Telefonsupport har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten har åbent 9:00 -16.30. Fredag kl. 9.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. december 2022

Fødselsattest

Fødselsattesten er i dag blevet erstattet af det, der kaldes personattesten. Du kan nemt bestille både personattest og dåbsattest online gennem borger.dk.

Der kan være flere grunde til, at man indhenter attester såsom person- og dåbsattester fra det offentlige. Det kan eksempelvis være relevant ved navneændring, ved dødsfald eller i forbindelse med, at et nyt liv kommer til verden.

Hvad er en fødselsattest?

Fødselsattesten er i dag blevet erstattet af det, der kaldes personattesten. Personattesten er en attest, hvor de civile oplysninger, som er registreret på en borger fremgår.

Oplysningerne er registreret under Personregistret og Det Centrale Personregister (CPR-registret). Når et barn bliver født, skal myndighederne have besked om fødslen indenfor 14 dage, og barnet får et CPR-nummer. Personattesten er dokumentation for, at fødslen har fundet sted.

En personattest indeholder flere oplysninger i takt med registreringer på borgeren. Derfor har en ældre borger typisk flere oplysninger i sin personattest end en nyfødt, hvor attesten kun indeholder forældres navn og oplysninger om fødsel.

Sådan virker Legal Desk

Hvem kan bestille attesten?

Du kan bestille din attest, hvis du enten er fødselsregistreret i Danmark, er registreret på baggrund af en international fremmedadoption, eller hvis du har foretaget en registrering i forbindelse med navneændring efter 1. april 2006.

Forskel på fødsels-/dåbsattest og personattest

Til forskel for personattesten, forudsætter den såkaldte fødsels- og dåbsattesten, at du er blevet døbt i den danske folkekirke. Sagt på en anden måde, er personattesten knyttet til det offentlige, mens fødsels- og dåbsattesten er knyttet til folkekirken. Dokumentet bevidner en persons fødsel og dåb og indeholder oplysninger som navn og fødselsregistreringssted.

Sådan får du adgang til attesterne:

  1. Du kan vælge at bestille din attest online på borger.dk. Her skal du bruge NemID til at logge ind. Du kan enten vælge at modtage attesten på papir via brevforsendelse eller digitalt på e-Boks.

  2. Du kan også vælge at få din attest ved personlig henvendelse på et kirkekontor i dit bopælssogn. Her skal du medbringe gyldig billedlegitimation. På Sogneportalen kan du finde adressen på dit bopælssogn.