Hvorfor oprette fuldstændigt særeje?
Når I bliver gift, vil jeres respektive aktiver (ejendele) automatisk indgå i det, der hedder formuefællesskab (eller fælleseje). Hvis I senere bliver skilt eller den ene ægtefælle går bort, betyder formuefællesskabet, at I skal dele den samlede formue lige mellem jer. Det kan du læse mere om i vores artikel om formuefællesskab.
Hvis I ikke ønsker formuefællesskab i jeres ægteskab, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Med en ægtepagt om særeje skal I nemlig ikke dele jeres ejendele, hvis I bliver separeret eller skilt.
Sådan får I fuldstændigt særeje
Her kan I se, hvordan I får fuldstændigt særeje med Legal Desk - nemt og sikkert. Under videoen kan I læse mere detaljeret om, hvad det betyder for jer, at lave fuldstændigt særeje og forskellen på de forskellige særejetyper.
Hvornår vælger man typisk fuldstændigt særeje?
Der er dog en række situationer, hvor det som udgangspunkt er en fordel, at lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje (frem for en ægtepagt med kombinationssæreje):
-
Hvis den ene eller begge af jer har børn fra tidligere forhold (særbørn), og I ønsker, at børnene udelukkende arver fra den biologiske forælder. I så fald skal der oprettes en ægtepagt om fuldstændigt særeje, samt et arveafkald fra begge ægtefæller.
-
Hvis den ene eller begge af jer ejer specifikke ejendele, som I ikke ønsker indgår i jeres formuefællesskab og skal gå i arv til andre end ægtefællen. Det kan for eksempel være en virksomhed eller fast ejendom.
-
Hvis den ene af jer har stor gæld, og I ikke ønsker, at arven skal tilfalde den forgældede ægtefælles kreditorer - hverken ved skilsmisse eller død. Her kan det være en fordel at lave fuldstændigt særeje. I kan herudover overveje at supplere ægtepagten med arveafkald fra den forgældede ægtefælle.
Hvis de beskrevne scenarier ikke passer til jeres ønsker, f.eks. fordi I ønsker at sikre hinanden i tilfælde af dødsfald, vil kombinationssæreje ofte være den bedste løsning for jer. Du kan læse mere om kombinationssæreje her. Hvis den ene ægtefælle er udlænding kan I også lave en ægtepagt om særeje med engelsk oversættelse her.
Hvad er konsekvensen af fuldstændigt særeje ved dødsfald?
Hvis I får fuldstændigt særeje, vil særejet som skrevet ikke indgå i jeres fælles formue, og skal derfor ikke deles ligeligt mellem jer i tilfælde af skilsmisse. Særejet vil heller ikke skulle deles i tilfælde af, at den ene part går bort før den anden, men den efterlevende ægtefælle vil dog stadig modtage arv. Den afdøde ægtefælles særeje vil blive fordelt ud fra Arveloven eller et testamente, hvis I har oprettet et sådan. Har du ikke et testamente, bestemmer Arveloven, at din ægtefælle arver alt efter dig, hvis du ikke efterlader dig børn. Har du børn, vil din arv derimod blive delt med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til dine børn.
Eksempel: Hanne og Jørgen er gift og har sønnen Peter. De har oprettet ægtepagt om fuldstændigt særeje for deres respektive formuer. Da Hanne går bort, efterlader hun en formue på 200.000 kr., mens Jørgen har en formue på 300.000 kr. Ægteparrets formuer skal skiftes (fordeles) i forbindelse med dødsfaldet, men da de har fuldstændigt særeje, kan de hver især beholde hele deres respektive formuer. Hannes efterladte formue på 200.000 kr. (dødsboet) skal derfor fordeles efter Arveloven. Det betyder, at Peter og Jørgen hver arver 100.000 kr. Jørgen ender derfor med en samlet formue på 400.000 kr. ved Hannes dødsfald (egen formue på 300.000 kr. og arv på 100.000 kr., og Peter arver 100.000 kr.
Hvis I ikke ønsker at arve efter hinanden, men f.eks. kun ønsker at det jeres børn, der arver efter jer, skal I supplere jeres ægtepagt om fuldstændigt særeje med et arveafkald fra begge ægtefæller.
Eksempel på fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje oprettes som nævnt ovenfor ved en ægtepagt. Du kan her se et eksempel på fuldstændigt særeje, som det ser ud med en Legal Desk ægtepagt:
Omfanget af det fuldstændige særeje
Når I udfylder formularen, skal I tage stilling til, hvad særejet skal omfatte. Særejets omfang kan se ud som følgende:
-
Alt er omfattet af særejet: Alle ejendele, uanset hvornår de er erhvervet (både før og efter ægteskabets indgåelse), bliver dækket af særejet.
-
Alt før ægteskabet er omfattet af særejet: Alle ejendele, der er erhvervet før ægteskabets indgåelse, samt alt hvad der modtages som arv eller gave efter ægteskabets indgåelse, vil tilhøre de respektive ægtefæller som særeje. Derimod vil alt erhvervet efter ægteskabets indgåelse være formuefællesskab og altså skulle deles i tilfælde af skilsmisse eller død (undtagen modtaget arv og gaver).
-
Kun bestemte aktiver er omfattet af særejet: Kun de ejendele, I har beskrevet i ægtepagten, vil være omfattet af særejet. Det kan for eksempel dreje sig om en virksomhed, en bankkonto eller en ejendom.
Hvordan gør jeg det fuldstændige særeje gyldigt?
1: Udfyld formularen til ægtepagt med fuldstændigt særeje. I får adgang til dokumentet, når I har betalt.
2: Udskriv dokumentet (på almindeligt papir) og underskriv det med signatur og dato. Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten.
3: Tinglysning af ægtepagten. Enten kan I selv ordne tinglysningen med vores vejledning til tinglysning af ægtepagt, eller I kan bruge vores tinglysningsservice, hvor vi tinglyser ægtepagten for jer. Uanset om I selv tinglyser eller ej, så er der et tinglysningsgebyr til det offentlige på 1.660 kr.
