En ægtepagt om særeje kan begrænses med sumdeling, hvor et bestemt beløb eller en bestemt værdi af aktiver gøres til delingsformue, mens resten anses som særeje. Med Legal Desk kan I nemt og sikkert oprette en ægtepagt med sumdeling.
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 300.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 300.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 300.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Sumdeling er en begrænsning i en ægtepagt om særeje, hvor I som ægtefæller aftaler, at et bestemt beløb eller værdi af aktiver af jeres formuer skal være delingsformue (også kendt som formuefællesskab). Det betyder, at der vil ske ligedeling af det beløb, I vælger at indsætte som sumdeling i ægtepagten, i tilfælde af dødsfald, separation eller skilsmisse. Resten af jeres formuer forbliver særeje og skal derfor ikke deles.
Eksempel:
Jesper og Hanne er gift og har forskellige formuer. Jesper har 2.000.000 kr., mens Hanne har 100.000 kr. De ønsker særeje for at undgå deling af deres formuer hvis deres ægteskab ophører, men vil sikre Hanne et beløb. Derfor opretter de en ægtepagt med sumdeling, hvor 400.000 kr. af Jespers formue indgår som delingsformue. Hvis de bliver skilt, deles de 400.000 kr. ligeligt, så Hanne får i alt 300.000 kr. (100.000 + 200.000), mens Jesper beholder 1.800.000 kr. (2.000.000 - 400.000 + 200.000).
Omvendt kan I også vælge at have delingsformue for hele jeres formue, men lade et bestemt beløb være særeje i form af enten skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Dette kaldes sumsæreje, som du kan læse mere om i vores artikel om ægtepagt med sumsæreje.
Sumdeling kan være en god løsning, når I ønsker at sikre en rimelig fordeling af specifikke værdier eller et bestemt beløb, hvis ægteskabet skulle ophøre. Her er nogle typiske scenarier, hvor sumdeling kan være relevant.
Hvis den ene ægtefælles formue er væsentligt større end den andens, kan sumdeling sikre en balance mellem ægtefællers økonomiske forhold ved, at et bestemt beløb fra den pågældende ægtefælles formue deles ligeligt, hvis deres ægteskab ophører.
Eksempel:
Jesper og Hanne er gift, og Jesper har en væsentligt større formue end Hanne. De opretter en ægtepagt med sumdeling, hvor 400.000 kr. af Jespers formue skal deles ligeligt. Hvis de bliver skilt, modtager Hanne 200.000 kr. fra Jespers formue, hvilket sikrer en mere jævn økonomisk fordeling.
Hvis den ene ægtefælle primært har taget sig af hjem og børn og derfor ikke i samme grad har opbygget sin formue, kan sumdeling kompensere for den manglende indtjening i ægtefællens formue.
Eksempel:
Jesper og Hanne er gift. Hanne arbejder fuldtid og har opbygget en stor formue, mens Jesper har været hjemmegående med børnene. For at sikre, at Jesper bliver økonomisk kompenseret for sin indsats i hjemmet, opretter de en ægtepagt med sumdeling, hvor 500.000 kr. af Hannes formue skal deles ved skilsmisse. Det betyder, at Jesper modtager 250.000 kr. fra den pågældende formue, mens han ved skilsmisse beholder sin formue, hvilket giver ham økonomisk støtte i tilfælde af skilsmisse.
Sumdeling kan sikre, at den ægtefælle, der risikerer at stå økonomisk svagere efter dødsfald, separation eller skilsmisse, får mulighed for at bevare en tilsvarende levestandard.
Eksempel:
Jesper og Hanne er gift, og Hanne har en større formue end Jesper. For at sikre, at Jesper kan opretholde sin levestandard ved skilsmisse, har de en ægtepagt med sumdeling, hvor 400.000 kr. af Hannes formue skal deles. Dette giver Jesper 200.000 kr., mens han ved skilsmisse beholder sin formue, hvilket sikrer hans økonomiske stabilitet efter skilsmissen.
Når den ene ægtefælle er den primære omsorgsperson for fælles børn, kan sumdeling anvendes til at sikre vedkommendes økonomiske stabilitet ved dødsfald, separation eller skilsmisse. Det kan være særligt relevant, hvis den anden ægtefælle ofte er væk på grund af arbejde, for eksempel ved hyppige rejser.
