Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Arbejdsskade

Hvis du kommer ud for en ulykke på dit arbejde eller får en skade på grund af arbejdsforholdene, er der tale om en arbejdsskade. Vi forklarer, hvad du skal vide om arbejdsskader og hvordan du søger om erstatning.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade er en ulykke eller sygdom, der sker i din arbejdstid eller skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene, også selvom ulykken ikke er forårsaget direkte af særlige forhold på din arbejdsplads. Skaden betragtes som en arbejdsskade, hvis det sker pludseligt eller inden for en periode på 5 dage. En arbejdsskade kan eksempelvis være en rygskade på grund af tunge løft, allergiske reaktioner på grund af stoffer i arbejdsmiljøet, stress eller depression på grund af voldsom psykisk belastning, eller et brækket ben grundet fald. Hvis din skade bliver anerkendt som en arbejdsskade er det muligt at få erstatning for skaden. Der skelnes generelt mellem arbejdsskader i form af enten ulykker eller sygdomme. Er der tale om en ulykke, kan den kun anerkendes som arbejdsskade, hvis:

  • Ulykken er forårsaget af dit arbejde eller dine arbejdsforhold
  • Din skade er i så alvorlig en grad, at den ligger over den minimumsgrænse, der er i Arbejdsskadesikringsloven
  • Du har gener af skaden, der skyldes ulykken

Er der tale om en sygdom, kan det kun anerkendes som arbejdsskade, hvis:

  • Sygdommen står på fortegnelse over Erhvervssygdomme
  • Det kan dokumenteres, at arbejdet er skyld i din sygdom

Som nævnt skal din arbejdsskade opfylde ovenstående krav. Det betyder også, at du ikke kan få erstatning for midlertidige tabsposter, det vil sige erstatning for svie og smerte i sygeperioden, samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er kun muligt, at få erstatning for disse typer skader, hvis din arbejdsgiver på den ene eller anden måde har haft ansvar for arbejdsulykken, eksempelvis, hvis din arbejdsgiver har givet dig mangelfuld eller forkert instruktion til dit arbejde.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvordan anmeldes en arbejdsskade?

Din arbejdsgiver er forpligtet til at anmelde din skade, hvis du har været ude for en ulykke. Din arbejdsgiver skal anmelde ulykken til det forsikringsselskab, arbejdsgiveren har tegnet en arbejdsskadeforsikring hos. Derefter vil forsikringsselskabet vurdere, ud fra indhentet oplysninger om sagen, hvorvidt de selv kan behandle sagen. Hvis de ikke selv kan behandle sagen, anmelder de sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vil tage sig af den.

Hvis den tilskadekomne ikke kan genoptage sit arbejde fuldt ud 5 uger efter skaden skete, skal skaden anmeldes, uanset om det kan medfører erstatning eller ej. Hvis der er tale om en erhvervssygdom, er det din læge eller speciallæge, der skal anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er altid Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der behandler sager om erhvervssygdomme.

Det er lovpligtigt for alle arbejdsgivere at tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker medarbejderne, hvis de skulle komme til skade i arbejdstiden. Forsikringen dækker bl.a. udgifter til sygebehandling, erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse til efterladte. Vi samarbejder med Tryg Forsikring, der tilbyder en fordelagtig arbejdsskadeforsikring, og du kan gratis og uforpligtende indhente et tilbud her.

Læs mere om Trygs arbejdsskadeforsikring og indhent tilbud her.

Hvornår kan jeg få erstatning for en arbejdsskade?

Når du får anerkendt en arbejdsskade, tager forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først og fremmest stilling til, hvorvidt du skal have erstatning for din arbejdsskade, hvad du skal have i erstatning og hvilken type af erstatning. Der er tre forskellige typer af erstatning:

  • Sygebehandling, optræning og hjælpemidler mm.

  • Erstatning for varigt mén, hvis erhvervsevnen er nedsat med over 5 %

  • Erstatning for tab af arbejdsevne, hvis erhvervsevnen er nedsat med minimum 15 %

Derudover er det afhængigt af typen af erstatning, hvorvidt denne bliver udbetalt som engangsbeløb eller en løbende ydelse.

  • Erstatning for varigt mén udbetales som et engangsbeløb

  • Erstatning for erhvervsevnetab bliver udbetalt som et engangsbeløb i tilfælde hvor, du har fået en endelig afgørelse om erhvervsevnetab og i tilfælde, hvor dit erhvervsevnetab er mindre end 50 %

  • Erstatning for erhvervsevnetab bliver udbetalt som en løbende månedlig ydelse i tilfælde, hvor du har fået en midlertidig afgørelse og i tilfælde, hvor dit erhvervsevnetab er 50 % eller derover.

Det er altså meget forskelligt fra person til person, hvor meget han eller hun får udbetalt i erstatning. Men det er muligt at beregne en erstatning hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Derudover skal der betales skat af erstatninger, der udbetales som løbende ydelser, hvorimod erstatninger, der udbetales som engangsbeløb, ikke er skattepligtig indkomst.

Med Legal Desk kan du gratis lave ansættelseskontrakter til dine medarbejdere, hvad enten de er fastlønnede eller timelønnede og på den måde sikre, at der er styr på arbejdsforholdene.