Hvad er sumsæreje?

Sumsæreje er en form for særeje, hvor særejet begrænses til et bestemt beløb. Det betyder, at I som ægtefæller ikke skal dele dette beløb, hvis I bliver skilt. Resten af jeres formuer skal dog deles, da særejet kun omfatter det aftalte beløb og altså ikke jeres øvrige formue.

Eksempel:
Hanne og Jesper er gift og Hanne har en formue på 400.000 kr., mens Jesper har en formue på 1.100.000 kr. Hanne og Jesper har oprettet en ægtepagt med sumsæreje, hvorefter 300.000 kr. er Jespers særeje. Hvis Hanne og Jesper skal skilles, kan Jesper udtage de 300.000 kr. som særeje, der derfor ikke skal deles med Hanne. Det efterlader en fælles formue på 1.200.000 kr. (der er formuefællesskab), der skal deles ligeligt mellem parterne, så de begge får 600.000 kr. Hver. Hanne får altså samlet 600.000 kr., mens Jesper får 900.000 kr.

Omvendt kan I også vælge, at der skal gælde særeje for jeres samlede formuer, men hvor et bestemt beløb skal være fælleseje, og derfor deles i tilfælde af skilsmisse. Dette kaldes sumdeling, hvilket I kan læse mere om i vores ægtepagt med sumdeling her.

Hvornår skal vi lave sumsæreje?

Sumsæreje kan være en fordel i en række forskellige situationer. De mest typiske og væsentlige fordele er følgende:

Indskud til bolig

Hvis den ene ægtefælle har givet hele eller størstedelen af indskuddet til den fælles bolig, og man ønsker at sikre dette beløb, men ikke ønsker særeje i øvrigt, kan sumsæreje være en fordel.

Eksempel: Hanne og Jesper er gift og er ved at købe fælles bolig, hvor der skal lægges en udbetaling på 400.000 kr. Jesper har arvet og kan derfor lægge flere penge, hvorfor han lægger 300.000 kr. af udbetalingen, mens Hanne lægger 100.000 kr. Da Jesper har lagt 200.000 kr. mere end Hanne, bestemmer de at oprette en ægtepagt med sumsæreje for 200.000 kr. Hvis de bliver skilt, vil Jesper altså have ret til at tage de 200.000 kr. ud, uden at de skal deles med Hanne.

Forskel i formuer ved ægteskab

Hvis den ene ægtefælle har en større formue end den anden ægtefælle ved ægteskabets indgåelse, men ikke ønsker særeje generelt, kan sumsæreje være en fordel.

Eksempel:
Jesper og Hanne skal giftes. Jesper har en formue, der er 400.000 kr. større end Hannes, men de ønsker ikke særeje generelt i deres ægteskab. Jesper og Hanne vælger derfor at lave en ægtepagt med sumsæreje, der omfatter differencen på de 400.000 kr. Hvis de bliver skilt, vil Jesper altså kunne udtage de 400.000 kr. uden at dele dem, mens resten af deres formuer skal deles ligeligt mellem dem.

Kan vi regulere beløbet?

Da en ægtepagt med sumsæreje først kommer i spil i tilfælde af en skilsmisse, kan der gå mange år, før den skal bruges. Det beløb, som I har bestemt, skal være særeje, vil i  udgangspunktet være det samme, uanset hvor mange år der går.

I kan dog vælge at det beløb, der er gjort til særeje, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset. Pristalsregulering efter nettoprisindekset betyder, at beløbet stiger hvert år med den stigning, der følger at nettoprisindekset. Nettoprisindekset er et indeks, der beskriver den økonomiske udvikling i samfundet generelt.

Lav en ægtepagt med sumsæreje nemt og sikkert online 

Med Legal Desk kan I nemt og hurtigt lave en ægtepagt med sumsæreje til en brøkdel af den pris, som I betaler hos en traditionel advokat. Det hele foregår online, derfor skal i blot besvare en række spørgsmål i en online formular, betale for ægtepagten og straks herefter modtager I jeres dokument, klar til underskrift og tinglysning.

Sådan gør I ægtepagten gyldig

Først skal ægtepagten underskrives af jer begge, og dernæst skal den tinglyses hos Tinglysningsretten. I kan enten gøre dette selv med vores vejledning til tinglysning af ægtepagt, eller I kan få os til at gøre det  for jer med Legal Desk Tinglysningsservice. En ægtepagt med sumsæreje skal tinglyses for at den bliver gyldig.