Legal Desk
93 87 78 89 Alle hverdage 9 - 17

Vejledning til tinglysning af ægtepagt med fuldmagt

Alle typer af ægtepagter skal tinglyses for at blive gyldige. Hvis den ene ægtefælle ikke har CPR-nummer og NemID, skal ægtepagten tinglyses ved hjælp af tinglysningsfuldmagt. Vi vejleder her i, hvordan du tinglyser med fuldmagt.

Gør jeres ægtepagt gyldig

Når I har lavet jeres ægtepagt, skal den registreres i domstolens tinglysningssystem - uanset hvilken type ægtepagt I har valgt. Registreringen er det, der kaldes tinglysning. Denne vejledning kan bruges, hvis den ene ægtefælle ikke er dansker og derfor ikke har dansk CPR-nummer og NemID. Hvis begge ægtefæller har NemID, skal du bruge vores vejledning for danske ægtefæller

1. Lav jeres ægtepagt med Legal Desk

Først skal I lave jeres ægtepagt med Legal Desk. Hvis en af ægtefællerne ikke er dansk, anbefaler vi, at I bruger vores ægtepagt med engelsk oversættelse.

2. Lav og indsend tinglysningsfuldmagt

Når I har lavet ægtepagten, skal I lave en tinglysningsfuldmagt, hvor I giver en person med dansk CPR-nummer og NemID ret til at tinglyse på vegne af ægtefællen uden CPR-nummer og NemID. Du skal være opmærksom på, at det ikke kan være den danske ægtefælle, der gives fuldmagt til. Du kan læse mere om og downloade en gratis tinglysningsfuldmagt her.

3. Start anmeldelse

Når du har modtaget bekræftelse fra Tinglysningsretten på, at de har registreret tinglysningsfuldmagten i deres system, skal du gå ind på www.tinglysning.dk og trykke på “Tinglysning mv.” 

Vælg tinglysning mv.

4. Log ind med NemID

Du skal logge ind med dit NemID eller Digital Signatur for at få adgang til Tinglysningsrettens IT-system.

Log på med Nem-ID 

5. Ny anmeldelse

Derefter skal du trykke på fanen “Ny anmeldelse” for at komme i gang med tinglysningen af din ægtepagt.

Tryk på ny anmeldelse

6. Vælg tinglysning af ægtepagt

Under “Personbogen” skal du klikke du på menuen “Dokumenttype” og vælge "Tinglysning Ægtepagt". Klik dernæst på knappen "OK".

Vælg personbogen

7. Anmelders oplysninger

Her skal anmelderen oplyses. Det vil sige den person, der indberetter ægtepagten til tinglysning. Anmelderen er den ægtefælle, der har dansk CPR-nummer og NemID. Klik derefter på knappen “Næste".

Vælg personbogen

8. Ægtepagtens parter

Her skal ægtefællerne oplyses. Når der tinglyses med fuldmagt, er det kun den ægtefælle, der har CPR-nummer og NemID, der skal oplyses her. Du skal oplyse navn og CPR-nummer for den danske ægtefælle og klik dernæst på "Søg".

Find parterne til tinglysningen

Fordi du kun skal oplyse ægtefællen, der har CPR-nummer og NemID, er det kun den danske ægtefælle, der vil fremgå af boksen “Person(er)”. Tryk derefter på “Næste”.

Søg på parterne til tinglysningen

9. Indsæt ægtepagten

Teksten fra jeres ægtepagt skal indsættes som led i tinglysningen. Start med at klikke på "Tilføj" for at indsætte jeres ægtepagt i tekstfeltet.

Tilfoj/ret ægtepagt

Dernæst skal du indsætte overskrift og tekst fra din ægtepagt. Du kan finde en kopierbar version af jeres ægtepagt fra Legal Desk ved at følge det link, der findes i jeres følgebrev. Hvis det er en ægtepagt med engelsk oversættelse, er det vigtigt, at den danske version indsættes, da det er den eneste version, som Tinglysningsretten tager stilling til (I må gerne indsætte den engelske version også).

NB! Hvis de sidste fire cifre i CPR-nummeret fremgår, er det vigtigt, at I husker at erstatte dem med “XXXX”, da ægtepagten bliver offentligt tilgængelig.

