cart

27. marts 2019

Fritagelse for digital post og NemID

Hvis man ikke er i stand til at modtage eller betjene digital post og NemID, kan man blive fritaget fra dette. Der er dog nogle betingelser man skal opfylde, før at det kan ske. Læs med her og få svar på, hvilke betingelser det drejer sig om og hvad det vil sige at være fritaget for digital post.

Hvad er digital post og NemID?

Digital post er breve fra det offentlige, der sendes digitalt til ens digitale postkasse på borger.dk eller til ens e-boks, hvis man er tilmeldt dette. Derudover kan du også give private virksomheder tilladelse til at sende dig digital post via e-boks. Digital post er altså en erstatning for papirbaseret post. Alle borgere i Danmark over 15 år modtager et NemID i forbindelse med digital post. NemID fungerer som en privat adgangskode til at åbne og benytte den digitale postkasse samt adgangskode til mange andre sider på nettet. Et personligt NemID gør det sikkert for dig at se og oplyse fortrolige og følsomme oplysninger på nettet.

Hvem kan blive fritaget for digital post?

Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan anvende digital post og NemID, kan du blive fritaget for dette. Der er dog nogle betingelser, som du skal opfylde. Det betyder, at du kun kan blive fritaget fra at modtage digital post, hvis du opfylder mindst én af disse betingelser:

  • Du ikke har adgang til en computer med internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted

  • Du har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, der forhindrer dig i at modtage digital post

  • Du er registreret som udrejst af Danmark

  • Du er blevet hjemløs

  • Du har sproglige vanskeligheder

  • Du har praktiske vanskeligheder ved at skaffe et NemID

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

video

Hvordan bliver jeg fritaget fra digital post?

For at blive fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, skal du møde personligt op hos din lokale Borgerservice og udfylde en blanket, hvor du bekræfter, at du opfylder mindst én af de ovenstående fritagelseskriterier. Derudover skal du vise legitimation for at sikre din identitet. Hvis du bliver fritaget, kan du få en skriftlig kvittering på fritagelsen. Fritagelsen gælder permanent, hvilket er nyt, da der tidligere har været tale om midlertidige fritagelser. Det betyder, at alle fritagelser fra den 1. oktober 2017 bliver permanente, uanset om de tidligere har været midlertidige. Er du blevet fritaget, men ønsker at modtage digital post igen, skal du ophæve din fritagelse ved at kontakte Borgerservice.

Få hjælp til at blive fritaget med en fuldmagt

Hvis du ikke selv har mulighed for at møde personligt op hos Borgerservice, kan du med en fuldmagt give et nærtstående familiemedlem eller ven adgang til at skrive under på, at du ønsker fritagelse. Du kan finde en fuldmagt til dette formål her.

Hvis du derudover ønsker, at bestemme, hvem der i fremtiden skal tage sig af dine personlige og økonomiske interesser i tilfælde af, at du bliver ude af stand til dette, kan du lave en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt træder kun i kraft, hvis du en dag ikke kan varetage dine egne forhold. Derfor skaber en fremtidsfuldmagt sikkerhed og tryghed for din fremtid. Læs mere om fremtidsfuldmagt her

Fritagelsen gælder ikke digital selvbetjening

Digital post og digital selvbetjening er ikke det samme. Det betyder, at selvom du bliver fritaget for at modtage digital post, bliver du ikke automatisk fritaget for digital selvbetjening.

Hvad er digital selvbetjening?

Digital selvbetjening giver dig mulighed for at betjene dig selv på nettet, eksempelvis når du skal flytte adresse, skifte læge eller søge offentlige ydelser, såsom boligstøtte, helbredstillæg eller lignende. Når du skal betjene dig selv digitalt, skal du også bruge NemID for at få lov til at bruge de forskellige tjenester.

Hvordan fritages jeg fra digital selvbetjening?

Hvis du ikke kan bruge digital selvbetjening, kan du blive fritaget. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at du ikke kan blive fritaget fra digital selvbetjening generelt. Derfor vil du blot blive fritaget fra gang til gang i forhold til den enkelte handling. For at blive fritaget skal du henvende dig til dit lokale Borgerservice, enten personligt eller telefonisk, der er ingen krav om at du skal møde op. Borgerservice vil vurdere, hvorvidt du kan blive fritaget eller ej. Det er op til den enkelte kommune, hvilke alternativer de vil tilbyde dig i stedet for digital selvbetjening. Det kan eksempelvis være en papirblanket du skal udfylde. Det er også muligt, at du kan anvende de computere, der står til fri afbenyttelse på Borgerservice og få en medarbejder til at hjælpe dig med den enkelte sag.

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter privat

Dokumenter erhverv