Ægtefællebidrag ved skilsmisse

Hvad er ægtefællebidrag?

Ægtefæller har forsørgelsespligt over for hinanden. Denne forsørgelsespligt stopper normalt ved separation eller skilsmisse. I visse tilfælde kan det efterfølgende ske, at den ene ægtefælle skal bidrage økonomisk til den anden ægtefælle efter ægteskabets ophør. Ægtefællebidrag er således et månedligt bidrag fra den ene ægtefælle til den anden i en periode efter skilsmisse. 

Ægtefællebidrag har tidligere været kendt under betegnelsen hustrubidrag. Denne betegnelse anvendes ikke officielt længere, da ægtefællebidrag også kan fastsættes, så kvinden betaler manden eller efter ægteskaber mellem to af samme køn, hvorfor den er misvisende.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Regler for ægtefællebidrag

I tilfælde af separation eller skilsmisse, kan ægtefællerne frivilligt indgå en aftale om, at en af ægtefællerne skal betale ægtefællebidrag til den anden ægtefælle. I forbindelse med denne aftale skal ægtefællerne også afgøre, hvor længe der skal betales ægtefællebidrag.

Hvis ikke ægtefællerne selv kan blive enige om, hvorvidt den ene skal betale ægtefællebidrag til den anden, vil en domstol kunne tage stilling til det. Ægtefællebidrag bliver bestemt ud fra en konkret vurdering fra retten. Der er en række forhold, ægtefællebidraget bestemmes ud fra:

1. Den ene ægtefælles behov for bidrag – herunder behov for støtte til uddannelse eller lignende
2. Den anden ægtefælles evne til at betale bidrag
3. Ægteskabets varighed, og hvorvidt de har børn sammen

For at afgøre, hvem der skal betale ægtefællebidrag, vil en domstol tage udgangspunkt i forskellen på ægtefællernes indkomst og fremtidige indkomst samt ægteskabets længden.

Satser for ægtefællebidrag

Hvem der skal bidrage og hvor længe, kan enten bestemmes af ægtefællerne eller af retten. Hvis ægtefællebidraget aftales mellem ægtefællerne, kan de også selv bestemme, hvad størrelsen på bidraget skal være. Det aftalte ægtefællebidrag vil dog senere kunne ændres eller ophæves af Familieretshuset. Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige, vil størrelsen af ægtefællebidraget fastsættes af Familieretshuset.

Hovedregel

Der findes ikke nogen faste satser for ægtefællebidrag, men det fastsættes ud fra de konkrete forhold, herunder ægtefællernes indkomst hver især og længde på ægteskab. Familieretshuset vil normalt beregne ægtefællebidraget til 20 pct. af forskellen på ægtefællernes indtægter. Hvis den ene ægtefælle ikke har noget arbejde eller kun har en lav indkomst, fastsætter Familieretshuset normalt dennes indtægt til 140.000 kr. om året, da der indregnes sociale ydelser.

Eksempel: Hanne og Peter skal skilles. Hanne har en månedlig indkomst på 24.000 kr., mens Peter tjener 34.000 kr. om måneden. Ægtefællebidraget til Hanne vil derfor normalt sættes til 2.000 kr. om måneden (20 pct. af forskellen på 10.000 kr.).

Undtagelser

Der er dog en række situationer, hvor Familieretshuset ikke bruger hovedreglen, men fastsætter ægtefællebidraget anderledes. Det vil blandt andet være i følgende tilfælde:

• Bagatelgrænse: 

  Hvis forskellen på ægtefællernes indkomst er lav, vil det medføre en bidragsstørrelse, der er så lille, at det ikke giver mening. Her vil ægtefællebidraget fastsættes til 0 kr.

• Bidragspligtig (den, der skal betale bidrag) har en lav indkomst:

  Hvis den bidragspligtige tjener mindre end ca. 320.000 kr. (2024) om året, vil ægtefællebidraget fastsættes til 0 kr. Hvis den bidragspligtige tjener mellem 320.000 og 340.000 kr. (2024) om året, vil der normalt blive fastsat et bidrag, der er mindre end 20 pct. af forskellen på ægtefællernes indkomst.

• Bidragsberettiget (den, der skal modtage bidrag) har en rimelig indtægt:

  Hvis den bidragsberettigede tjener mellem 330.000 og 370.000 kr. (2024), vil ægtefællebidrag fastsættes til 0 kr., medmindre den bidragspligtige har en meget høj indkomst.

• Bidraget udgør en stor del af udgiften for den bidragspligtige: 

  Hvis udgifter til ægtefællebidrag (og evt. børnebidrag) udgør mere end 33 pct. af den bidragspligtiges indkomst, vil ægtefællebidraget nedsættes, så det svarer til 20 pct. af den bidragspligtiges indkomst.

Hvor længe kan jeg få ægtefællebidrag?

Det er ægtefællerne eller retten, der bestemmer, hvor lang tid der skal betales ægtefællebidrag. Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige, er det retten, der skal fastsætte længden af bidragsperioden. Retten vil lægge vægt på mange af de samme forhold, som gør sig gældende, når der tages stilling til bidragspligten (som beskrevet ovenfor). Det normale er dog, at bidragspligten fastsættes til mellem 1 og 10 år, men i nogle tilfælde fastsættes der ingen tidsperiode og bidragspligten er ubegrænset.

Har I lavet en ægtepagt? Opret med Legal Desk i dag!

En separation eller skilsmisse kan blive yderligere kompliceret, hvis I ikke oprettede en ægtepagt, dengang I indgik ægteskab. Det betyder nemlig, at der ikke foreligger nogen juridisk plan for, hvordan jeres formuer skal fordeles ved separation eller skilsmisse.

Derfor anbefaler vi, at I sætter jer sammen og laver en ægtepagt inden, at I bliver separeret eller skilt, så I kan blive enige om, hvad der skal ske med jeres formuer. I kan nemt, hurtigt og billigt oprette jeres ægtepagt med Legal Desk, uanset om I ønsker fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.

Opret jeres ægtepagt online i dag – brug Legal Desk og spar 4.000 kr.