Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. april 2024

Forældelsesloven

Forældelsesloven beskriver, hvornår et krav bliver forældet, hvilket betyder, at ens krav bortfalder, medmindre man har afbrudt forældelsen. Du kan her læse mere om, hvornår krav forældes, og hvad du ellers skal være opmærksom på.

Hvad er forældelse?

Forældelse betyder, at man mister det krav, man havde på betaling eller en ydelse, hvis der er forløbet en vis periode. Dette kaldes forældelsesfristen, og den er reguleret i forældelsesloven, hvor man kan se, hvilke frister der gælder for forskellige typer af krav og hvornår fristerne løber fra.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvornår forældes et pengekrav?

Hvis man skylder penge væk til en anden person, vil dette pengekrav - altså kravet på at få lånet samt eventuelle renter tilbage - bortfalde efter 10 år, medmindre forældelsen afbrydes som beskrevet nedenfor.

Forældelsesfristen løber fra tidspunktet, hvor fordringshaveren (den person som har ret til at modtage pengene) kunne kræve pengene tilbage. Det betyder den dag, som pengene skulle have været betalt tilbage i henhold til gældsbrevet eller aftalen. Hvis der er tale om et anfordringslån, der skal betales tilbage, når långiver giver meddelelse om det, beregnes fristen fra tidspunktet for lånets udbetaling.

Hvornår forældes et erstatningskrav?

Hvis man har et erstatningskrav, vil det som udgangspunkt forældes efter 3 år, medmindre forældelsen er blevet afbrudt inden da. Hvis kravet om erstatning er opstået som følge af overtrædelse af en kontrakt, vil fristen beregnes fra tidspunktet for overtrædelsen af kontrakten. Hvis erstatningskravet er opstået som følge af en ulykke eller kriminel handling, vil fristen beregnes for tidspunktet for ulykken/handlingen.

Hvordan afbryder man forældelse?

Forældelse afbrydes, når skyldneren over for den der har et krav - udtrykkeligt eller ved sin handlemåde-  erkender sin forpligtelse. Det betyder, at forældelsen ikke kun afbrydes, hvis skyldneren klart siger eller skriver, at han/hun accepterer eller anerkender skyldforholdet/kravet, men også hvis vedkommende handler på en måde, der medfører en accept. Det kan f.eks. være, når en skyldner betaler renter, der er en procentdel af det skyldige beløb, men kan også være på andre måder.

Hvad er passivitet?

Du skal være opmærksom på, at dit krav på penge eller lignende også kan bortfalde inden forældelsesfristens indtræden, hvis du har udvist passivitet. Passivitet står ikke i nogen lov, men er noget, der er skabt af domstolenes retspraksis. Passivitet betyder, at du ved at have forholdt dig passiv, har givet den person, som du har et krav imod, en berettiget forventning om, at du ikke vil gøre dit krav gældende.

Eksempel: Peter har lånt 10.000 kr. af Hanne i et anfordringslån. Hanne beder Peter om, at betale lånet tilbage til Hanne. Peter meddeler Hanne, at han ikke har tænkt sig at betale lånet tilbage. Hanne gør ikke mere ved det i over tre år, men bestemmer sig herefter at anlægge sag mod Peter om tilbagebetaling af lånet. Hanne vil i dette tilfælde have tabt sit krav, da hun har forholdt sig passiv i forbindelse med inddrivelse af lånet.

Du kan oprette Legal Desks familielån her

Du kan oprette Legal Desks erhvervslåneaftale her