Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Boligretten

Hvis der opstår konflikter mellem en udlejer og en lejer i forbindelse med et lejemål, kan begge parter klage til Boligretten. Læs mere om Boligretten, hvilke sager de behandler og hvordan du som udlejer eller lejer indgiver en klage.

Hvad er Boligretten?

Boligretten er en særlig udgave af byretten, der behandler sager om leje af private lejemål. Hvis der er konflikter eller uenigheder mellem en udlejer og en lejer om lejeforholdet, er det dog først Huslejenævnet man skal henvende sig til. Hvis en sag ikke kan afgøres ved Huslejenævnet, eller hvis udlejer eller lejer er utilfredse med Huslejenævnets afgørelse, kan man i stedet anke eller anlægge en retssag ved Boligretten. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sagen skal indbringes for Boligretten senest 4 uger efter den dag, Huslejenævnet har dateret afgørelsen.

Boligretten består af tre fagkyndige personer, en dommer, der repræsenterer udlejers interesser, en dommer, der repræsenterer lejers interesser og en tredje uafhængig dommer, der er dommer ved byretten. På den måde adskiller Boligretten sig fra almindelige domstole, da der er mulighed for at have tilknyttet tre dommere til sagen.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvilke sager behandler Boligretten?

Boligretten behandler kun sager om leje af rum eller huse til beboelse. Det er eksempelvis lejligheder, villaer, sommerhuse og garager. Det betyder, at sager vedrørende arealer der ikke er beboelige, ubebyggede eller landbrugsarealer ikke kan behandles af Boligretten. Mere specifikt behandler Boligretten sager om følgende:

Hvilke sager behandler Boligretten ikke?

I udgangspunktet behandler Boligretten ikke sager, der ikke først er behandlet af beboerklagenævnet (for almennyttigt byggeri) eller Huslejenævnet, med mindre at sagen ikke kan behandles af et af disse nævn. Udlejer og lejer kan dog også indbyrdes aftale, at sagen skal indbringes direkte for Boligretten.

Hvad koster det at indsende en klage til Boligretten?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er langt dyrere at få sager behandlet i Boligretten, da der skal betales for de omkostninger, der er forbundet med at føre en retssag. Der er derfor ikke knyttet et gebyr til, som der eksempelvis er ved Huslejenævnet, men der vil derimod være en retsafgift og sagsomkostninger herunder advokatsalær i stedet for. Det betyder, at det kan blive meget dyrt og det er typisk den part, der taber sagen, der skal betale for alle omkostningerne.

Hvordan indbringer jeg en klage til Boligretten?

Hvis du vil have Boligretten til at behandle din sag, skal den indbringes på en helt særlig måde, nemlig i form af en “stævning” af modparten. Du skal indbringe sagen for Byretten i det område, hvor lejemålet er beliggende. Typisk vil begge parter alliere sig med en advokat til at hjælpe dem med retssagen. Når stævningen er sendt til Boligretten, vil Boligretten informere modparten om, at sagen skal behandles i retten. Modparten bliver bedt om, at svare skriftligt til Boligretten inden der er gået 14 dage.

Hvis modparten ikke svarer, vil sagen blive afgjort på baggrund af de dokumenter, du og din advokat har sendt ind. Hvis modparten svarer, vil du få en kopi af dette svar, som du skal reagere på inden for 2-4 uger. Når du gør dette, får din modpart samme mulighed for at reagere på dit modsvar. Derefter vil Boligretten bestemme, hvornår sagen skal for retten og om der skal foretages andre retslige handlinger, såsom vidner der skal afhøres, eller om Boligretten skal se lejemålet. Derefter vil sagen behandles som en almindelig retssag. Hvis udlejer eller lejer er utilfredse med Boligrettens afgørelse kan sagen, hvis den har en vis størrelse, ankes videre i retssystemet, det vil sige Landsretten og Højesteret.