Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Fremtidsfuldmagt
dit dokument oprettes ...
10
Det tager 10 i reelt tidsforbrug

Sådan underskrives fremtidsfuldmagter foran en notar

Når din fremtidsfuldmagt er blevet registreret i fremtidsfuldmagtsregisteret, skal den underskrives foran en notar for at blive gyldig. I denne vejledning forklarer vi, hvordan dette foregår. Du kan også oprette din fremtidsfuldmagt gennem Legal Desk nemt og hurtigt.

Hos LegalDesk

Pris: 199,-

Inkl. moms

Traditionel advokat

Spar 4.000,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 min.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en notar?

En notar er en person, der er ansat ved domstolene og kan bekræfte gyldigheden af en underskrift. Når fremtidsfuldmagter skal underskrives foran en notar, er det for at sikre, at fuldmagtsgiveren er fornuftsmæssigt i stand til at oprette og forstå omfanget af fremtidsfuldmagten og at vedkommende gør dette frivilligt. Fremtidsfuldmagten skal derfor underskrives foran en notar for at blive gyldig og dermed kunne træde i kraft på et eventuelt senere tidspunkt.

Opret din fremtidsfuldmagt gennem Legal Desk her

Hvordan underskriver jeg foran en notar?

Når du har udarbejdet din fremtidsfuldmagt, og den er registreret i fremtidsfuldmagtsregisteret, skal du underskrive den på tinglysning.dk med dit MitID. Derefter skal du henvende dig til den byret, der ligger tættest på din bopæl. Du skal bestille en tid til at møde op hos en notar for at underskrive fremtidsfuldmagten. Det er også muligt at få en notar til at møde op på din hjemmeadresse eller hospitalet, hvis du ikke selv har mulighed for at møde op fysisk i byretten. På Domstolsstyrelsens hjemmeside kan du finde en oversigt over alle byretter i landet og dermed finde den byret, du skal kontakte. Hvis du ikke kan betjene digitale systemer eller ikke har et MitID, kan du blive fritaget for at underskrive din fremtidsfuldmagt med MitID og i stedet få lov at underskrive en papirbaseret version hos Familieretshuset.

Rent praktisk skal du medbringe dit sagsnummer til din fremtidsfuldmagt. Dit sagsnummer er dit (fuldmagtsgivers) navn, som du har oplyst, da du lavede din fremtidsfuldmagt gennem Legal Desk. Derudover skal du medbringe legitimation med billede, som eksempelvis dit pas eller kørekort. Når du kommer ind til notaren, vil notaren sikre sig din identitet og spørge, om du vedkender dig fremtidsfuldmagten. Notaren vil notere, hvem der deltog i notarforretningen og lave en digital påtegning af fremtidsfuldmagten på tinglysning.dk. På den måde kan Familieretshuset se, at fremtidsfuldmagten er gyldig og dermed sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis dette bliver aktuelt i fremtiden. Inden du forlader retten, skal du betale 300 kr. i retsafgift per fremtidsfuldmagt. Denne afgift skal man altid betale, når man skal underskrive et dokument foran en notar, uanset om dokumentet er udarbejdet gennem Legal Desk eller en given advokat. Det er en god idé at medbringe beløbet i kontanter, da nogle byretter ikke tager imod dankort.

Hvornår skal fremtidsfuldmagten underskrives?

Du skal underskrive fremtidsfuldmagten foran en notar senest seks måneder efter, at du har registreret den i fremtidsfuldmagtsregisteret. Hvis der går mere end seks måneder, bliver den slettet i systemet og skal oprettes på ny. Selvom du kan vente op til seks måneder, er det dog en god idé at få det gjort forholdsvis hurtigt efter registreringen, da det er en betingelse, at underskriften skal ske, mens du som fuldmagtsgiver har evne til at handle fornuftmæssigt.

Lav din fremtidsfuldmagt med Legal Desk

Du kan med Legal Desk gå i gang med din fremtidsfuldmagt med det samme – det er nemt, hurtigt og markant billigere end advokatprisen. Vores dokumenter er altid 100 % juridisk gyldigt.

Tryk 'Lav fremtidsfuldmagt' i bunden af siden, og så er du i gang med vores online formular. I formularen guider vi dig sikkert igennem oprettelsesprocessen, så du ender med en fremtidsfuldmagt, der afspejler alle dine behov og ønsker.

Fremtidsfuldmagt

Vi laver +2.500 fremtidsfuldmagter pr. år og vi kan også hjælpe dig

Udfyld og modtag straks

Skræddersyet til dine behov

Vi kan hjælpe med registrering

230.000 tilfredse kunder

Vi hjælper dig hele vejen

100% tilfredshedsgaranti

Kun 199,-

Inkl. moms

Lav fremtidsfuldmagt

Spar 4.000,- ift. traditionel advokat