Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

30. oktober 2023

Skiftefuldmagt

En skiftefuldmagt er en fuldmagt, som afgives af en arving i et dødsbo i forbindelse med dødsboskiftet. Skiftefuldmagten gives typisk til en advokat eller anden arving i dødsboet. Men i hvilke situationer er det relevant at afgive skiftefuldmagt? Få svar på alle dine spørgsmål vedrørende skiftefuldmagt her.

Hvad er en skiftefuldmagt?

En skiftefuldmagt er en fuldmagt, som bliver afgivet af en arving i et dødsbo til en anden person – typisk en advokat eller anden arving i boet. Dette sker almindeligvis som led i et dødsboskifte, som er en betegnelse for opgørelsen og afviklingen af dødsboet. Et dødsbo er en samlet betegnelse for de formuegenstande, som en afdød person har efterladt sig.

Når en person har skiftefuldmagt, kan vedkommende handle på en arvings vegne i de anliggender, der vedrører dødsboskiftet. Du kan afgive skiftefuldmagt ved at udfylde denne formular.

Fuldmagtsgiver og fuldmægtig

En skiftefuldmagt fungerer på mange måder som en almindelig fuldmagt. Det betyder, at der ved en skiftefuldmagt også vil være en fuldmagtsgiver og fuldmægtig. Fuldmagtsgiveren er den, der afgiver skiftefuldmagten til en anden. Fuldmægtigen er den, der modtager skiftefuldmagten og som i kraft heraf kan handle på vegne af fuldmagtsgiveren.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvornår afgiver man skiftefuldmagt?

Som tidligere nævnt kan der afgives skiftefuldmagt i forbindelse med et dødsboskifte. Hertil skal det dog bemærkes, at der som regel kun afgives skiftefuldmagt i forbindelse med privat skifte af dødsboer og ikke i forbindelse med offentligt skifte af dødsboer.

Det skyldes navnligt, at arvingernes rolle er mere tilbagetrukken ved et offentligt skifte, da bobestyreren her står for alt det praktiske arbejde vedrørende behandlingen af dødsboet. Modsætningsvist spiller arvingerne en større rolle ved et privat skifte, da det her er arvingerne, der står for håndteringen af dødsboskiftet.

Privat skifte

Ved privat skifte er det arvingerne selv, der sørger for behandlingen af dødsboet. For at behandlingen af dødsboet kan ske som privat skifte, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Alle arvingerne skal være enige om, at dødsboet skal behandles ved privat skifte.
  • Der skal være mindst én myndig og solvent arving i dødsboet – det vil sige, at vedkommende er over 18 år gammel og i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser.
  • Der skal udvælges en arving, som kan modtage henvendelser på vegne af dødsboet.
  • Den afdøde må ikke ved testamente have besluttet, at der ikke må ske privat skifte af dødsboet.
  • Gælden i dødsboet må ikke overstige formuen.

Selvom betingelserne er opfyldt, og arvingerne selv kan stå for behandlingen af dødsboet, vil de oftest søge professionel bistand hos en advokat ved privat skifte. Det skyldes, at det er en omfattende opgave at skulle sørge for den korrekte opgørelse og afvikling af et dødsbo uden professionel hjælp. Dette er grunden til, at advokater oftest optræder som fuldmægtige ved skiftefuldmagter.

Hvorfor afgive skiftefuldmagt?

Arvinger afgiver typisk skiftefuldmagt til en advokat eller anden arving i dødsboet for at lette forløbet med dødsboskiftet. Alle arvinger skal som udgangspunkt underskrive et dokument hver eneste gang, der bliver foretaget en væsentlig disposition i forbindelse med dødsboskiftet. Ved at en eller flere arvinger – eller eventuelt alle i fællesskab – giver skiftefuldmagt til en enkelt arving eller udefrakommende advokat, kan vedkommende underskrive på alles vegne og dermed lette forløbet.

Hertil skal det dog bemærkes, at skiftefuldmagten til hver en tid kan trækkes tilbage af fuldmagtsgiveren, såfremt det bliver nødvendigt.