Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Testamente
dit dokument oprettes ...
10 - 15
Det tager 10 - 15 i reelt tidsforbrug

Arveregler og arveloven

Arvereglerne beskriver, hvem der arver efter dig, hvor meget de arver og en række andre arveforhold. Arvereglerne er primært beskrevet i arveloven, som kan være lidt tung at komme igennem for selv de fleste jurister. Derfor har vi samlet en oversigt her, så du kan finde alle de nødvendige oplysninger. Husk du kan bestemme over din arv med et testamente fra Legal Desk.

Hos LegalDesk

Pris: 1.199,-

Inkl. moms

Traditionel advokat

Spar 3.000,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 - 15 min.

I reelt tidsforbrug

Hvad bestemmer arvereglerne?

Arvereglerne beskriver de generelle regler for, hvordan arven skal fordeles, når en person går bort. De danske arveregler er generelt beskrevet i arveloven, men der er også områder inden for arv, der er reguleret af andre love. Det gælder for eksempel arveafgift – det vil sige den afgift eller skat, der i nogle tilfælde skal betales af dem, der modtager arven. Arveafgift, der tidligere blev reguleret i det, der hed arveafgiftsloven, bliver nu reguleret i det, der i dag hedder dødsboskifteloven. Derfor bliver arveafgift i dag også betegnet som boafgift. Du kan læse mere om arveafgift/boafgift i vores artikel om arveafgift her.

Hvad indeholder arveloven?

Arveloven omhandler de mest grundlæggende regler omkring arv i Danmark. Arveloven omfatter blandt andet, hvem der arver, når en person går bort, hvilke regler, der gælder for testamente, muligheden for uskiftet bo og en lang række andre regler.

Du skal være opmærksom på, at pension ifølge arveloven ikke automatisk hører ind under den samlede arv. Hvis du ønsker, at en anden skal arve din pensionsopsparing, skal du derfor håndtere det i policen for den specifikke pensionsopsparing. Hvis det ikke skrives ind i pensionspolicen, vil pensionsopsparingen gå til den såkaldte “nærmeste pårørende”. Du kan læse mere om, hvad der gælder for arv og pension i vores artikel om arv og pension her.

Hvem arver efter arveloven?

Hvem der arver efter dig, er beskrevet i arveloven. Arveloven arbejder med såkaldte arveklasser, der bygger på den familiære relation. Du kan læse mere om, hvem der arver efter dig i vores artikel om arveret her.

Arveklasser

Arveloven er bygget op med udgangspunkt i forskellige grupper af arvinger – såkaldte arveklasser. Arveklasserne kan ses som en prioriteret rækkefølge af arvingerne. De familiemedlemmer, der tilhører arveklasse 1, vil have førsteprioritet til arven. Hvis der ikke er nogen familiemedlemmer i arveklasse 1, vil arven gå videre til arveklasse 2. Hvis der ikke er familiemedlemmer i arveklasse 2, vil arven gå videre til arveklasse 3. Er der heller ikke nogen personer i arveklasse 3, vil arven tilfalde statskassen. Sådan fordeles arven, hvis der ikke er lavet et testamente.

Første arveklasse – livsarvinger

Første arveklasse består af ægtefæller og såkaldte livsarvinger. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. Stedbørn er ikke livsarvinger og vil derfor ikke arve efter dig ifølge arveloven. Hvis du både har en ægtefælle og livsarvinger, vil arven deles sådan, at halvdelen af arven går til din ægtefælle, og den anden halvdel går til livsarvingerne. Hvis du har flere livsarvinger, vil disse skulle dele deres halvdel af arven i lige store dele.  

Eksempel: Mikkel efterlader sig hustruen Charlotte og tre børn, Anne, Benny og Carl. Ved Mikkels død vil Charlotte arve halvdelen, mens Anne, Benny og Carl vil arve 1/6 af arven hver især.

Charlotte: 50%

Anne: 16,7%

Benny: 16,7%

Carl: 16,7%

Anden arveklasse – forældre, søskende, nevøer og niecer

Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller livsarvinger, vil arven efter dig gå til anden arveklasse. Anden arveklasse omfatter i første række dine forældre og herefter dine søskende og deres børn (nevøer og niecer). Hvis dine forældre er i live, vil de arve alt efter dig. Hvis dine forældre ikke er i live, vil det være dine søskende, der arver. Hvis dine søskende ikke er i live, vil det være dine eventuelle nevøer/niecer, som arver efter dig. Arvingerne i anden arveklasse vil arve ligeligt, hvilket betyder, at henholdsvis din mor og far hver arver halvdelen af arven efter dig. Hvis kun den ene af dine forældre er i live ved din død, vil den afdøde forælders livsarvinger (dine søskende) arve den afdøde forælders arvelod ligeligt.

Eksempel: Mikkel er ikke gift og efterlader sig ingen børn. Af Mikkels forældre, Agnete og Bjarne, er kun Bjarne i live. Derudover efterlader Mikkel sig to søskende, Ditte og Emil. Ved Mikkels død vil Bjarne (faren) arve halvdelen af arven, mens Ditte og Emil (søskende), vil dele den resterende arv mellem sig med 1/4 hver.

