder jobsamtaler løbende – så tøv ikke med at ansøge. Hvis er nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i Louise Høy på louise@legaldesk.dk.

Om Legal Desk

Legal Desk er Danmarks førende udbyder af automatiserede online juridiske ydelser til både private og erhvervskunder. Vores vision er at give et værdifuldt alternativ til den traditionelle advokat, så flere mennesker og virksomheder får adgang til juridisk assistance af høj kvalitet. Vi er i dag 17 fastansatte og fem studentermedhjælpere.

Rekrutteringsbureauer bedes undlade at kontakte os.  

Legal Desk i medierne

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder