02. maj 2024
For at skabe et mere røgfrit miljø i Danmark, er reglerne om rygning på arbejdspladser blevet skærpet. Det er således et krav for alle virksomheder i Danmark, at de udarbejder en rygepolitik, der tager stilling til rygning på arbejdspladsen. Vi giver dig her svar på, hvad en sådan rygepolitik skal indeholde.
Det er lovpligtigt i Danmark, at alle virksomheder skal udarbejde en intern rygepolitik, der skal tage stilling til rygning på arbejdspladsen. Det fremgår af rygeloven. For at en rygepolitik kan anses som værende tilstrækkelig i lovens forstand, skal følgende krav være opfyldt:
I forhold til punkt 4, skal det præciseres, hvorvidt der er tale om rygerum, rygekabiner og/eller køretøjer, hvor der kun arbejder én person ad gangen. Det er et krav, at der skal opsættes rygerum eller rygekabiner, hvis rygning på selve arbejdspladsen skal tillades. Disse rygerum eller rygekabiner skal være udstyret med informationer om, at rygning er sundhedsskadeligt.
En overtrædelse af den interne rygepolitik, vil i første omgang typisk medføre en påtale til medarbejderen. Hvis den samme medarbejder gentagne gange overtræder reglerne, kan en virksomhed lovligt og legitimt bortvise medarbejderen fra arbejdspladsen.
Virksomheder har et stort frirum til at bestemme reglerne vedrørende rygning på arbejdspladsen. Hovedreglen på danske arbejdspladser er, at rygning ikke er tilladt, medmindre der er opsat rygerum eller kabiner specifikt til dette formål. Uanset hvad, er rygning indendørs ikke tilladt.
Begrundelsen for det store frirum er primært, at ingen medarbejdere ufrivilligt skal udsættes for passiv rygning. Samtidig kan et rygeforbud også værne om en virksomheds omdømme, hvis den ønsker at fremstå som en sund og miljøbevidst virksomhed. Det kan eksempelvis få nogle virksomheder til at beslutte, at hele arbejdspladsens areal – også udendørs – skal være røgfrit.
Arbejdstilsynet foretager jævnligt tilsyn hos diverse arbejdspladser for at sikre, at virksomhederne overholder reglerne omkring rygning og rygepolitik. Møder Arbejdstilsynet op på din arbejdsplads, kan du forvente spørgsmål angående, hvorvidt I tillader rygning på arbejdspladsen, hvor rygning er tilladt, om der er opsat rygerum eller kabiner samt hvorvidt der er udarbejdet en rygepolitik. Manglende overholdelse af reglerne kan medføre bøder til virksomheden.
OBS. Du skal ikke foretage dig noget for at få virksomhedstjekket. Det sker automatisk, når du køber et erhvervsprodukt hos Legal Desk.