Ægtepagt om fuldstændigt særeje

Hvorfor oprette fuldstændigt særeje?

Når I bliver gift, vil jeres respektive aktiver (ejendele) automatisk indgå i det, der hedder formuefællesskab også kendt som delingsformue eller fælleseje. Hvis I senere bliver skilt eller den ene ægtefælle går bort, betyder formuefællesskabet, at I skal dele den samlede formue lige mellem jer.

Hvis I ikke ønsker formuefællesskab i jeres ægteskab, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Med en ægtepagt om særeje skal I nemlig ikke dele jeres ejendele, hvis I bliver separeret eller skilt.

Det er både muligt at lave en ægtepagt før og efter, I bliver gift. Dog kan det være en fordel at få ordnet det forinden, så I er afklarede omkring, hvad der skal ske med jeres formuer i tilfælde af separation, skilsmisse og død.

Hvornår vælger man typisk fuldstændigt særeje?

Der er en række situationer, hvor det som udgangspunkt er en fordel, at lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje frem for en ægtepagt med kombinationssæreje, disse situationer er følgende:

1. Hvis den ene eller begge af jer har børn fra tidligere forhold (særbørn), og I ønsker, at børnene udelukkende arver fra den biologiske forælder. I så fald skal der oprettes en ægtepagt om fuldstændigt særeje, samt et arveafkald fra begge ægtefæller.

2. Hvis den ene eller begge af jer ejer specifikke ejendele, som I ikke ønsker indgår i jeres formuefællesskab og skal gå i arv til andre end ægtefællen. Det kan for eksempel være en virksomhed eller fast ejendom.

3. Hvis den ene af jer har stor gæld, og I ikke ønsker, at arven skal tilfalde den forgældede ægtefælles kreditorer - hverken ved skilsmisse eller død. Her kan det være en fordel at lave fuldstændigt særeje. I kan herudover overveje at supplere ægtepagten med arveafkald fra den forgældede ægtefælle.
   

Hvis de beskrevne scenarier ikke passer til jeres ønsker, f.eks. fordi I ønsker at sikre hinanden i tilfælde af dødsfald, vil kombinationssæreje ofte være den bedste løsning for jer. Hvis den ene ægtefælle er udlænding, kan I også lave en ægtepagt om særeje med engelsk oversættelse her.

Hvad er konsekvensen af fuldstændigt særeje ved dødsfald?

Hvis I får fuldstændigt særeje, vil særejet som nævnt ikke indgå i jeres fælles formue, og skal derfor ikke deles ligeligt mellem jer i tilfælde af skilsmisse. Særejet vil heller ikke skulle deles i tilfælde af, at den ene part går bort før den anden, men den længstlevende ægtefælle vil dog stadig modtage arv. Den afdøde ægtefælles særeje vil blive fordelt ud fra arveloven eller et testamente, hvis I har oprettet sådan et. Har du ikke et testamente, bestemmer Arveloven, at din ægtefælle arver alt efter dig, med mindre du har børn. Hvis du har børn, vil din arv derimod blive delt med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til dine børn.

Eksempel:
Hanne og Jørgen er gift og har sønnen Peter. De har oprettet fuldstændigt særeje for deres respektive formuer. Da Hanne går bort, efterlader hun en formue på 200.000 kr., mens Jørgen har en formue på 300.000 kr. Ægteparrets formuer skal skiftes (fordeles) i forbindelse med dødsfaldet, men da de har fuldstændigt særeje, kan de hver især beholde hele deres respektive formuer. Hannes efterladte formue på 200.000 kr. (dødsboet) skal derfor fordeles efter Arveloven. Det betyder, at Peter og Jørgen hver arver 100.000 kr. Jørgen ender derfor med en samlet formue på 400.000 kr. ved Hannes dødsfald (egen formue på 300.000 kr. og arv på 100.000 kr., og Peter arver 100.000 kr.

Hvis I ikke ønsker at arve efter hinanden, men f.eks. kun ønsker at det er jeres børn, der arver efter jer, skal I supplere jeres ægtepagt om fuldstændigt særeje med et arveafkald fra begge ægtefæller.

Eksempel på fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje oprettes som nævnt ved en ægtepagt. Du kan her se et eksempel på fuldstændigt særeje, som det ser ud med Legal Desks ægtepagt:

Omfanget af det fuldstændige særeje

Når I udfylder formularen, skal I tage stilling til, hvad særejet skal omfatte. Særejets omfang kan se ud som følgende:

1. Alt er omfattet af særejet

   Alle ejendele, uanset hvornår de er erhvervet (både før og efter ægteskabets indgåelse), bliver dækket af særejet. Dog er det muligt at gøre et bestemt beløb til fælleseje, også kaldet sumdeling, hvilket kan være hensigtsmæssigt i tilfælde, hvor den ene ægtefælle har en langt større formue end den anden. Ved at gøre et bestemt beløb til fælleseje bliver ægtefællen med en mindre formue altså tilgodeset og stillet bedre i tilfælde af separation eller skilsmisse.

2. Alt før ægteskabet er omfattet af særejet

   Alle ejendele, der er erhvervet før ægteskabets indgåelse, samt alt hvad der modtages som arv eller gave efter ægteskabets indgåelse, vil tilhøre de respektive ægtefæller som særeje. Derimod vil alt erhvervet efter ægteskabets indgåelse være formuefællesskab og altså skulle deles i tilfælde af skilsmisse eller død (undtagen modtaget arv og gaver). Det er dog muligt at vælge, at gæld der bliver optaget i fremtiden skal være særeje. På den måde sikrer I, at det kun er jeres formuer, der skal deles i tilfælde af skilsmisse og dermed vil gæld I hver især optager ikke indgå i delingen.

3. Kun bestemte ejendele eller beløb er omfattet af særejet

   Kun de ejendele eller beløb, I beskriver i ægtepagten, vil være omfattet af særejet. Det kan for eksempel dreje sig om en virksomhed, en ejendom eller et bestemt beløb (også kaldet sumsæreje). Et bestemt beløb indsættes typisk som særeje i tilfælde, hvor der er stor forskel på jeres formuer hver især, eller hvis den ene af jer eksempelvis har betalt indskuddet i jeres fælles bolig.

Hvordan gør jeg ægtepagten med fuldstændigt særeje gyldigt?

Når I har udfyldt formularen og betalt for ægtepagten, får I straks adgang til dokumentet. Ægtepagten med fuldstændigt særeje bliver gyldig, når I begge har underskrevet og tinglyst ægtepagten. Uanset om I selv tinglyser eller ej, så er der en tinglysningsafgift til det offentlige på 1.750 kr.