Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Selskabsstiftelse
dit dokument oprettes ...
10-15
Det tager 10-15 i reelt tidsforbrug

Selskabsstiftelse – 6 vigtige forhold

Der er en række forhold, som du skal ordne og kende til, før du for alvor kan komme i gang med driften af din nye virksomhed. Hvis du endnu ikke har oprettet et selskab, kan du gøre det med Legal Desk, hvad enten du vil stifte en enkeltmandsvirksomhed, et ApS eller et A/S.

Hos LegalDesk

Pris: 1.749,-

Ekskl. moms

Traditionel advokat

Spar kr. 4.000,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10-15 min.

I reelt tidsforbrug

Indholdsfortegnelse

1. Bestil NemID medarbejdersignatur for selskabet

For at du kan betjene selskabet digitalt, skal du bestille et NemID medarbejdersignatur. Et NemID medarbejdersignatur fungerer i princippet på samme måde som dit private NemID. Med en medarbejdersignatur kan du identificere dig på dit selskabs vegne og få adgang til de offentlige digitale systemer. Du kan selv vælge, hvor mange medarbejdere der skal have et NemID medarbejdersignatur. Det er typisk de personer, der arbejder med selskabets administration, der har behov for at få et. 

Bestil NemID medarbejdersignatur her

2. Aktiver selskabets Digitale Postkasse

Når du har et selskab og et CVR-nummer, er du forpligtet til at bruge Digital Post for at kunne modtage post fra det offentlige. Dit selskab får automatisk tildelt en digital postkasse, når det stiftes. Følg linket nedenfor for at komme i gang med opsætningen af dit selskabs digitale postkasse.

Aktiver Digital Post her

3. Opret NemKonto for selskabets erhvervskonto

Alle virksomheder i Danmark skal have en NemKonto. Selskabets NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder udbetaler penge til, eksempelvis overskydende moms. En NemKonto kan sagtens være den samme konto, som du bruger som selskabets driftskonto. Du skal kontakte din bank og bede dem om at registrere din driftskonto som NemKonto.

4. Selskabets økonomi er separat fra din privatøkonomi

Som selskabsejer er det yderst vigtigt, at dit selskabs økonomi og din privatøkonomi ikke blandes sammen. Det betyder, at du ikke må bruge selskabets penge til privatforbrug, og du må som udgangspunkt heller ikke låne penge fra selskabet til dig eller din familie. Det er ulovligt og kan medføre bøder. Dog er der mulighed for at optage et såkaldt aktionærlån og dermed låne penge af dit selskab, hvis du opfylder bestemte betingelser. Læs mere om dette her.

 

5. Direktørkontrakt

Hvis du som ejer skal indtræde som direktør i dit selskab, skal du lave en direktørkontrakt. Det samme gælder, hvis der er flere ejere, der skal indtræde som direktører i selskabet. Selskabsloven bestemmer, at enhver aftale mellem ejer(e) og selskab skal dokumenteres skriftligt, og det omfatter derfor også aftale om ansættelse.

Hvis den kommende direktør ikke er ejer af selskabet, er der ikke noget lovkrav om, at der udformes en direktørkontrakt. Dog er det klart en fordel for alle parter, at der laves en direktørkontrakt. Der er stor aftalefrihed i forbindelse med ansættelse af direktører, fordi direktører hverken er omfattet af Funktionærloven eller af eventuelle overenskomster. Direktørkontrakter tager derfor højde for langt flere ansættelsesforhold end der gøres i en almindelig ansættelseskontrakt. Derudover er det en fordel, hvis du eksempelvis ønsker at trække løn ud af selskabet på sigt.

Læs mere om direktørkontrakt her.

6. Tegn arbejdsskadeforsikring

Hvis du har stiftet et ApS, A/S eller IVS er det lovpligtigt, at du tegner en arbejdsskadeforsikring. Det gælder også, hvis du som ejer er den eneste ansatte. Det skyldes, at disse selskabsformer alle er kapitalselskaber, og det betyder, at selskabet betragtes som en selvstændig juridisk person – som også har juridisk ansvar for dets ejer.

Arbejdsskadeforsikringen dækker i tilfælde af, at medarbejdere kommer til skade i arbejdstiden. Forsikringen dækker bl.a. udgifter til sygebehandling, erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse til efterladte. Vi samarbejder med Tryg Forsikring, der tilbyder en fordelagtig arbejdsskadeforsikring, og du kan gratis og uforpligtende indhente et tilbud her.

Læs mere om Trygs arbejdsskadeforsikring og indhent tilbud her.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Stift dit eget selskab med Legal Desk

Hvis du endnu ikke har stiftet dit eget selskab, kan du gøre det online med Legal Desk. Vi hjælper dig igennem hele processen, så du kan være sikker på, at dokumenterne bliver 100 % juridisk gyldige.

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde vores online formular, der stiller dig alle de samme spørgsmål, som en advokat ville – til en brøkdel af prisen. Tryk 'Start nu' i bunden af siden for at gå i gang med at stifte dit eget ApS eller A/S.

Hvis du derimod vil stifte en enkeltmandsvirksomhed, kan du klikke her.

Selskabsstiftelse

Få dit CVR-nummer nemt og hurtigt

Inkl. vedtægter, ejerbog og kapitalbekræftelse

Hurtig registrering

Vi hjælper dig hele vejen

Benyttet af mere end 50.000 selvstændige

Vi stifter over 22% af landets anpartsselskaber

Kun 1.749,-

Ekskl. moms

Stift selskab nu

Spar 4.000,- ift. traditionel advokat

Ekskl. obligatorisk gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670,-