10. Gem dine tilføjelser

Når du har indsat teksten, skal du klikke på "Gem".

Tilfoj/ret ægtepagt

Når du har gemt dine tilføjelser, skal du dernæst klikke på “Tilbage”.

Tryk på tilbage

11. Tjek indholdet og indsæt dato

Kontrollér, at teksten er korrekt (og den danske version fremgår) og indsæt "Dato for afgørelse". Det er den dato, hvor I underskrev den fysiske kopi af jeres ægtepagt. Klik herefter på "Næste".

Vælg dato for afgørelse

12. Øvrige oplysninger

Under “Øvrige oplysninger” skal du uploade dokumentation for den udenlandske ægtefælle. En kopi af ægtefællens pas er det mest normale at bruge.

  1. Sæt flueben ved “Der refereres til dokumentation indlagt i Tinglysningsrettens bilagsbank.”

  2. Klik på knappen “Upload ny bilagsreference”

    Her skal du vælge den fil, der indeholder dokumentationen, f.eks. kopien af ægtefællens pas (du skal være opmærksom på, at det kun kan være i filformaterne; PDF, JPG, XML og GML og ikke være over 4MB). Herudover skal du være opmærksom på, at kopien ikke må indeholde ID-nummer eller lignende (udenlandsk CPR-nummer), hvorfor I skal dække dette med papir eller lignende.

Indtast øvrige oplysninger

3. Under feltet “Beskrivelse” skal du beskrive filen, f.eks. “Paskopi”

4. Endelig skal du trykke på knappen “Upload bilag” hvorefter du kommer tilbage til det oprindelige vindue

Upload paskopi

5. Under “Referencetype” skal der stå “80 Andet”

Tryk på knappen “Tilføj bilagsreference”, hvorefter der vil komme en boks frem med angivelse af bilaget. Kontrollér, at det er den korrekte fil, der er uploadet og med en korrekt beskrivelse. Derefter skal du trykke på “Næste”.

Godkend og tryk på næste

13. Erklæringer (fuldmagtsordning)

Da I er ved at tinglyse med fuldmagt, skal du nu trykke på knappen “Tilføj” ud for “T43 Fuldmagtsordning”. Når du har valgt erklæringen, vil den fremgå under “Valgte erklæringer”.

Erklæringer

Tryk herefter på “Næste”. 

Erklæringer

14. Beregnet tinglysningsafgift

Tinglysning af ægtepagter er forbundet med en afgift til det offentlige. Systemet beregner selv tinglysningsafgiften. Den korrekte tinglysningsafgift for ægtepagter er 1.660 kr. Når beløbet fremkommer, skal du blot klikke på "Næste".

Erklæringer

15. Andre roller

Du skal nu give oplysninger om den udenlandske ægtefælle. Under menuen “Andre Roller” skal du vælge “Disponent”. Nedenunder udfylder du navn og adresse for den udenlandske ægtefælle. Hvis den udenlandske ægtefælles folkeregisteradresse stadig er i udlandet, skal dette markeres under “Adresse i udlandet”.

Tryk dernæst på knappen “Tilføj”, hvorefter den udenlandske ægtefælle vil komme frem i boksen “Andre roller” sammen med den danske ægtefælle.

Andre roller

Når begge ægtefæller fremkommer under “Andre roller” skal du trykke på “Næste”.

Andre roller

16. Underskriftsmetode

Ægtepagten skal nu underskrives af henholdsvis den danske ægtefælle og den person, der er udstedt tinglysningsfuldmagt til (personen, der underskriver på vegne af den udenlandske ægtefælle).

  1. Ud for den danske ægtefælles navn, skal du markere knappen “Underskriftsmappe”.

  2. Ud for den udenlandske ægtefælles navn, skal du markere knappen “Fuldmagt”.

  3. Derefter skal CPR-nummeret for den person, der er givet fuldmagt til indsættes i feltet “CPR-nummer” under “Angiv CVR-nr. eller CPR-nr. for modtager af fuldmagt”. Når det er gjort, skal du trykke på knappen “Vælg” ud for CPR-nummeret.

