Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

24. januar 2023

Hvordan udbetaler man penge fra sit selskab?

Formålet med et selskab er at tjene penge, men hvordan kan du som ejer udbetale penge fra dit selskab til dig selv? I denne artikel forklarer vi, hvordan du kan udbetale penge fra dit selskab til dig selv samtidigt med, at du overholder loven.

Kan jeg bare udbetale fra mit selskab?

Hvis du har et selskab, såsom iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab, skal selskabets økonomi holdes helt separat fra din personlige økonomi, uanset om du er den eneste ejer af selskabet. Du kan derfor ikke bare overføre penge fra dit selskabs konto til din private konto. Der er generelt to måder, du kan modtage penge fra dit selskab på: som løn eller udbytte.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Udbetaling fra selskab som løn

Hvis man som ejer også arbejder i sit selskab, foregår udbetalinger som oftest i form af løn. Dette forudsætter, at du er ansat i dit selskab som enten direktør eller medarbejder. Du skal være opmærksom på, at der altid skal være en direktør i selskabet, men at denne ikke nødvendigvis behøver løn. Derfor vil det ofte være ejeren, der optræder som direktør. Uanset om du er direktør eller medarbejder i dit selskab, skal der laves en direktørkontrakt eller en ansættelseskontrakt, så der både er dokumentation og ansættelsesbevisloven overholdes.

Herudover skal du huske, at der skal betales ATP-bidrag og skat af den løn, som selskabet udbetaler til dig, hvilket skal registreres og indbetales til SKAT. Dette kan gøres enten direkte i SKAT’s eget system LetLøn eller igennem et af de mange forskellige lønprogrammer.

Udbetaling fra selskab som udbytte

Som ejer af selskabet kan du også få udbetalt penge fra selskabet som udbytte. Udbytte er udbetaling fra selskabet, så ejerne får del i selskabets overskud. Hvis der betales udbytte, sker dette normalt i forbindelse med den ordinære generalforsamling, når årsregnskabet godkendes.

Udbytte kan også udbetales på andre tidspunkter end den ordinære generalforsamling, hvilket er kaldet ekstraordinært udbytte. Hvis det ønskes, at der skal udbetales ekstraordinært udbytte, er der dog en række krav, der skal være opfyldt, før dette kan lade sig gøre. Du kan læse mere om dette i vores artikel om udbytte.

Lav selskabsændringer med Legal Desk

Uanset om dit selskab skal ændre navn, oprette bestyrelse eller have nye vedtægter, kan du nemt og hurtigt foretage ændringen med Legal Desk. Vi har samlet det hele i én formular, så du frit kan vælge, hvilke selskabsændringer, du vil gennemføre – prisen er den samme, uanset hvor mange ændringer, du vælger at gennemføre på én gang.

Vælg frit mellem følgende selskabsændringer:

Når du har betalt og modtaget dine dokumenter, sørger vi for at registrere ændringerne hos Erhvervsstyrelsen inden for ca. 48 timer på hverdage, så snart at beslutningsreferatet er underskrevet.