cart

27. marts 2019

Fagforening

Der hersker ofte forvirring om a-kasser og fagforeninger, og hvad forskellen egentlig er. Måske har du endda hørt om røde og gule fagforeninger - og hvad betyder det så? Alt det får du svarene på her.

A-kasse og fagforening - hvad er forskellen?

A-kasser og fagforening bliver ofte blandet sammen, fordi mange kæder de to ting sammen med arbejdsløshed. Men i virkeligheden har de to instanser intet med hinanden at gøre, og de opererer på hvert deres område. A-kassen er din økonomiske sikring, og fagforening er din faglige hjælp.

A-kassen fungerer som en slags forsikring, som udbetaler penge til dig, hvis du ikke har indtægt eller modtager offentlige ydelser - hvis du altså er medlem. Du kan nemlig ikke få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke er medlem af en a-kasse.

Læs mere om a-kasse her

Fagforeningen sørger for at skabe de bedste vilkår for de ansatte, herunder sikre at den ansattes interesser såsom løn, uddannelse og arbejdsforhold bliver optimeret gennem overenskomster. En fagforening hjælper dig også med faglige problemer, og har intet med din a-kasse at gøre. Fagforeningens primære opgave er at hjælpe dig, hvis du oplever problemer på din arbejdsplads, for eksempel hvis du bliver fyret under graviditet, ikke får udbetalt løn, eller får en arbejdsskade. Hvis du har en tillidsrepræsentant (tillidsmand) på din arbejdsplads, kan vedkommende hjælpe dig, hvis der opstår problemer mellem dig og arbejdsgiver. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, kan du gå direkte til din fagforening.

Se hvordan Legal Desk virker

video

Hvad betyder røde og gule fagforeninger?

Du har måske hørt betegnelsen “røde” og “gule” fagforeninger eller fagforbund. Betegnelsen er en populær måde, at inddele fagforeningerne på. Forskellen på de to grupper ligger primært i anerkendelsen af interesseforskelle hos henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager. De røde fagforeninger mener, at der ligger en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor de gule ikke anerkender den konflikt. Forskellen er også, at hvis du som medarbejder har en konflikt, som skal løses i Arbejdsretten, kan en gul fagforening ikke føre sagen, da det kun er den fagforening, som har forhandlet overenskomsten, som kan føre sagen.  

Røde fagforeninger

Foreninger under fagforbundet LO (Landsorganisation) bliver til tider beskrevet som røde fagforeninger. Årsagen er, at dette fagforbund historisk set har samarbejdet med arbejderpartier i Danmark. Fagbevægelsen tog sine første spæde skridt som følge af Septemberforliget i 1899. Dette forlig blev senere hen til en form for grundlov for arbejdsmarkedet, som bedst kendes som Den danske model.

Kendetegnende for røde fagforeninger er, at de forhandler overenskomster på vegne af forskellige faggrupper, og at de kan benytte sig af konfliktmidler, såsom strejke. Omvendt har arbejdsgiver mulighed for at foretage det, der kaldes lockout.

Røde fagforbund: LO, AC (Akademikerne) og FTF. Bemærk, at FTF blev fusioneret med LO 13. april 2018. Under disse fagforbund hører fagforeninger som 3F, Djøf, Dansk Magisterforening, og BUPL (forbund for pædagoger og klubfolk).

Gule fagforeninger

Der er få arbejdsgiverorganisationer, der anerkender de gule fagforeninger som legitime forhandlingsparter, men langt de fleste gør ikke. De gule fagforeninger kendetegnes derfor også ved, at de hverken forhandler overenskomst på vegne af medlemmer, eller anerkender strejke som konfliktmiddel. Hvis en gul fagforening alligevel benytter overenskomst, vil det være én, som de røde fagforeninger har forhandlet på plads. De to faktorer (ingen kollektive kampskridt og inden forhandling af overenskomst) er årsagen til de lavere kontingentbidrag.

Mange af de gule fagforeninger samler forskellige faggrupper, eksempelvis funktionærer som uddannelsesmæssigt kan have vidt forskellige baggrunde. Dette kan være en udfordring, når en tillidsrepræsentant eksempelvis skal repræsentere mange forskellige faggruper på en arbejdsplads.

Gule fagforeninger: Krifa, De Frie Funktionærer, Det faglige hus og Jobtryghed. 

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter privat

Dokumenter erhverv