Fri bevægelighed

Hvad er fri bevægelighed?

Fri bevægelighed er retten til at bevæge sig frit inden for EU’s grænser, også kaldt “det indre marked”. Det medfører blandt andet, at varer bestilt hjem fra EU ikke pålægges toldafgifter, og du som EU-borger kan arbejde frit i hele EU uden tilladelse. Dette er grundprincipper fastlagt af EU. Formålet med den frie bevægelighed er at skabe de bedste vilkår for velstand og frihed, der giver adgang til arbejde, varer, tjenesteydelser samt forretningsmuligheder.

Fri bevægelighed kan inddeles i 4 hovedgrupper, hvoraf de to første på mange måder overlapper med hinanden:

1. Varers frie bevægelighed
2. Tjenesteydelsers frie bevægelighed
3. Arbejdskraftens frie bevægelighed
4. Etableringsret.

Varers frie bevægelighed

Varers frie bevægelighedhandler om friheden til at importere og eksportere varer. Det betyder, at der ikke må blive pålagt told og afgifter eller diskriminerende interne afgifter, når varer bevæger sig mellem EU-medlemslande. Det betyder f.eks., at slik importeret fra Tyskland ikke må pålægges en højere sukkerafgift end slik fra Danmark.

Formålet medvarers frie bevægeligheder blandt andet at sikre, at de varer, forbrugerne foretrækker, også bliver de mest eftertragtede, uafhængigt af oprindelseslandet. Det sker ud fra en kapitalistisk betragtning om at bedst mulig udnyttelse af ressourcerne giver størst samlet velstand og dermed gavner alle. Det indre marked er således til for at sikre fri bevægelighed for varer samt gunstige forhold for etablering af virksomhed, arbejdskraft og kapital.

Tjenesteydelsers frie bevægelighed

Tjenesteydelsers frie bevægelighed minder i høj grad om varers frie bevægelighed og omhandler retten til frit at udøve tjenesteydelser på tværs af EU-lande. At udøve en tjenesteydelse vil kort sagt sige, at du leverer en tjenesteydelse mod betaling. Der må dermed heller ikke pålægges told og afgifter, når en virksomhed tilbyder tjenesteydelser på tværs af EU-lande.

Hvis du f.eks. udøver håndværk i forskellige boliger i Tyskland mod betaling, men er bosat i Danmark, så udfører du en tjenesteydelse på tværs af EU-landegrænser. Det medfører, at de samme vilkår, som gælder for landets egne statsborgere, også gælder for dig.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Arbejdskraftens frie bevægelighed

Som EU-borger har du ret til at arbejde og søge arbejde i et hvilket som helst andet EU-medlemsland, uden det kræver særlig tilladelse. Dette kaldes arbejdskraftens frie bevægelighed.

I den sammenhæng indebærer den frie bevægelighed blandt andet, at du som statsborger fra et EU-medlemsland har ret til frit at bevæge dig inden for EU’s grænser for at tage arbejde i andre EU-medlemslande – og på samme vilkår som værtslandets egne statsborgere. Du må derfor arbejde uden arbejdstilladelse og bosætte dig i ethvert EU-medlemsland, mens du arbejder der. Du har også ret til at fortsætte dit ophold, når dit ansættelsesforhold ophører. Retten til at blive behandlet på lige fod med landets egne borgere omhandler lige adgang til arbejde, arbejdsvilkår og alle andre sociale ydelser og skattefordele. Formålet med arbejdskraftens frie bevægelighed er således, at arbejdskraften skal kunne cirkulere frit i EU.

Undtagelser for arbejdskraftens frie bevægelighed

Der gælder dog visse undtagelser til ovenstående regler for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Disse undtagelser er følgende:

• Sprogfærdigheder: Der kan stilles krav til, at du som kandidat til en stilling skal bevise, at du har de rette sprogfærdigheder til det givne job. Dog skal kravet være rimeligt og en nødvendig forudsætning for jobbet. Arbejdsgivere kan ikke uden grundlag stille krav til et specifikt eksamensbevis.

• Forbindelse til arbejdsmarkedet: Er du jobsøgende i et andet land, skal kontantydelse, på samme måde som kontanthjælp er tilgængeligt for dig i Danmark, også være tilgængeligt for dig i værtslandet. Dog med den forudsætning, at du skal have en reel forbindelse til det lokale arbejdsmarked. Det vil sige, at du inden for en rimelig periode aktivt har søgt arbejde i det givne land. 

• Grænsearbejde: At være grænsearbejder vil sige, at du krydser en national grænse for at arbejde og vender hjem mindst én gang om ugen. Hvis dette er tilfældet, vil du have samme rettigheder som andre arbejdstagere i det land, du har beskæftigelse i.

Etableringsret

Du har som selvstændig erhvervsdrivende mulighed for at etablere din virksomhed i et andet EU-medlemsland. Det er ikke et krav, at du skal have nogen ansatte. 

Reglerne for etableringsret indebærer, at du som erhvervsdrivende i en medlemsstat har ret til også at etablere dig i en anden medlemsstat, for der at udøve din virksomhed. Dette gælder, hvad enten det er som selskab eller i personligt regi. Etableringsretten indebærer ligeledes fri adgang til at drive din virksomhed på samme vilkår, som gælder for værtslandets egne statsborgere.

Mere konkret omfatter etableringsretten selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EU-medlemsland og selskaber, der har hjemsted eller hovedkontor i et EU-medlemsland. Selvstændige erhvervsdrivende eller selskaber fra tredjelande har derimod normalt ikke samme etableringsfrihed.

Diskrimination

For at sikre et indre marked med lige vilkår for alle medlemslande, indeholder EU et forbud mod diskrimination og restriktioner for alle grupper.

• Diskrimination foreligger ved enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.
• Restriktioner foreligger ved enhver ikke-diskriminerende hindring for den for den frie bevægelighed.

Der findes forskellige former for diskrimination:

• Direkte diskrimination er forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet eller oprindelse. Det kan f.eks. udmønte sig i, at statsborgere fra andre medlemsstater behandles strengere end landets egne statsborgere.
• Indirekte diskrimination er forskelsbehandling, der udøves på et andet grundlag end nationalitet eller oprindelse. Selvom forskelsbehandlingen udøves på grundlag af andre formelle kriterier, fører det til samme resultat som direkte diskrimination. Indirekte diskrimination kaldes derfor også skjult diskrimination. Det er uden betydning, om formålet med forskelsbehandling er at diskriminere, når blot den reelle virkning er diskrimination.