cart

16. april 2019

Testamente for ugifte samlevende uden børn

Hvis I er ugifte samlevende og ikke har lavet et testamente, vil I ikke arve efter hinanden. Dette gælder uanset, hvor lang tid I har levet sammen. Med et testamente kan I dog bestemme, at I skal arve mest muligt efter hinanden samt vælge, hvem der skal arve efter længstlevende samlever. Vi forklarer mere om testamente for ugifte samlevende uden børn.

Hvad sker der, hvis vi ikke laver et testamente?

Hvis I som ugifte samlevende (I bor sammen som par, men er ikke gift) ikke laver et testamente, vil I ikke arve efter hinanden, uanset hvor mange år I har boet sammen. I stedet vil hele arven efter den, som først går bort, gå til den afdødes legale arvinger, mens den længstlevende samlever, ikke vil modtage nogen arv. Legale arvinger betyder de arvinger (familie), der følger af arvelovens regler. Du kan læse mere om legale arvinger i vores artikel om hvem der arver efter dig.

Hvordan fordeles arven efter den samlever, som først går bort?

Typisk er testamenter for ugifte samlevende gensidigt begunstigende.  Det betyder, at I som samlevende vil begunstige hinanden mest muligt. Hvis en af jer afgår ved døden, vil den efterlevende samlever med et sådan  testamente arve alt efter den anden samlever, da der ikke vil være nogen livsarvinger (børn og børnebørn), der skal tages hensyn til.

Hvordan fordeles arven efter længstlevende samlever?

Når den længstlevende samlever afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende samlever skal fordeles.

1. Arven bliver delt mellem legale arvinger

Det betyder, at hvis længstlevende samlever stifter familie (indgår nyt ægteskab og/eller får børn) efter den ene samlever er gået bort, vil den nye familie arve efter længstlevende samlever. Hvis længstlevende samlever ikke stifter familie, efter den ene samlever er gået bort, vil arven efter længstlevende samlever fordeles ligeligt med halvdelen til de legale arvinger (familie) efter førstafdøde samlever og halvdelen til de legale arvinger (familie) efter længstlevende samlever. Legale arvinger er de arvinger, der følger af reglerne i arveloven. Du kan læse nærmere om, hvem der er dine legale arvinger i vores artikel om hvem der arver efter dig.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen og ingen af dem har børn. Hvis Mette afgår ved døden først, og Mikkel herefter stifter familie, vil den nye familie (ægtefælle og eventuelle børn) arve alt efter Mikkel i henhold til reglerne i arveloven. Hvis Mikkel ikke stifter ny familie, efter at Mette er gået bort, vil arven efter Mikkel blive delt, så Mettes arvinger i henhold til arveloven vil arve halvdelen, mens Mikkels arvinger i henhold til arveloven vil arve den anden halvdel.

Blue Legale arvinger efter Mikkel

Red Legale arvinger efter Mette   

    L2 

2. Arven bliver delt mellem andre arvinger

Det betyder, at arven efter længstlevende samlever bliver fordelt mellem arvinger, der er valgt af jer. Det kan både være personer og fonde/foreninger, der skal arve. I kan selv vælge, hvordan fordelingen mellem arvingerne skal være.

Blue Mikkels nevø                      

Red Mettes niece

Green Kræftens Bekæmpelse

       L3

Hvordan gør vi et testamente gyldigt?

Når I har udarbejdet jeres testamente, skal I underskrive det foran en notar, for at det bliver gyldigt. Dette betyder, at I skal vente med at underskrive jeres testamente, indtil I er hos notaren. I kan læse mere om, hvordan I får en tid hos notaren, og hvad I skal medbringe i vores artikel om, hvordan I underskriver for notar

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter privat

Dokumenter erhverv