Hvilke billeder må jeg dele og offentliggøre?

De gamle regler

Datatilsynets tidligere praksis for, hvornår et billede måtte deles og offentliggøres uden samtykke blev afgjort ud fra, om der var tale om et situationsbillede, hvor formålet var at vise en situation/begivenhed, eller et portrætbillede, hvor formålet var at vise en person. 

Eksempel på situations- og portrætbillede: Et situationsbillede kan f.eks. være et billede fra et arrangement med overskriften “Indsamling til Knæk Cancer”, hvor der på billedet vises en eller flere personer, som indsamler penge. Her er det selve indsamlingen, som er formålet med billedet. Derimod ville det være et portrætbillede, hvis overskriften er “Mia samler penge ind til Knæk Cancer”, og billedet er et tydeligt identificerbart billede af Mia. Her er formålet nemlig at vise, at det er Mia, der gør noget, og ikke selve det, at der samles penge ind.

Udgangspunktet for de gamle regler fra 2002 var, at situationsbilleder frit kunne deles uden samtykke fra personerne på billedet, mens deling af portrætbilleder krævede samtykke fra personerne på billedet.

De nye regler

I takt med den teknologiske udvikling, samt at sondringen mellem situations- og portrætbilleder har vist sig vanskelig, har Datatilsynet for nyligt ændret praksis her i 2019. Hvorvidt der skal gives samtykke eller ej ved offentlig deling af billeder, afhænger nu af en helhedsvurdering, hvor du skal overveje følgende:

• Hvor og hvorfor billedet er taget?

• Hvad er formålet med billedet?

• Er der børn og unge på billedet? 

• Er der tale om følsomme- og private oplysninger?

Den mest afgørende faktor er, at personerne på billedet, ikke med rimelighed skal kunne føle sig hverken udnyttet, udstillet eller krænket. Hvis dette er tilfældet, kan de øvrige punkter tilsidesættes.

De nye regler giver den enkelte et større ansvar, når du ud fra ovenstående helhedsvurdering selv skal vurdere, om du kan offentliggøre et billede uden samtykke. Gives der samtykke, kan du frit dele billedet. Herudover skal du sikre dig, at de personer, som kan identificeres på billedet, har mulighed for at “reagere” på billedet – kort sagt skal de have mulighed for at se billedet. Dette er et krav, da de identificerbare personer skal have mulighed for at gøre indsigelse imod offentliggørelsen af billedet.

Fordi den nye praksis er gået væk fra blot at skelne mellem situations- og portrætbilleder, er det blevet sværere at opstille klare eksempler på, hvornår et billede må offentliggøres uden samtykke. Det afhænger nemlig i høj grad af personen, som optræder på billedet. Dog kan nogle helt generelle eksempler opstilles:

Hvilke billeder kan offentliggøres uden samtykke (som udgangspunkt):

• Billeder til f.eks. markedsføring, hvis personerne på billedet ikke kan identificeres.

• Billeder af gæster fra Tivoli, Zoo eller lignende.

• Billeder af publikum til koncerter, offentlige arrangementer eller lignende.

Hvilke billeder må ikke offentliggøres uden samtykke (som udgangspunkt):  

• Billeder af personer fra natklubber eller barer.

• Billeder af besøgende fra lægeklinikker, fitnesscentre eller lignende.

• Billeder af ansatte i en virksomhed.

Der offentliggøres tusindvis af billeder hver dag uden samtykke, og mange personer har ikke noget imod det, især ikke venner og familie. Det er dog stadig en rigtig god idé at være bekendt med reglerne, hvis der pludselig kommer én, som vil have et billede slettet.