Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

23. november 2021

Sådan udfylder du genparten til testamente

I forbindelse med en notarpåtegning skal man udfylde en såkaldt genpart, kaldet “Genpart af en testamentarisk disposition eller tilkendegivelse om forældremyndighed”. Her guider vi dig i, hvordan du udfylder genparten til et testamente, trin for trin.

Hvad er en genpart til et testamente?

Blanketten kaldes en genpart og er kort fortalt en kopi af et testamente. Blanketten anvendes normalt som forside til et testamente. Du finde genparten på domstol.dk

Da genparten er en kopi af testamentet, er det vigtigt, at det, du oplyser i genparten stemmer overens med indholdet i testamentet. Hvis indholdet af testamentet og/eller genparten er uklart formuleret eller ikke stemmer overens, kan du risikere at få et andet resultat, end du havde ønsket. Det kan give problemer, da man i sagens natur sjældent kan søge afklaring hos personen, der har lavet testamentet, når testamentet skal bruges. 

Derfor er det vigtigt, at både testamente og genpart er formuleret så klart og tydeligt som muligt. Det vil skåne de efterladte for bekymringer og frustrationer, når den tid kommer. 

Sådan udfylder du blanketten

Først og fremmest kan blanketten udfyldes digitalt eller udskrives på almindeligt papir i A4-format. Man behøver altså ikke længere bruge såkaldt autoriseret genpartspapir.

Notarens felter

Genparten til et testamente bliver, ligesom testamentet, underskrevet eller vedstået af en notar, dvs. en tjenestemand, der bekræfter underskriften af testamentet. Den første række om referencenummer og dato skal du derfor undlade at udfylde, da notaren gør dette. 

Hvad er en notar og et notartestamente?

Opretterens felter

1. Navne og bopæl

Start med at angive dit efternavn og i næste felt eventuelt dit fødenavn, hvis de to adskiller sig. Dernæst skal du notere dit CPR-nummer. Derpå skal du notere alle dine fornavne, dvs. inklusive mellemnavne og i næste felt eventuelle tidligere fornavne, hvis de adskiller sig fra dine nuværende. Derefter skal du notere din bopæl. Dette skal både du, Opretteren, og din medopretter gøre (medopretteren udfylder felterne under).

2. Valg af testamentarisk disposition

Dernæst skal du sætte kryds i ét af de fire felter midt på blanketten, der angiver hhv. “Testamente eller kodicil”, “Testamente eller kodicil indeholdende en tilkendegivelse efter § 16 i forældreansvarsloven (børnetestamentarisk disposition)”, “Tilkendegivelse efter § 16 i forældreansvarsloven (børnetestamente)” og “Annullation”. Formularen kan altså både bruges til et testamente og et børnetestamente. Du bør blot undlade at udfylde felterne om børnetestamente (og angivelse af forældremyndighed), hvis du kun skal udfylde genparten til et testamente. Med kodicil menes et tillæg til et testamente.

3. Valg af successionsrækkefølge

Successionsrækkefølge betyder, at du som arvelader kan bestemme i hvilken rækkefølge (fri-)arven* efter dig skal fordeles blandt dine arvinger/legatarer. Eksempelvis kan du sikre dig, at dit barn prioriteres først (nr. 1) og således får arven, men at arven ved barnets død tildeles den næste i rækken (nr. 2). Den ene arving afløser altså den anden. Her skal du altså vælge, om du ønsker at benytte dig af successionsrækkefølge.

Arvinger har til forskel fra legatarer en ret til at arve fra arvelader. Arvingers arveret er knyttet til dødsboet, mens en legatar normalt ikke har medbestemmelse i boet.

Hvis du har krydset “ja” i valget om successionsrækkefølge, skal du prioritere dine arvinger/legatarer. Den prioriterede rækkefølge er afgørende for, om den enkelte arving får tildelt arv. Hvis du har krydset “nej” i valget om successionsrækkefølge, skal du blot undlade at udfylde felterne om en prioriteret rækkefølge.

*Bemærk, at successionsrækkefølgen alene kan bruges på den del af arven, der kaldes friarven - ikke tvangsarven. Friarven er den del af din formue, som du frit kan bestemme over. I forbindelse med fordelingen af arven efter dig, bør du derfor være opmærksom på tvangsarven, som betyder, at en fjerdedel af din formue samlet set skal gå til dine såkaldte livsarvinger, hvis du har nogen (dvs. ægtefælle og/eller dine børn).  

Læs mere om tvangsarv her

4. Oplysninger om tidligere testamentariske dispositioner

Dernæst skal du angive, hvis du tidligere har oprettet en af de fire testamentariske dispositioner og i så fald i hvilken by eller ved hvilken ret samt datoen herfor.

5. Underskrift

Endeligt skal både du, opretteren, og medopretteren underskrive blanketten.

 

Legal Desk i medierne

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder