CISG

Hvad er CISG?

CISG, der også kendes som De Forenede Nationers konvention om aftaler om international køb, er en aftale udarbejdet af FN’s Kommission for International Handelsret. Aftalen går kort sagt ud på, at de af FN’s medlemslande, der tilslutter sig CISG, skal indføre nye regler for, hvordan de indgår og opfylder aftaler om handel med løsøre over landegrænser.

Hvornår anvendes CISG?

Der er flere betingelser, der skal være opfyldt, før CISG-reglerne gælder. Disse er følgende:

1. Den første betingelse er, at CISG kun gælder ved handel på tværs af landegrænser. Det betyder, at du og den anden part, skal have jeres respektive forretningssted i forskellige lande. Handel på tværs af nordiske lande er dog ikke underlagt CISG.

2. Den anden betingelse er, at det skal være et køb mellem to erhvervsdrivende. CISG gælder ikke ved forbrugerkøb. 

3. Den tredje betingelse er, at det skal være et løsørekøb. Det er et løsørekøb, når det drejer sig om en overdragelse af en genstand mod penge.

CISG er dog deklaratorisk, hvilket vil sige, at parterne også kan aftale, at CISG skal gælde, selvom betingelserne ikke er opfyldt. Omvendt, kan det ligeledes aftales, at CISG ikke skal gælde, selvom betingelserne for anvendelse er opfyldt. CISG er således valgfrit, og noget parterne bør tage stilling til i kontrakten.

Aftaler parterne, at dansk ret skal gælde, er det dog ikke ensbetydende med, at CISG fravælges, da CISG er indlemmet i dansk lovgivning. Hvis CISG skal fravælges, bør det derfor fremgå klart og tydeligt for den givne aftale. Derfor er det også vigtigt, at du tager stilling til, om du ønsker, at CISG-reglerne eller dansk købelov skal gælde, før du underskriver en kontrakt, da dette altid bør fremgå af kontrakten.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvad regulerer CISG?

CISG gælder udelukkende for løsørekøb. Løsøre defineres generelt som løs ejendom, altså det modsatte af fast ejendom. Mængden af mulige handelsvarer, der falder under definitionen “løsøre”, er uendelig og omfatter alt fra maskiner til tøjvarer. Eksempler på almindeligt kendte løsørevarer, der handles internationalt, omfatter også færdigvarer til videresalg som tasker, elektronik og biler, halvfabrikata som stål eller visse fødevarer og rene råvarer som træ eller malm.

CISG anvendes kun ved konflikter, der omhandler et problem, som er adresseret i CISG. Overordnet set regulerer CISG kun, når det gælder spørgsmål vedrørende indgåelse af aftaler samt de rettigheder og pligter, der påhviler køber og sælger som følge af denne aftale. 

Der er ingen formkrav i CISG, dog gælder der en undtagelse i forhold til landespecifikke formkrav. CISG er, som tidligere nævnt, en aftale mellem FN’s medlemslande, og alle, der har tilsluttet sig CISG, har mulighed for at tage forbehold mod anvendelsen af visse regler – det skal blot indskrives i kontrakten

Områder, hvor CISG afviger fra dansk købelov

• I CISG er der ingen forskel på om varerne er specialfremstillet eller standard.

• I forhold til reklamation, skal der ved anvendelse af CISG reklameres inden for rimelig tid, hvor købeloven som hovedregel kræver straks-reklamation. Husk købelovens regler inden for erhvervsdrivende handel afviger fra handel indgået med forbruger. CISG bruges kun til erhvervsdrivende forhold, hvor købeloven gælder for både forbrugere og erhvervsdrivende. Købelovens regler er dog generelt strengere for erhvervsdrivende. Det skyldes, at forbrugere ses som den svage part i en handel.

• Fordringshavermora er ved anvendelse af CISG en misligholdelse af kontrakten og betragtes derfor som et kontraktbrud. Fordringshavermora er, når sælger f.eks. ikke kan levere en vare på grund af købers forhold, såsom de ikke afhenter varen på det aftalte tidspunkt.

Parternes forpligtelser i CISG

Sælgers forpligtelser

Sælger er overordnet set forpligtet til at levere den rette vare i rette tid, på rette sted, i rette kvalitet og i rette kvantitet. Følgende betragtes som en misligholdelse af sælgers pligter:

• Forsinkelser – Når varen ikke leveres til den aftalte tid og på det aftalte sted.

• Leveringstid – Hvis den aftalte leveringstid ikke overholdes. Har I aftalt et tidsrum, kan sælger frit vælge leveringstidspunktet inde for dette.

• Leveringsstedet – Levering sker som udgangspunkt på sælgers forretningssted. Ved forsendelse sker levering, når varen overgives til den første transportør. Hvis andet er angivet i aftalen omkring leveringssted, skal der tages udgangspunkt i dette.

• Mangler – Hvis mangler forekommer, har køberen undersøgelsespligt. Det betyder, at køberen skal undersøge varen, så hurtigt som muligt. Der skal reklameres inden for rimelig tid, hvilket ligesom ved købeloven er inden for 2 år fra overgivelsen af salgsgenstanden.

• Betaling – Sælger er ikke forpligtet til at levere varen, hvis der ikke er modtaget betaling. Dette er dog ikke gældende, hvis I har aftalt, at køber må købe på kredit.

Købers forpligtelser

Købers forpligtelser er væsentligt mere overskuelige og kan opsummeres med, at køber skal betale den rette købesum i rette tid, på rette sted og herefter sørge for at tage imod varen, når den leveres på rette sted og tid.