Legal Desk
93 87 78 89 Alle hverdage 9 - 17

Hvad er formuefællesskab?

Når du bliver gift, får dig og din ægtefælle automatisk formuefællesskab. Formuefællesskab er derfor et begreb, som alle ægtefæller bør kende. I denne artikel forklarer vi derfor, hvad formuefællesskab er, hvilke konsekvenser det har og hvilke muligheder, I har for at fravælge formuefællesskab.

Hvad er formuefællesskab?

Formuefællesskab, der også er kendt som fælleseje, er den automatiske “formueordning”, som gælder for ægtefæller efter lov om ægteskabets retsvirkninger. Formueordning er en samlet betegnelse for de regler, der gælder for ægtefællernes formue i ægteskabet og hvad der sker med denne fælles formue, hvis ægteskabet bliver opløst på grund af enten skilsmisse eller den ene ægtefælles død. Formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alting sammen, men derimod, at der skal ske ligedeling ved ægteskabets ophør. Dette vil blive forklaret nærmere nedenfor.

Hvordan får du formuefællesskab?

Formuefællesskabet opstår automatisk, når I bliver gift. Hvis I ikke ønsker formuefællesskab, kan dette kun undgås ved, at I opretter en ægtepagt om særeje. Du kan læse mere om dette i vores artikel om særeje.

Det er altså ikke tilstrækkeligt, at I er enige om, at I ikke ønsker formuefællesskab. Den eneste gyldige måde at fravige udgangspunktet om formuefællesskab er ved at få lavet en gyldig ægtepagt.

Hvilken betydning har formuefællesskab under ægteskabet?

Mange tror, at det at have formuefællesskab (fælleseje) betyder, at I som ægtefæller ejer alting sammen. Dette er dog ikke tilfældet. Som ægtefæller ejer I stadig alle de ting, I hver især bragte ind i ægteskabet (ejede inden I blev gift) samt hvad I hver især måtte erhverve efter I bliver gift. Dette bliver også kaldt for jeres bodel.

Hver ægtefælle kan derfor som udgangspunkt råde frit over sine ejendele (sin bodel). Det betyder, at I fortsat kan bestemme over jeres egne ting, og ikke behøver at spørge den anden ægtefælle om lov, hvis den ene for eksempel vil sælge en af ejendelene. Der er dog visse undtagelser i forhold til jeres fælles bolig og indbo, der i visse tilfælde ikke kan sælges uden den anden ægtefælles godkendelse. Herudover må man heller ikke råde over sin bodel på en måde, hvor det er til væsentlig skade for ægtefællen. Det kan for eksempel være, hvis du forærer størstedelen af dine ejendele væk.

Ligesom I hver især stadig ejer og kan råde over jeres egne ejendele, vil I også hæfte for jeres egen gæld. Det betyder, at hvis den ene ægtefælle skylder penge, kan dennes kreditorer ikke forlange, at den anden ægtefælle skal betale. Dette forudsætter naturligvis, at det rent faktisk kun er den ene ægtefælle, som har stiftet gælden. Hvis I har stiftet gæld sammen, som for eksempel et realkreditlån til den fælles bolig, kan banken som udgangspunkt kræve gælden betalt af jer begge.

Hvornår ophører formuefællesskabet?

Formuefællesskabet ophører, hvis I som ægtefæller vælger at gå fra hinanden, uanset om det er ved separation eller skilsmisse. Herudover bortfalder formuefællesskabet også, hvis den ene af jer afgår ved døden. Den efterlevende ægtefælle kan dog vælge ikke at lade formuefællesskabet ophøre, men derimod at sidde i et såkaldt uskiftet bo. Du kan læse mere om, hvad uskiftet bo er, og hvordan det virker, i vores artikel om uskiftet bo.

Hvad sker der, når formuefællesskabet ophører?

Hvis formuefællesskabet ophører, fordi I enten bliver separeret, skilt eller en af jer afgår ved døden, skal der ske en såkaldt bodeling.

Ved bodeling opgøres jeres fælles formue og fordeles mellem jer. Rent praktisk foregår en bodeling ved, at hver ægtefælles ejendele (aktiver) og gæld (passiver) opgøres. Herefter udregnes hver af ægtefællernes nettoformue ved at fratrække gælden fra ejendelene. Endelig udregnes summen af ægtefællernes formuer, og den samlede formue deles med halvdelen til hver. Hver af disse halvdele kaldes boslod.

Eksempel: Julie og Kenneth skal skilles og derfor skal der ske en bodeling. Dette ser således ud:

Bodeling NY 2017-06-23 at 13.24.24.png

Den samlede nettoformue udgør altså 990.000 kr. Det betyder, at Julie og Kenneth hver skal have halvdelen af de 990.000 kr. det vil sige 495.000 kr. hver. Kenneth skal derfor også betale Julie 295.000 kr., da hans nettoformue er større end Julies.

Bodeling betyder ikke, at alle tingene skal fordeles mellem jer. Da I hver især stadig ejer jeres egne ting, selvom I har formuefællesskab, kan I tage dem med jer ved en skilsmisse. Hvis en af jer har en større nettoformue end den anden, og derfor skal betale til den anden, vil denne forskel blive opgjort og betalt kontant. Ved bodeling skal man altså ikke give sine ejendele til den anden ægtefælle, men betale kontant, så nettoformuerne udlignes.

Hvad gør vi, hvis vi ikke vil have formuefællesskab?

Hvis I ikke ønsker formuefællesskab i jeres ægteskab, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Dette kan I gøre både før I bliver gift, eller I kan gøre det efter I er blevet gift. I kan vælge mellem en ægtepagt med fuldstændigt særeje eller en ægtepagt med kombinationssæreje, der er de mest udbredte ægtepagter.

Dokumenter Privat

Arv

Samliv & Børn

Fuldmagter

Lån & Gaver

Bolig

Dokumenter Erhverv

Stiftelse af Selskab

Administration af Selskab

Medarbejdere

Diverse aftaler