Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

23. december 2022

Ytringsfrihed

At ytre sig kan have konsekvenser. Selvom vi i Danmark har ytringsfrihed, er der stadig begrænsninger. Læs denne artikel og få et bedre kendskab til hvad ytringsfrihed er, og hvilke begrænsninger den er underlagt.

Hvad er ytringsfrihed, og hvad indeholder den?

Ytringsfrihed har sit hjem i grundloven, og er retten til offentligt og frit at ytre sig på tale, tryk eller skrift. Rettigheden anses som et grundlæggende fundament i et demokratisk samfund, hvorfor denne er en vigtig del af den danske kultur, og derfor er en lovsikret ret for alle borgere.

Grundlæggende giver ytringsfriheden borgerne ret til at ytre sig, som de vil. Det betyder, at du som udgangspunkt frit kan dele holdninger, billeder og udtalelser offentligt, f.eks. på gaden eller på de sociale medier. Retten indebærer også, at du frit kan viderebringe, søge og modtage informationer. Hvis du f.eks. mener, at den danske regering ikke tager nok hensyn til de ældre, kan du frit ytre dig om dette, hvor end du vil. Selve den danske presse har også friheden til at trykke, hvad de vil, ligesom kunstnere frit kan udtrykke sig gennem malerier eller sange. 

Hvem gælder ytringsfriheden for?

Ytringsfriheden gælder som udgangspunkt for alle borgere, herunder både voksne og børn. Hvad der er vigtigt at huske på er, at der med ytringer også følger ansvar. Du er nemlig  ansvarlig for dine ytringer og kan blive pålagt straf, hvis du overtræder nogle særlige begrænsninger. Grænsen til hvornår en ytring bliver en ulovlig handling, er ikke altid let. Derfor er det altid en god idé at tænke sig om, inden man gør brug af sin ret til at ytre sig. 

Se hvordan Legal Desk virker.

Hvilke begrænsninger er der i ytringsfriheden? 

Tavshedspligten

Staten har beføjelse til at indskrænke retten for offentligt ansatte, som arbejder med fortrolige data eller oplysninger. Disse ansatte er nemlig underlagt tavshedspligten, som er en kendt begrænsning i ytringsfriheden. Tavshedspligten er en rettighed, som f.eks. giver patienter muligheden for at bestemme, at deres personlige oplysninger om f.eks. sundhed, økonomi eller misbrug, ikke skal kunne deles med offentligheden.

Racismeparagraffen

I straffeloven udgør racismeparagraffen en begrænsning, da denne fastslår, at du ikke offentligt må true eller håne en person grundet race, nationalitet eller seksuel orientering. Du kan altså blive straffet for at gå hen til en person på gaden og svine denne til på grund af hans hudfarve. eller hvis du håner to personer af samme køn, som holder i hånden, fordi du synes, at det er upassende. Begrænsningen er omdiskuteret, da mange ser det som normal adfærd og opførsel, at man ikke ytrer sig om andres race eller seksuelle orientering. Mange af disse sager kommer for domstolene, som skal tage en afvejning i den konkrete sag.

Rigets sikkerhed

Af hensyn til landets sikkerhed, kan visse ytringer også blive forbundet med en ulovlig handling. Hvis du eksempelvis på et offentligt sted råber op, at der ligger en bombe i nærheden, kan du risikere at blive straffet for dette, da handlingen udgør en trussel mod landets sikkerhed. Et andet eksempel kunne være, hvis du ytrer dig om statslige informationer eller lignende, som kan gøre landet mere sårbart over for eventuelle angreb af en art. 

Loyalitetspligten

Loyalitetspligten stammer fra retspraksis, og er derfor ikke nedskrevet i lov. Loyalitetspligten dækker over, at du som ansat ikke må ytre dig om urigtige eller hemmelige oplysninger omkring din arbejdsplads, eller negativt må udtale dig om dine overordnede eller andre ansatte. Disse begrænsninger er lavet for at beskytte arbejdspladsens økonomi og omdømme, og er i nogle tilfælde indskrevet i din kontrakt. Straffen for overtrædelse er som udgangspunkt bortvisning eller fyring fra din arbejdsplads.

En anden måde at sikre sig, at fortrolige oplysninger, opfindelser eller andre “hemmelige” ting, ikke bliver delt offentligt, er ved at lave en hemmeligholdelsesaftale.

Du kan læse mere om hvad en hemmeligholdelsesaftale er her.  

Ærekrænkelser

En begrænsning som ofte overtrædes er, når en person på ærekrænkende vis ytrer sig om en anden person. Ærekrænkende ytringer deles op i to kategorier: sigtelser og ringeagtsytringer. Sigtelser er udtalelser, som kan bevises eller afkræftes, mens ringeagtsytringer er opfattelser eller holdninger. Begrænsningen ligger i, at uberettigede beskyldninger kan blive straffet, da dette kan medføre ulemper for den beskyldte person. Ved ringeagtsytringer skal ytringen gå ud over “den almindelige tålegrænse”. Denne grænse er ikke synlig, men grove udtalelser omkring en persons sikkerhed, vil kunne være strafbart.

Også under ærekrænkende ytringer findes videregivelse eller offentliggørelse af private billeder eller videoer. Billeder og videoer, som er sendt direkte og personligt til en bestemt person, må ikke, uden godkendelse fra personen på billedet, gøres tilgængeligt for andre. Ved deling eller offentliggørelse af sådant materiale, vil du kunne blive straffet ud fra flere love. Med nutidens store brug af sociale medier, er det derfor altid en god idé at tænke sig en ekstra gang om, før man ytrer sig eller deler noget.