Offentlighedsloven og aktindsigt

Hvad er offentlighedsloven?

Formålet med offentlighedsloven er at skabe åbenhed og gennemsigtighed hos offentlige myndigheder. Det vil sige, at offentlighedsloven giver den almindelige borger ret til at søge om adgang (aktindsigt) til dokumenter, der er modtaget eller udarbejdet af offentlige myndigheder mv. Særligt journalister gør brug af denne aktindsigt som led i deres arbejde om at formidle relevante informationer til offentligheden.

Offentlighedsloven giver den almindelige borger ret til at søge om aktindsigt i sager hos:

• Statslige myndigheder

• Regionale myndigheder

• Kommunale myndigheder

• Ikke-børsnoterede selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 procent af ejerandelene

• Selskaber, institutioner mv., der træffer afgørelser på vegne af det offentlige

• Kommunernes Landsforening (KL)

• Danske Regioner

Hvad er aktindsigt?

Hvis du ønsker at få adgang til dokumenter fra en offentlig myndighed mv., kan du søge om det, der hedder aktindsigt. Det gælder alle dokumenter, også indførsler i journaler, registre og andre fortegnelser om sagen.

Hvilke dokumenter kan du få aktindsigt i?

Aktindsigtsregler er lavet sådan, at man har oplistet alle dokumenter, som man ikke kan få adgang til, hvorefter alle andre typer dokumenter, som udgangspunkt kan fås adgang til. Offentlighedsloven giver dig blandt andet ikke ret til at søge om aktindsigt i:

• Sager om ansættelse og forfremmelse samt ansættelsesforhold i det offentlige, dog med undtagelse af oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønforhold og tjenesterejser

• Myndighedernes interne dokumenter, altså dokumenter der er udvekslet inden for og mellem myndigheder såsom interne mails og dokumenter til eget brug. Der kan dog være en undtagelse, hvis det drejer sig om faktiske omstændigheder i en sag, og disse oplysninger ikke fremgår af andre dokumenter end de interne

• Dokumenter der udveksles mellem en minister og enkelte medlemmer af Folketinget i forbindelse med sager om lovgivning eller tilsvarende politiske processer

• Oplysninger om enkeltpersoners private forhold, såsom økonomiske og sundhedsmæssige forhold

• Virksomheders forretningsforhold og tekniske fremgangsmåder

• Straffesager, dog med undtagelse for bødeforelæg, der ikke er uddelt af politiet eller en anklagemyndighed

I nogle tilfælde kan du dog være heldig at få aktindsigt i disse dokumenter alligevel. Det skyldes, at myndighederne har pligt til at vurdere, om der kan gives aktindsigt i dokumenterne, selvom dokumenterne normalt ikke er underlagt Offentlighedsloven. Dette kaldes for meroffentlighedsprincippet. Hvis en myndighed skal gøre brug af meroffentlighedsprincippet, kræver det dog, at aktindsigten ikke er i strid med anden lovgivning om for eksempel tavshedspligt eller behandling af personoplysninger.

Derudover omfatter offentlighedsloven ikke dokumenter og sager, der er modtaget eller udarbejdet af:

• Kongehuset

• Domstolene

• Folketinget og tilknyttede myndigheder

• EU-organer, internationale organisationer, udenlandske myndigheder

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvordan søger du om aktindsigt?

Du kan søge om aktindsigt, uanset om du har noget med sagen at gøre eller ej. Det vil sige, at den myndighed, du søger aktindsigt hos, ikke kan kræve en begrundelse for, hvorfor du søger aktindsigt, eller hvad du vil bruge de pågældende dokumenter eller oplysninger til.

Hvis du ønsker at søge om aktindsigt, skal du sende din anmodning til myndigheden mv., der har de dokumenter, som du ønsker at få adgang til. Når du søger om aktindsigt, gælder følgende:

• Der er ikke noget krav til, hvordan du søger om aktindsigt. Du kan altså gøre det telefonisk, ved personligt fremmøde, mail eller brev

• Når du søger om aktindsigt, skal anmodningen være så specifik som mulig. Dette er for at sikre, at myndigheden kan identificere sagen eller dokumenterne, som du ønsker aktindsigt i

• Hvis du ikke er i stand til at være specifik i din anmodning, kan du nøjes med at henvise til det tema, som sagen eller dokumenterne vedrører. Det giver dig mulighed for at søge lidt bredere

Svartid på anmodningen

Når du har sendt en ansøgning om aktindsigt, skal myndigheden svare på henvendelsen hurtigst muligt. Som hovedregel skal du have svar på din anmodning inden for 7 arbejdsdage efter, at anmodningen er modtaget. Du skal dog være opmærksom på, at svartiden kan variere afhængigt af sagens omfang. Overskrider svartiden 7 arbejdsdage grundet sagens omfang eller kompleksitet, skal myndigheden give dig en årsag samt et bud på, hvornår anmodningen er færdigbehandlet.

Hvis du får afslag på en ansøgning

Hvis du får afslag på en ansøgning om aktindsigt, skal du modtage en begrundelse for afslaget samt en vejledning til, hvordan du klager. Du skal sende klagen til den myndighed, som du har fået afslag fra. Hvis din klage ikke ændrer ved myndighedens afgørelse, skal myndigheden inden for 7 arbejdsdage sende din klage videre til den pågældende klageinstans. Det vil typisk være den øverste myndighed på det område, som sagen vedrører. Bliver din klage sendt videre, kan du forvente en behandlingstid på op til 20 arbejdsdage.