Dernæst skal du trykke på knappen “Til underskrift”.

Andre roller

17. Anmeldelsen afsendes, men skal underskrives

Anmeldelsen om tinglysning vil herefter være afsendt. Du er dog ikke færdig endnu, da ægtepagten skal underskrives af den danske ægtefælle og fuldmagtshaveren for at være gyldig. Klik derfor på "Underskriv dokument".

Ægtepagten er sendt til underskriftsmappen

18. Underskriftsmappen

Du finder din ægtepagt ved at klikke på fanebladet "Dokumenter, der kan underskrives".

Når du har fundet ægtepagten, skal du klikke på knappen "Underskriv" for at underskrive dokumentet.

Tryk på underskriv

For at underskrive ægtepagten, skal du bruge dit NemID.

Underskriv med Nem-ID

Når den danske ægtefælle har underskrevet ægtepagten, skal der logges ud af systemet.

Bekræftelse af underskrift

19. Fuldmagtshaver underskriver

Herefter skal fuldmagtshaveren logge ind for at underskrive på vegne af den udenlandske ægtefælle. Fuldmagtshaver skal derfor logge ind på www.tinglysning.dk med sit eget NemID.

Når du, fuldmagtshaveren, er logget ind, skal du klikke  på “Underskriv dokument” i menuen.

Gå til underskriftsmappe

Herefter skal du klikke på fanen “Dokumenter, der kan underskrives”, hvor det kontrolleres, at det er det rigtige dokument, der ligger i mappen. Tryk herefter på knappen “Underskriv” ud for ægtepagten. og underskriv herefter med NemID. Som fuldmagtshaver skal du herefter blot logge ud af systemet.

Bekræftelse af underskrift

20. Anmeld ægtepagten

Nu skal den danske ægtefælle (anmelderen) logge på systemet igen med sit eget NemID. Når du, anmelder, er logget på, skal du klikke på “Underskriv dokument”.

Gå til underskriftsmappe

Vælg fanen “Dokumenter, der kan anmeldes” og klik så på knappen “Anmeld”.

Tryk på anmeld dokument

Du kan nu se dokumentet og om begge parter (den danske ægtefælle og den udenlandske ægtefælle via fuldmagten) har underskrevet ægtepagten digitalt. Tryk dernæst på knappen “Anmeld”.

Anmeld ægtepagten

Anmelderen bliver herefter bedt om at underskrive med sit NemID.

Anmeld ægtepagten

21. Betal tinglysningsafgiften

Når dette er gjort, skal tinglysningsafgiften betales. Kontrollér, at anmelders, din,  e-mail er korrekt angivet og tryk på knappen “Betal”.

Anmeld ægtepagten

Du vil herefter blive bedt om at oplyse, hvilket betalingskort du vil bruge for at betale tinglysningsafgiften. Beløbet bliver ikke trukket før tinglysningen er succesfuldt gennemført. Du kommer altså ikke til at betale noget, hvis tinglysningen af en eller anden grund ikke bliver godkendt.

Vælg korttype

Når du har indtastet dine kortoplysninger, vil du modtage bekræftelse fra tinglysningen og kan endeligt sende anmeldelsen til tinglysning.

Send anmeldelse til tinglysning

Når du har anmeldt ægtepagten til tinglysning, vil du modtage en bekræftelse på anmeldelsen.

Ægtepagten er sendt til tinglysning

22. Anmeldelse af ægtepagten til tinglysning er afsluttet

Det tager typisk 2 - 3 uger før tinglysningen er færdigbehandlet af tinglysningsretten. Når tinglysningen er afsluttet, vil anmelderen modtage en e-mail fra tinglysningsretten, der bekræfter dette.

Hvis du har nogen spørgsmål til denne vejledning eller andre problemstillinger, er du meget velkommen til at ringe på +45 9387 7889, skrive til os på info@legaldesk.dk eller benytte chatten, som du finder i nederste højre hjørne af skærmen.

Dokumenter Privat

Arv

Samliv & Børn

Fuldmagter

Lån & Gaver

Bolig

Dokumenter Erhverv

Stiftelse af Selskab

Administration af Selskab

Medarbejdere

Diverse aftaler