Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

24. april 2024

Ejendomsadministration

En ejendomsadministration står for den overordnede drift af en bestemt fast ejendom og er relevant for både udlejningsejendomme, ejerforeninger og andelsboligforeninger. Bliv klogere på ejendomsadministration, og hvilke opgaver en ejendomsadministrator har her.

Hvad er ejendomsadministration?

En ejendomsadministration står for drift, vedligeholdelse, kontrol og tilsyn af en bestemt fast ejendom. Hvad enten du ejer en erhvervsejendom, boligudlejningsejendom eller er medlem af en ejerforening eller andelsboligforening, vil det være nødvendigt med en ejendomsadministration til at varetage administrationen af den faste ejendom.

Ejendomsadministrationen kan bestå af en eller flere personer, men forudsætningen for, at den kan opfylde sit formål er, at de ansvarlige er kompetente på området – det vil sige, at de er fortrolige med den relevante lovgivning.

Udlejningsejendomme

Såfremt du udlejer boliger i en fast ejendom, som du ejer – uanset om disse skal tjene som bopæl eller bruges i erhvervsmæssigt øjemed – så vil den pågældende ejendom blive en udlejningsejendom. Ejendommen vil herefter være omfattet af de lejeretlige regler, som findes i lejeloven, erhvervslejeloven og muligvis også boligreguleringsloven, hvis kommunen har bestemt, at denne skal gælde. Det er således vigtigt, at ejendomsadministrationen for ejendommen er bekendt med de relevante regler, da der særligt for boligudlejning findes en del regler, som ikke må fraviges til skade for lejer.

Ejerforening og andelsboligforening

For ejerforeninger og andelsboligforeninger gælder det, at bestyrelsen står for det overordnede arbejde med at lede foreningen. Her vil det dog også være hensigtsmæssigt at have en ejendomsadministration, som varetager de administrative opgaver, så bestyrelsen ikke også skal påtage sig ansvaret for disse. Ejendomsadministrationen kan blandt andet lette bestyrelsens arbejdsmæssige byrde ved at påtage sig ansvaret for afholdelsen af generalforsamlinger, udarbejde regnskaber m.v.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvad er en ejendomsadministrator?

En ejendomsadministrator er en person, der har særligt kendskab til administrativ drift af fast ejendom. Det betyder også, at en ejendomsadministrator formentlig vil være fortrolig med den relevante lovgivning på området. Ved at ansætte en ejendomsadministrator til at administrere din ejendom, kan du dermed være sikker på, at det bliver gjort på rette vis.

De typiske opgaver, som en ejendomsadministrator påtager sig, er blandt andet følgende:

  • Opkrævning af fordringer
  • Udarbejdelse af regnskab
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Daglig kommunikation med lejere, ejere, andelshavere eller bestyrelsesmedlemmer
  • Rådgivning af bestyrelse
  • Kontakt til beboere
  • Administrativ assistance
  • Strategisk assistance
  • Udarbejde og opdatere lejekontrakter m.v.

De konkrete opgaver, som din ejendomsadministrator vil få ansvar for, vil dog afhænge af dine omstændigheder og behov. Opgavernes art og omfang vil blandt andet afhænge af, hvilken type ejendom der er tale om, hvor stor den er, hvilke målsætninger du har for ejendommen samt hvor meget du ønsker, at ejendomsadministrator skal involveres.