Arbejdstidsloven

Hvad er arbejdstidsloven?

Arbejdstidsloven fastsætter nogle overordnede rammer for arbejdstid og overarbejde, herunder hvor længe du må arbejde i træk. Loven gælder for alle lønmodtagere. 

Størstedelen af reglerne om arbejdstid bliver dog fortsat reguleret i overenskomsterne, og arbejdsgiver har derudover i vid udstrækning ret til at lægge arbejdstiden inden for de rammer, der er fastsat af overenskomsten.

Se, hvordan Legal Desk fungerer. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvad er maksimal arbejdstid i Danmark?

I praksis er 37 timer om ugen det almindelige gennemsnit for en arbejdsuge, men der er ikke noget til hinder for, at din arbejdsgiver fastlægger en længere eller kortere gennemsnitlig arbejdsuge. 

Arbejdstidsloven fastslår dog, at man i gennemsnit maksimalt må arbejde 48 timer om ugen over en periode på fire måneder. Dette omfatter også overarbejde af midlertidig karakter. Da der er tale om et gennemsnit beregnet over fire måneder, må man gerne arbejde i mere end 48 timer om ugen over en kortere periode, hvis man arbejder tilsvarende mindre i en anden periode.

Hvis du eksempelvis arbejder 52 timer i den ene uge, skal du altså samlet set have arbejdet fire timer mindre i en anden del af perioden på de fire måneder, så du ikke når over gennemsnittet på 48 timer. Det er din arbejdsgivers pligt at sikre, at den ydre grænse ikke overskrides. 

Fravigelse af reglerne for den maksimale arbejdstid

Folketinget vedtog den 23. januar 2024 ændringer i arbejdstidsloven, der træder i kraft den 1. juli 2024. Ændringerne giver mulighed for at fravige regler om den maksimale ugentlige arbejdstid, så længe det er tilladt i en kollektiv overenskomst. 

Dette omfatter en ny undtagelse for samfundskritiske funktioner, såsom læger, brandmænd og ambulanceførere, hvor arbejdstiden kan udvides til op til 60 timer om ugen i en fire-måneders periode. Der er mulighed for ekstra fleksibilitet gennem overenskomster og lokalaftaler. Som medarbejder skal du give aktivt samtykke til fravigelsen, og du kan tilbagekalde samtykket med rimelig varsel.

Regler for hvileperiode, fridøgn og pauser

Du har ret til at have fri mellem dine arbejdsdage. Af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager skal du have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Samtidig skal der være mindst et ugentligt fridøgn i umiddelbar tilknytning til en daglig hvileperiode. Hvileperioden kan nedsættes til otte timer på enkelte områder, hvor forholdene gør det nødvendigt. Det gælder eksempelvis for læger og sygeplejersker. Men ellers er udgangspunktet, at du har ret til 11 timers hvile i træk.

Pauser er også en væsentlig del af din arbejdstid. Alle, der har en daglig arbejdstid på over seks timer, har ret til en pause undervejs, eksempelvis en frokostpause. Reglerne for pauser varierer afhængigt af overenskomster eller ansættelsesvilkår. Hvis du ikke er under en overenskomst, skal pausen være tilstrækkelig til dens formål. Din arbejdsgiver bestemmer normalt pausetidspunktet, og betaling afhænger af dine kontraktvilkår, hvis der ikke er aftalt andet. Hvis du får løn under pausen, kan din arbejdsgiver bede dig om at udføre opgaver i denne periode.

Hvornår på dagen skal arbejdet ligge?

Hvis du er omfattet af en overenskomst, fastsætter den normalt en ramme for arbejdstidens placering, eksempelvis hverdage mellem kl. 06 og 18. Herefter kan din arbejdsgiver lægge arbejdstiden og pauser inden for dette tidsrum.

Din arbejdsgiver har vide rammer, og du forventes som lønmodtager at tilpasse dig din arbejdsgivers behov. Eksempelvis vil det ofte være hensigtsmæssigt, at de medarbejdere, der indgår i et tæt samarbejde, møder ind og går igen på nogenlunde samme tidspunkt. 

Hvilke regler gælder for overarbejde?

Overarbejde vil ofte være arbejde ud over det almindelige gennemsnit på en uge, som typisk er fastsat til 37 timer. Det kan dog også være arbejde uden for den almindelige arbejdstid, der som nævnt eksempelvis kan ligge mellem kl. 06 og 18 på hverdage. De nærmere regler om overarbejde vil ofte fremgå af den overenskomst, du eventuelt er dækket af, eller af en individuel aftale mellem dig og din arbejdsgiver. Overarbejde kan eksempelvis være en del af den sædvanlige løn. 

Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt varsle overarbejde, som ikke må være systematisk, men skal være af midlertidig karakter og driftsmæssigt begrundet. Hvis du er dækket af en overenskomst, vil det ofte fremgå, at overarbejde skal aflønnes særskilt gennem afspadsering eller løn. 

Må jeg sige nej til overarbejde?

Du må som udgangspunkt ikke afvise at arbejde over, hvis din arbejdsgiver beder dig om det. Bliver du bedt om at arbejde over uden varsel, og kan du ikke finde pasning til mindre børn, må du dog gerne sige nej. Du må også sige nej, hvis overarbejdet betyder, at arbejdstidslovens regler for arbejdstid bliver brudt.

Weekend- og skifteholdsarbejde

Arbejde på “skæve tidspunkter”, eksempelvis weekend- og skifteholdsarbejde, vil ofte være reguleret i de kollektive overenskomster, som du eventuelt er omfattet af. Reglerne er lavet for at begrænse din arbejdsgivers mulighed for at lægge timer på skæve tidspunkter og for i nogen grad at sikre særlige tillæg for arbejdet. 

Med skifteholdsarbejde menes, at døgnet er opdelt i forskellige perioder, der er afgrænset af de skift, som medarbejderne laver imellem sig. Hvis du eksempelvis inddeler døgnet i otte timers arbejde ad gangen, vil der i alt være tre skift mellem medarbejderne.

Hvornår er man egentlig på arbejde?

I nogle ansættelsesforhold kan medarbejderen være forpligtet til at stå til rådighed på eller uden for arbejdsstedet. Der er dog tale om en klar skelnen mellem, om du bliver anset som værende på arbejde eller ej.

Hvis du står til rådighed på selve arbejdsstedet, er der tale om reel arbejdstid og ikke en såkaldt hvileperiode eller et fridøgn. Sidder du derimod derhjemme, hvor du er til rådighed undervejs, bliver det betragtet som en hvileperiode, indtil du bliver kaldt på vagt.

Er du i tvivl om, hvorvidt du som medarbejder er omfattet af en overenskomst? Læs mere om overenskomster her.