Eksempel:
Hanne og Jesper er gift med fuldstændigt særeje og har to børn. Hanne arbejder som konsulent og rejser ofte, hvilket gør Jesper til den primære omsorgsperson for børnene. For at sikre Jespers økonomi i tilfælde af skilsmisse, opretter de en ægtepagt med sumdeling, hvor 300.000 kr. af Hannes formue skal deles. Det giver Jesper en økonomisk buffer til at støtte sig selv og børnene, hvis ægteskabet ophører.
Sumdeling kan kun omfatte hver ægtefælles respektive formuer, og dermed ikke jeres samlede formue eller fælles aktiver. Det betyder, at I ikke kan aftale, at et bestemt beløb fra jeres fælles formue, for eksempel 200.000 kr., skal være delingsformue for den ene part. Til gengæld kan I godt aftale sumdeling af jeres respektive andele af et fælles aktiv, som for eksempel en fast ejendom.
Det er ikke et krav, at det beløb eller den værdi, I fastlægger i ægtepagten, skal være til stede fra ægteskabets indgåelse eller under hele ægteskabets varighed. Det afgørende er, at beløbet eller værdien er til stede, når formuen deles ved ægteskabets ophør.
En ægtepagt med sumdeling træder først i kraft ved separation, skilmisse eller når en af ægtefællerne dør. Derfor kan der gå mange år, før sumdelingen faktisk bliver aktuel. Som udgangspunkt vil det aftalte beløb imidlertid forblive det samme, uanset hvor lang tid der går.
I kan dog vælge at regulere beløbet, enten pristalsregulering, tidsbegrænsning eller ved hjælp af nedtrapning over en fastlagt periode.
I kan aftale, at det beløb, som er gjort til delingsformue, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset. Det betyder, at beløbet automatisk stiger i takt med prisudviklingen i samfundet. På den måde sikrer I, at værdien af særejet ikke bliver udhulet af inflation.
Du kan læse mere om og se regneeksempler i vores artikel om nettoprisindeks her.
Sumdelingens omfang kan også øges ved at aftale, at beløbet skal forhøjes med en årlig procentsats eller et årligt beløb. Her kan I også vælge at lade beløbet, der er sumdeling, optrappe over en fastlagt periode.
Med Legal Desk kan I nemt og hurtigt lave en ægtepagt med sumdeling til en brøkdel af den pris, en traditionel advokat tager for samme ydelse. I skal blot udfylde en webformular online, betale for ægtepagten, hvorefter I straks vil modtage jeres dokument klar underskrift og tinglysning.
For at en ægtepagt med sumdeling bliver gyldig, skal den tinglyses hos Tinglysningsretten. I kan enten gøre dette selv med vores vejledning til tinglysning af ægtepagt, eller I kan vælge, at Legal Desk sørger for det hele med Legal Desk Tinglysningsservice.
I kan her se, hvad jeres ægtepagt vil koste, hvis I tilkøber Legal Desk tinglysningsservice:
Sumdeling er en begrænsning i en ægtepagt om særeje, hvor et bestemt beløb eller en bestemt værdi af aktiver defineres som delingsformue, mens resten anses som særeje.
Sumdeling kan være relevant i situationer med økonomisk ulighed mellem ægtefæller, hvor den ene ægtefælle har en større formue og man ønsker at sikre en mere jævn økonomisk fordeling ved ægteskabets ophør. Det kan også være relevant, når en ægtefælle har været hjemmegående eller er primær omsorgsperson for fælles børn.
Ja, sumdeling kan anvendes i forbindelse med både fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje.
Sumsæreje er det modsatte af sumdeling, hvor et bestemt beløb er særeje, mens resten er delingsformue.
Sumdeling kan kun gælde for hver ægtefælles individuelle formue og ikke for ægtefællernes samlede formue eller ejendom, som de ejer i fællesskab.
Nej, det er ikke nødvendigt, at summen er til stede ved aftalens indgåelse eller under hele ægteskabet, blot at summen er til stede på tidspunktet for boopgørelsen ved ægteskabets ophør.
Det er muligt at regulere beløbet enten efter nettoprisindekset for at beskytte mod inflation eller ved hjælp af tidsbegrænsning og nedtrapning.
Pristalsregulering efter nettoprisindekset betyder, at beløbet stiger hvert år med den stigning, der følger af nettoprisindekset, som beskriver den økonomiske udvikling i samfundet generelt.