Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

18. april 2024

MitID Erhverv

MitID Erhverv er en digital erhvervsløsning, der gør det nemt for virksomheder, foreninger og myndigheder at administrere offentlige og private selvbetjeningsløsninger. MitID Erhverv erstatter NemID medarbejdersignatur. Læs mere om MitID erhverv her.

Hvad er MitID Erhverv?

MitID Erhverv er en digital erhvervsløsning til virksomheder, foreninger og myndigheder med medarbejdere, der skal kunne anvende selvbetjeningsløsninger på organisationens vegne. 

Dette kan eksempelvis være i forbindelse med opgaver såsom at læse virksomhedens digitale post, indberette moms og håndtere barsel. 

Medarbejderne kan vælge mellem at bruge deres private MitID eller at oprette et særskilt MitID specifikt til Netbank Erhverv og Mobilbank Erhverv.

MitID Erhverv erstatter NemID medarbejdersignatur og gør administrationen af brugere og rettigheder mere effektiv. 

Hvem har brug for MitID Erhverv?

Langt de fleste virksomheder har behov for MitID Erhverv – faktisk kan det kun undværes, hvis der kun er én person, der skal kunne agere digitalt på virksomhedens vegne. 

Hvis ejeren tegner virksomheden alene, er MitID Erhverv ikke nødvendigt. Det skyldes, at man som repræsentant for virksomheden i stedet kan vælge at logge på som ledelsesrepræsentant med sit private MitID. 

Hvordan får jeg MitID Erhverv?

For at få MitID Erhverv til din virksomhed, skal du tilslutte og opsætte det via hjemmesiden MitID-Erhverv.dk

Proceduren for tilslutning varierer afhængigt af din organisationsform. Besøg hjemmesiden og følg den trin-for-trin guide, der passer til din organisationsform, uanset om du har en frivillig forening, en enkeltmandsvirksomhed, et ApS, A/S eller lignende. 

Uanset organisationsform, følger oprettelsen typisk disse trin:

  • Gør din organisation klar til tilknytning
  • Tilslut din organisation MitID Erhverv
  • Opsæt organisationen
  • Aktivér brugere

Læs mere i vores vejledning her.

Hvad koster MitID Erhverv?

Det er gratis at tilslutte en virksomhed til MitID Erhverv, og det er også gratis at oprette de første tre brugere. Har du brug for at oprette flere end tre brugere, koster det 20 kr. for hver bruger (2024).

MitID Erhvervs app er gratis at downloade og benytte, men man kan derudover vælge at købe en MitID kodeviser for 33,5 kr. (2024), en MitID kodeoplæser for 235,5 kr. (2024) og en MitID erhverv chip for 115 kr. (2024). Alle priser er eksklusiv moms.

Man kan desuden betale for en række certifikater, og for at få avanceret support, hvis man har behov for dette. På MitID-Erhverv.dk finder du en komplet liste over alle services og priser.