Domsmand og nævning

Hvad er lægdommere?

Lægdommere er almindelige borgere, der deltager i afgørelsen af straffesager på lige fod med de juridiske dommere. Det er således lægdommernes opgave at være med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig eller ej, og hvilken straf den tiltalte i givet fald skal have.

Der findes to slags lægdommere:

• Domsmænd, som indgår i såkaldte domsmandssager. I domsmandssager kræver anklageren fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, men den tiltalte nægter sig skyldig
  

• Nævninge, som indgår i såkaldte nævningesager. I nævningesager mener anklageren, at straffen skal være fængsel i fire år eller derover. Det er således ofte større sager såsom drabssager

Sådan foregår arbejdet som lægdommer

Som lægdommer medvirke man som dommer i sager, der typisk vare en halv til en hel dag, men i særlige tilfælde kan der være sager, der strækker sig over flere dage. Hver enkelt lægdommer bliver kaldt ind 4-5 gange om året. Lægdommere får et fast honorar for hver dag, de er i retten og typisk giver den givne arbejdsplads lægdommeren fri ellers betaler lægdommeren selv for at få fri.

Antallet af lægdommer, herunder domsmænd og nævninge, der medvirker i en retssag, afhænger af om det er en domsmandssag eller en nævningesag, og hvorvidt den finder sted i byretten eller landsretten.

I praksis mødes lægdommeren med de juridiske dommere, inden retssagen begynder, hvor de får indsigt i, hvad sagen drejer sig om. Når sagens beviser er fremlagt i retten, går domsmændene og de juridiske dommere igen sammen for og drøfter om den tiltalte er skyldig eller ej samt straffens længde. Efterfølgende læses dommen op i retssalen.

Se hvordan Legal Desk virker

Hvordan bliver jeg en lægdommer?

Hvis du er interesseret i at have indflydelse på retssagers afgørelser og dermed blive nævning eller domsmand, skal du kontakte din kommune for at få nærmere information om, hvordan du optages på kommunes grundliste over nævninge og domsmænd.

Optagelsen sker ved, at et særligt udvalg i hver kommune (grundlisteudvalget) udvælger et antal borgere, der anses for at være egnede til at varetage funktionen som nævninge eller domsmænd. Derefter kommer de udvalgte borgere på grundlisten. Via lodtrækning blandt de personer, der er på grundlisten, udtager landsretterne et antal af disse til at varetage funktionen som nævninge og domsmænd til hver enkelt sag.

Hvis du bliver optaget på grundlisten, er det for en periode på fire år ad gangen. At være nævning eller domsmand er et borgerligt ombud, det betyder, at du er forpligtet til at agere som nævning eller domsmand, hvis du bliver udtaget til dette.