8 forhold I skal kende til, når I skal giftes

1. Navneændring

Hvis I ønsker at få samme mellemnavn og/eller efternavn, når I skal giftes, skal I ansøge om navneændring hos borger.dk. Det er gratis at foretage navneændringer i forbindelse med et ægteskab, og I kan få ændret jeres navne i op til tre måneder efter, at I er blevet gift. Hvis navneændringen skal gælde fra den dag, hvor I skal giftes, skal I sørge for at ansøge om navneændringen senest 15 dage inden. Hvis I er blevet gift for mere end tre måneder siden uden at ændre navne, men nu ønsker at få samme mellemnavn og/eller efternavn, skal I betale for navneændringen.

Læs mere om, hvordan I søger om navneændringer her

2. I deler alt

Når I bliver gift får I automatisk formuefællesskab, også kaldet delingsformue eller fælleseje. Det betyder, at I skal dele jeres formuer i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Hvis I ikke ønsker at have formuefællesskab i jeres ægteskab, kan I oprette særeje. Læs mere om dette i punkt 3.

Læs mere om formuefællesskab her

3. Hvis I ikke ønsker at dele alt

Hvis I ikke er interesseret i at dele jeres formuer, kan I oprette en ægtepagt om særeje. Særeje betyder, at I ejer noget hver især og at I ikke skal dele det i tilfælde af separation eller skilsmisse. Der er to former for særeje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Ved fuldstændigt særeje er det alt, hvad I ejer hver især, der er jeres særeje. Ved kombinationssæreje er det udvalgte ejendele eller formuer, der er særeje, eksempelvis hvis én af jer har en virksomhed. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at I skal lave en ægtepagt, der skal tinglyses, for at særejet bliver juridisk gyldigt. 

Læs mere om fuldstændigt særeje her

Læs mere om kombinationssæreje her

4. Gæld

Selvom I som nævnt får formuefællesskab, kommer I ikke til at hæfte for hinandens gæld. Det betyder, at I hver især står for hver jeres gæld, uanset om gælden er stiftet før eller efter I er blevet gift. Det er kun, hvis I optager lån sammen, at I begge hæfter for gælden, også selvom I bliver skilt. 

Læs mere om gæld her

5. I deler ikke pensionsopsparinger

Pensionsopsparinger indgår ikke som fælleseje. Det betyder derfor, at I ikke skal dele pensionsopsparinger, hvis I bliver separeret eller skilt, kun hvis en af jer går bort. Dog kan I lave en ægtepagt om deling af pension, hvis I ønsker at dele jeres pensionsopsparinger. 

Læs mere om deling af pension her

6. Din ægtefælle arver alt, hvis du ikke har børn

Hvis du ikke har børn og du går bort, vil din ægtefælle arve alt, hvad du efterlader dig, da din ægtefælle er din eneste arving, medmindre du har lavet et testamente, hvor du har angivet andre arvinger. 

7. Hvis I har børn, arver børnene efter jer

Uanset om I har børn sammen eller fra tidligere forhold, vil jeres børn altid arve efter jer. Derudover vil I som ægtefæller også arve en del af formuen. Helt præcist vil ægtefællen arve halvdelen af formuen og den resterende del skal deles ligeligt mellem børnene. Det er dog forskelligt, hvordan formuen fordeles blandt arvinger, da mange faktorer spiller ind, blandt andet om der er oprettet særeje eller skrevet testamente.

Læs mere om, hvem der arver efter dig her

8. Hvis I selv vil bestemme, hvem der skal arve efter jer

Hvis I ønsker, at bestemme, hvem der skal arve efter jer og hvordan arven skal fordeles, kan I lave et testamente. Med et testamente står I endnu stærkere juridisk og sikrer, at den efterlevende eksempelvis kan blive i jeres fælles bolig

Læs mere om testamente for ægtefæller her