Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

Sådan underskrives fremtidsfuldmagter foran en notar

Når din fremtidsfuldmagt er blevet registreret i fremtidsfuldmagtsregisteret, skal den underskrives foran en notar for at blive gyldig. I denne vejledning forklarer vi, hvordan dette foregår. Du kan også oprette din fremtidsfuldmagt gennem Legal Desk nemt og hurtigt.

Hos LegalDesk

Pris: 699 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

10 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 4.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Hos LegalDesk

699 kr.

Lav fremtidsfuldmagt
Hos LegalDesk

Pris: 699 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

10 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 4.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Hvad er en notar?

En notar er en person, der er ansat ved domstolene og kan bekræfte gyldigheden af en underskrift. Når fremtidsfuldmagter skal underskrives foran en notar, er det for at sikre, at fuldmagtsgiveren er fornuftsmæssigt i stand til at oprette og forstå omfanget af fremtidsfuldmagten og at vedkommende gør dette frivilligt. Fremtidsfuldmagten skal derfor underskrives foran en notar for at blive gyldig og dermed kunne træde i kraft på et eventuelt senere tidspunkt.

Opret din fremtidsfuldmagt gennem Legal Desk her

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

video

Hvordan underskriver jeg foran en notar?

Når du har udarbejdet din fremtidsfuldmagt, og Legal Desk har registreret den i fremtidsfuldmagtsregisteret, skal du underskrive den på tinglysning.dk med dit NemID. Derefter skal du henvende dig til den byret, der ligger tættest på din bopæl. Du skal bestille en tid til at møde op hos en notar for at underskrive fremtidsfuldmagten. Det er også muligt at få en notar til at møde op på din hjemmeadresse eller hospitalet, hvis du ikke selv har mulighed for at møde op fysisk i byretten. På Domstolsstyrelsens hjemmeside kan du finde en oversigt over alle byretter i landet og dermed finde den byret, du skal kontakte. Hvis du ikke kan betjene digitale systemer eller ikke har et NemID, kan du blive fritaget for at underskrive din fremtidsfuldmagt med NemID og i stedet få lov at underskrive en papirbaseret version hos Familieretshuset.

Rent praktisk skal du medbringe dit sagsnummer til din fremtidsfuldmagt. Dit sagsnummer er dit (fuldmagtsgivers) navn, som du har oplyst, da du lavede din fremtidsfuldmagt gennem Legal Desk. Derudover skal du medbringe legitimation med billede, som eksempelvis dit pas eller kørekort. Når du kommer ind til notaren, vil notaren sikre sig din identitet og spørge, om du vedkender dig fremtidsfuldmagten. Notaren vil notere, hvem der deltog i notarforretningen og lave en digital påtegning af fremtidsfuldmagten på tinglysning.dk. På den måde kan Familieretshuset se, at fremtidsfuldmagten er gyldig og dermed sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis dette bliver aktuelt i fremtiden. Inden du forlader retten, skal du betale 300 kr. i retsafgift per fremtidsfuldmagt. Denne afgift skal man altid betale, når man skal underskrive et dokument foran en notar, uanset om dokumentet er udarbejdet gennem Legal Desk eller en given advokat. Det er en god idé at medbringe beløbet i kontanter, da nogle byretter ikke tager imod dankort.

Hvornår skal fremtidsfuldmagten underskrives?

Du skal underskrive fremtidsfuldmagten foran en notar senest 6 måneder efter, at du har registreret den i fremtidsfuldmagtsregisteret. Hvis der går mere end 6 måneder, bliver den slettet i systemet og skal oprettes på ny. Selvom du kan vente 6 måneder, er det dog en god idé at få det gjort forholdsvis efter registreringen, da det er en betingelse, at underskriften skal ske, mens du som fuldmagtsgiver har evne til at handle fornuftmæssigt.

Lav din fremtidsfuldmagt med Legal Desk

Du kan med Legal Desk gå i gang med din fremtidsfuldmagt med det samme – det er nemt, hurtigt og markant billigere end advokatprisen. Vores dokumenter er altid 100 % juridisk gyldigt.

Legal Desk Process For Fremtidsfuldmagt Liggende Transparent

Tryk 'Lav fremtidsfuldmagt' i bunden af siden, og så er du i gang med vores online formular. I formularen guider vi dig sikkert igennem oprettelsesprocessen, så du ender med en fremtidsfuldmagt, der afspejler alle dine behov og ønsker.

 

Vil du vide mere, ring på
+45 9387 7889 eller fang os på
kontakt@legaldesk.dk

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter Privat

Dokumenter Erhverv