Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. december 2022

Told

Told er en afgift, som du skal betale, når du tager toldpligtige varer med ind over grænsen til Danmark. En vare er toldpligtig, hvis den er dyrere end 1.150 kr. og kommer fra et land, der ikke har en aftale med Danmark om at fravige den indbyrdes betaling af told.

Hvad er told?

Told er et beløb, som du skal betale i afgift, når du tager varer med ind over grænsen til Danmark. Afgiften skal betales, når du tager varer fra visse lande med ind over grænsen, og udelukkende når værdien af de pågældende varer overstiger et bestemt beløb. I særlige tilfælde kan varens type også medføre, at køberen skal betale told.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvilke varer skal du betale told for?

Du skal udelukkende betale told, når du køber varer fra lande uden for EU, og når værdien af varen er på mere end 1.150 kr. Derudover skal du være opmærksom på, at du skal betale et importgebyr, der almindeligvis ligger på 160-250 kr.

Siden 1. juli 2021 har du skullet betale moms af alle varer, som bliver købt i lande uden for EU. Tidligere var der en bagatelgrænse, hvor varer under 80 kr. blev fritaget for moms, men denne grænse er blevet fjernet med EU’s nyeste regler.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal betale told, eller hvor meget told du skal betale, kan du beregne din told på skat.dk.

Skal alle betale told?

Både erhvervsdrivende og privatpersoner skal betale told af toldpligtige varer. Man slipper dermed ikke for afgiften ved at købe varerne som privatperson eller gennem en virksomhed.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler told?

Hvis du undlader at betale told, selvom du har købt en toldpligtig vare, vil du formentlig modtage en bødestraf. I tilfælde, hvor reglerne om told er blevet tilsidesat groft, kan du risikere fængselsstraf. 

Hvad er en toldunion?

En toldunion er en union, der består af en gruppe lande, som indbyrdes har aftalt at have fælles toldpolitik. Det indebærer konkret, at det bliver lettere for landets indbyggere at købe og sælge varer på tværs af grænserne inden for toldunionen, hvilket øger omsætningen. 

Told i EU-landene

EU er en toldunion, der indbyrdes har fjernet al told, sådan at man kan købe og sælge varer på toldunionens område, uden at skulle bekymre sig om told. Derfor skal du ikke betale told, når du køber varer fra andre EU-lande, ligesom indbyggere fra andre EU-lande heller ikke skal betale told, når de køber varer fra Danmark.