Bjarne: 50,0%

Ditte: 25,0%

Emil: 25,0%

Tredje arveklasse – bedsteforældre, mostre, fastre og onkler

Hvis du ikke efterlader dig hverken forældre, søskende eller livsarvinger efter dine søskende (for eksempel niecer og nevøer), vil arven efter dig gå til tredje arveklasse. Denne arveklasse omfatter dine slægtsarvinger såsom dine bedsteforældre og deres børn (moster, faster og onkel), men ikke mere fjerne efterkommere af bedsteforældrene (for eksempel fætre og kusiner). Dine slægtsarvinger vil arve ligeligt, hvilket betyder, at henholdsvis din bedstemor og bedstefar hver arver halvdelen af arven efter dig. Hvis kun den ene af dine bedsteforældre er i live ved din død, vil den afdøde bedsteforælders livsarvinger arve den afdøde bedsteforælders arvelod ligeligt.  

Eksempel: Mikkel er ugift og efterlader sig ingen børn, forældre eller søskende. Af Mikkels bedsteforældre, Alfred og Bente, er kun Alfred i live. Alfred og Bente har udover Mikkels far et andet barn, Caroline (Mikkels moster), der stadig er i live. Ved Mikkels død vil Alfred (bedstefaren) arve halvdelen, mens Caroline vil arve halvdelen af arven efter Mikkel, som den eneste livsarving efter Bente.

Alfred: 50,0%

Caroline: 50,0%

Hvis du ikke efterlader dig bedsteforældre, mostre, onkler, eller fastre, vil arven efter dig tilfalde statskassen.

Arver en samlevende/kæreste?

Hvis I er samlevende, men ikke gift, vil I ikke arve efter hinanden. Det er uden betydning, hvor mange år I har boet sammen, da ugifte samlevende helt generelt ikke har arveret efter arvereglerne i arveloven. Hvis du ønsker, at I som ugifte samlevere skal arve efter hinanden, skal I lave et testamente for ugifte samlevende.

Eksempel: Mikkel efterlader sig Charlotte, hans samlever, som han har boet sammen med i 12 år, og hans forældre Agnete og Bjarne. Agnete og Bjarne vil herefter arve alt efter Mikkel ved hans død.

Agnete: 50,0%

Bjarne: 50,0%

Mindreårige børn

Hvis I er gift og har børn, vil børnene arve halvdelen af arven efter dig. Er I derimod ugifte samlevende, vil børnene arve alt efter den afdøde forælder, da samlevende, som beskrevet ovenfor, ikke har ret til arv efter arvereglerne i arveloven. Hvis børnene er mindreårige og arven er over 75.000 kr., vil arven til dem blive indsat på en forvaltningskonto, indtil barnet fylder 18 år. En forvaltningskonto betyder, at hverken den overlevende forælder eller barnet vil kunne råde over pengene uden godkendelse fra Familieretshuset. Dette kan få store konsekvenser for den længstlevende samlevers økonomi og muligheden for at blive i den fælles bolig.

Eksempel: Mikkel efterlader sig sin kæreste Charlotte og deres to børn Anna og Bertram. Hele arven går til børnene, mens Charlotte ikke arver noget, da de ikke er gift og ikke har oprettet testamente. Da halvdelen af huset tilhører Mikkel, skal huset nu tilfalde i arv til børnene, medmindre Charlotte kan udbetale arven kontant. Da Charlotte ikke har mulighed for at udbetale børnenes arv i kontanter, bliver hun nødt til at sælge huset og flytte i noget mindre, som hun kan betale, så børnene kan modtage deres arv.

Anna: 50,0%

Bertram: 50,0%

Hvad nu, hvis jeg ønsker, at andre skal arve?

Hvis du ønsker, at andre end den eller de personer, der ifølge arveloven skal arve efter dig, skal du oprette et testamente. Et testamente er nemlig din mulighed for at vælge, hvem der skal arve efter dig. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan gøre en ægtefælle eller børn arveløse, da de har har ret til tvangsarv. Den eneste mulighed, der er for, at de ikke skal modtage deres retmæssige tvangsarv, er ved at vedkommende samtykker til ikke at modtage arven og i den forbindelse laver et såkaldt arveafkald.

Lav selv dit testamente med Legal Desk

Du kan selv lave dit testamente online med Legal Desk – nemt, hurtigt og billigt. Det gælder. uanset om du ønsker at lave testamente for enligetestamente for ugifte samlevendetestamente for ægtefællerarveafkald eller arveforskud. Alt, hvad det kræver er, at du udfylder vores formular, og så modtager du dit dokument, klar til at blive underskrevet af en notar.

Klik ‘Lav testamente nu’ nedenfor for at gå i gang med det samme.

Testamente

Tag kontrol over din arv

Få styr på papirarbejdet på 10 minutter

Udfyld og modtag straks

Vi hjælper dig hele vejen

100% tilfredshedsgaranti

+200.000 glade kunder

Kun 1.199,-

Inkl. moms

Lav testamente nu

Spar 3.000,- ift. traditionel advokat